Vift People

Kontor, administration, regnskab og finans

Arkivmedarbejder

Kaldes også: Arkivbetjent

En arkivmedarbejder registrerer, opbevarer og finder dokumenter frem i et arkiv. Arbejdet foregår i kommuner, hospitaler og statslige arkiver. Stillingen kaldes også arkivbetjent. Opgaverne spænder fra fysiske arkivkasser og magasiner til scanning og journalisering i digitale sagssystemer.

Hvad laver en arkivmedarbejder?

En arkivmedarbejder holder styr på en organisations dokumenter, sager og materialer. Både det, der står i pap på en reol, og det, der ligger i et sagssystem.

En typisk dag starter ofte med bestillinger. En sagsbehandler, en læge eller en borger har brug for en gammel sag. Arkivmedarbejderen slår op i registranten, går i magasinet og finder æsken frem. Derefter registreres udlånet, så man kan se hvem der har hvad.

Resten af dagen går typisk med indkomne afleveringer. Andre afdelinger sender kasser med sager, der skal ind i arkivet. De skal pakkes om i syrefri arkivæsker, mærkes, registreres og placeres på rette hylde.

Typiske opgaver:

  • Modtage og registrere afleveringer fra afdelinger, institutioner eller eksterne kunder
  • Pakke, mærke og placere arkivæsker i magasiner og rullereoler
  • Finde sager frem til fremfinding, aktindsigt eller retssager
  • Journalisere og indscanne post og dokumenter i ESDH-systemet
  • Gennemgå materiale for kassation efter gældende kassationsregler
  • Betjene brugere på en læsesal eller besvare henvendelser på mail og telefon
  • Rydde op i gamle arkiver og forberede aflevering til Rigsarkivet eller et kommunalt arkiv
  • Holde øje med magasinets temperatur, fugt og skadedyr

En stor del af arbejdet er fysisk. Man går meget, løfter kasser og bruger stiger eller rullestige. Mange arkiver har hjælpemidler som rullevogne og palleløftere, men kroppen bliver brugt.

Den anden store del er præcision. Ét forkert nummer på en æske kan betyde, at en sag reelt er væk. Derfor er systematik vigtigere end fart.

Arkivmedarbejdere arbejder typisk i:

  • Kommuner og regioner, ofte i et dokumentcenter eller journalkontor
  • Hospitaler, hvor patientjournaler og røntgenmateriale skal håndteres
  • Statslige styrelser og Rigsarkivet
  • Advokatkontorer, forsikringsselskaber og pensionsselskaber
  • Lokalhistoriske arkiver og museer
  • Private firmaer, der opbevarer og scanner arkiver for andre virksomheder

Meget materiale er fortroligt. Personsager, helbredsoplysninger og personalesager kræver tavshedspligt og styr på GDPR. Mange steder skal man kunne fremvise ren straffeattest.

Digitaliseringen har ændret faget markant. En del af jobbet er i dag at scanne fysisk materiale, kvalitetstjekke filerne og lægge dem korrekt i systemet. Nogle arkivmedarbejdere arbejder næsten kun digitalt med journalisering, metadata og oprydning i mapper og drev.

Til dig der skal ansætte: Vær konkret om forholdet mellem fysisk og digitalt arbejde. En kandidat, der er stærk i ESDH og metadata, er ikke nødvendigvis den samme som en, der kan bære 300 kasser ned fra et loft. Skriv også, om jobbet indeholder brugerbetjening, og hvilket system I bruger. Erfaring med netop jeres system, fx SBSYS eller WorkZone, forkorter oplæringen betydeligt.

Hvad tjener en arkivmedarbejder?

Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)

29.751 kr.

De fleste tjener mellem 28.236 og 33.701 kr./md. (nedre og øvre kvartil).

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg.

Hvordan bliver man arkivmedarbejder?

Der er ingen bestemt uddannelse, der hedder arkivmedarbejder. Mange bliver oplært på jobbet.

Den mest almindelige vej er en kontoruddannelse. Erhvervsuddannelsen til kontorassistent med speciale i offentlig administration passer godt til kommuner og regioner. Den består af et grundforløb og et hovedforløb med praktik og tager typisk omkring fire år efter 9. klasse. Kommer du fra gymnasiet, kan du tage EUS og komme hurtigere igennem.

Adgangskravet til grundforløbet er som udgangspunkt bestået 9. eller 10. klasse med mindst 2,0 i dansk og matematik. Du skal selv finde en praktikplads eller optages i skolepraktik.

Alternative veje ind i faget:

  • Ufaglært job i et arkiv eller dokumentcenter og oplæring på stedet
  • Voksenelev, hvis du er over 25 og har relevant erfaring
  • Vikariat gennem bureau, ofte ved store scannings- eller flytteprojekter
  • Intern rokade fra en anden administrativ stilling i huset
  • Frivilligt arbejde i et lokalhistorisk arkiv, som giver reel erfaring med registrering

Mange stillinger kræver reelt kun, at du er ordentlig til dansk, kan bruge en computer og er systematisk. Til gengæld står der næsten altid noget om fysisk arbejde og om at kunne løfte.

Efteruddannelse foregår typisk gennem AMU-kurser. Der findes kurser i arkivering, journalisering, ESDH-systemer, informationssøgning og databeskyttelse. Kurserne er korte, ofte få dage, og betales som regel af arbejdspladsen.

