Hvordan håndterer vi retten til sletning, når persondata ligger i backups?

Når persondata er lagret i backups, er det vigtigt at forstå, at disse data også er underlagt reglerne om retten til sletning. Ifølge GDPR skal organisationer have procedurer på plads for at sikre, at data kan slettes, når det er nødvendigt, selvom de er gemt i backups. Det anbefales generelt ikke at redigere eksisterende immutable backups, da dette kan kompromittere dataintegriteten. I stedet bør der implementeres en strategi, hvor man begrænser opbevaringstiden for backups, så de ikke gemmes længere end nødvendigt.

For at håndtere retten til sletning effektivt, bør der etableres adgangsbegrænsninger til backups, så kun autoriserede personer kan tilgå dem. Kryptering af backups kan også være en vigtig del af strategien, da det beskytter dataene mod uautoriseret adgang. Desuden bør der være en klar procedure for, hvordan man gendanner data fra backups, så det sikres, at persondata enten anonymiseres eller slettes, inden systemet tages i brug igen.

Det er også vigtigt at dokumentere, hvorfor opbevaring af backups er nødvendig for drifts- og sikkerhedsformål. Dette kan hjælpe med at legitimere behovet for at opbevare visse data, selvom de er underlagt retten til sletning. Data Protection Officer (DPO) bør involveres i denne proces, især i offentlige systemer, hvor der kan være følsomme borgerdata involveret.

Endelig skal organisationer være opmærksomme på, at backups ikke bør bruges til almindelig opslag af data. De bør kun anvendes til det specifikke formål, de er designet til, hvilket også understøtter overholdelse af GDPR og beskytter individers rettigheder.

Kilder: Security Stack Exchange ↗ · Datatilsynet ↗ · EDPB Guidelines ↗