Karriereveje herfra:

  • Journalmedarbejder eller sagsbehandler i samme forvaltning
  • Superbruger på ESDH-systemet og oplærer af nye kolleger
  • Koordinator eller teamleder i et dokumentcenter
  • Digitaliseringskonsulent, hvis du får erfaring med scanningsprojekter
  • Arbejde med GDPR og informationshåndtering

Vær opmærksom på forskellen mellem arkivmedarbejder og arkivar. En arkivar har typisk en universitetsuddannelse i historie eller informationsvidenskab og arbejder med bevaring, formidling og faglig vurdering. Vil du den vej, kræver det studier, ikke kun erfaring.

Til dig der skal ansætte: Kræv ikke en kontoruddannelse, hvis opgaven i praksis er fremfinding og pakning. Du udelukker gode kandidater. Test i stedet for orden og præcision, fx ved at bede kandidaten registrere ti sager efter jeres egen nummerlogik.

Værktøjer og teknologi

En arkivmedarbejder arbejder med både hylder og skærme.

Digitale systemer:

  • ESDH- og sagssystemer som SBSYS, WorkZone, Acadre eller eDoc
  • Arkivsystemer som SARA hos Rigsarkivet og Arkibas på lokalarkiver
  • Daisy, Rigsarkivets base til at søge og bestille arkivalier
  • Excel eller enkle databaser til registranter og udlånslister
  • Scanningssoftware med OCR, der gør billeder af tekst søgbare

Fysisk udstyr:

  • Syrefri arkivæsker, arkivmapper og etiketter
  • Rullereoler, kompaktreoler og pladsbesparende magasinhylder
  • Dokumentscanner med arkføder, og flatbedscanner til skrøbeligt materiale
  • Stregkodescanner til ind- og udlån af æsker
  • Rullestige, rullevogn, palleløfter og makuleringsmaskine

Regler og rammer, du skal kende:

  • Journalplanen, som bestemmer hvor en sag hører hjemme
  • Kassationsregler og opbevaringsfrister, som afgør hvad der må smides ud
  • Arkivloven og reglerne om tilgængelighed
  • GDPR og tavshedspligt, når du håndterer personoplysninger

Magasinet er også et værktøj. Temperatur, luftfugtighed og lys skal holdes stabilt, ellers nedbrydes papiret. Mange steder følger man faste målinger og fører logbog.

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Systemerne læres på jobbet, men kendskab til et ESDH-system er en stærk fordel i en ansøgning.

Du leder efter en arkivmedarbejder i dag. Men et andet sted sidder én og leder efter det, DU er god til.

Sådan bliver mennesker fundet nu — ikke gennem netværk og opslag, men fordi nogen søger. Vi bygger Vift People, fordi det du er god til, fortjener at kunne findes.

Hvad er du bedre til end de fleste?

Det du skriver her, bliver det første kort på din side — du skal kun bruge navn og mail, og det tager to minutter. Og Vift People er nyt: de første med er også de første, der bliver fundet.

Mød menneskene bag titlen

Overvejer du at blive arkivmedarbejder — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.

Er du selv arkivmedarbejder? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad laver en arkivmedarbejder?

En arkivmedarbejder registrerer, opbevarer og finder dokumenter og sager frem. Opgaverne er både fysiske, som at pakke og placere arkivæsker, og digitale, som at scanne og journalisere. Mange svarer også på henvendelser fra kolleger eller borgere, der skal bruge en gammel sag.

Hvordan bliver man arkivmedarbejder?

Der findes ingen uddannelse med det navn. Mange kommer ind ufaglærte og bliver oplært på arbejdspladsen. En kontoruddannelse med speciale i offentlig administration er den mest oplagte formelle vej, især til job i kommuner og regioner.

Er det svært at være arkivmedarbejder?

Opgaverne er ikke svære at forstå, men de kræver stor præcision. En enkelt fejlplaceret æske kan gøre en sag umulig at finde igen. Arbejdet er også mere fysisk, end folk tror, med løft og mange timer på benene.

Hvad er forskellen på en arkivmedarbejder og en arkivar?

En arkivmedarbejder, også kaldet arkivbetjent, står for den praktiske drift af arkivet. En arkivar har typisk en universitetsuddannelse og arbejder med bevaring, faglig vurdering og formidling. I mindre arkiver kan de to roller godt overlappe.

Forsvinder jobbet, når alt bliver digitalt?

Nej, men det ændrer sig. Der er stadig enorme mængder papir, der skal scannes, kasseres eller afleveres til Rigsarkivet. Til gengæld flytter en større del af arbejdet sig mod journalisering, metadata og oprydning i digitale sagssystemer.

Skal man have ren straffeattest?

Det kræver mange arbejdspladser, fordi du får adgang til fortrolige person- og helbredsoplysninger. Tavshedspligt er en fast del af jobbet. Spørg til det tidligt i ansættelsesforløbet, hvis du er i tvivl.

Hvad kigger arbejdsgivere efter hos en arkivmedarbejder?

Systematik, ordenssans og evnen til at følge en fast procedure uden at tage genveje. Erfaring med et ESDH-system som SBSYS eller WorkZone vægter tungt. Fysisk robusthed nævnes næsten altid i opslagene.

Udgivet juli 2026. Senest opdateret juli 2026. Se alle stillinger