Akademisk arbejde

Virologist / Virolog — løn 2026: 65.232 kr. om måneden

Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget

En virologist / virolog tjener typisk 65.232 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 35.008 kr. udbetalt.

En virolog forsker i virus — hvordan de smitter, hvad de gør ved kroppen, og hvordan de påvises og bekæmpes. Arbejdet findes i laboratorier, hospitaler og medicinalindustrien. Siden samler opgaverne og vejene.

Typisk månedsløn

65.232 kr.

median, før skat

De fleste tjener

53.14882.782 kr.

nedre–øvre kvartil

Udbetalt, ca.

35.008 kr.

Regn din egen efter skat →

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 14. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.

Centrale kompetencer

Hvad tjener en virologist / virolog?

Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)

65.232 kr.

De fleste tjener mellem 53.148 og 82.782 kr./md. (nedre og øvre kvartil).

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat

Er du virologist / Virolog? Se hvor din løn ligger

Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.

Din erfaring i faget

Hvad får du om måneden, før skat?

Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.

kr./md.

Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.

Hvad laver en virologist / virolog?

En virolog arbejder med virus, som hverken er planter eller dyr, men snyltere, der kun kan formere sig inde i andre celler. Faget spænder fra grundforskning til den daglige diagnostik på et hospital.

  • Påvisning: prøver fra patienter undersøges for virus med genetiske metoder eller ved dyrkning i celler
  • Karakterisering: hvilken variant er det, og adskiller den sig fra dem, der cirkulerer i forvejen
  • Smitteveje: hvordan spredes virus, og hvad stopper spredningen
  • Immunsvar: hvad gør kroppen ved infektionen, og hvor længe holder beskyttelsen bagefter
  • Modstandsdygtighed: virus ændrer sig, og de ændringer, der gør medicin virkningsløs, skal opdages tidligt
  • Udvikling: i industrien indgår virologer i arbejdet med vacciner og antivirale midler
  • Overvågning: på nationalt niveau følges, hvilke virus der cirkulerer, og hvordan de udvikler sig

Den faglige kerne er arbejdet med levende smitstof. Virus dyrkes i laboratorier med indbygget sikkerhed, hvor luft, affald og adgang er styret — og hvor procedurerne er lige så vigtige som selve forsøget.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Arbejde med biologiske agenser er omfattet af arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om biologiske agenser, der inddeler smitstoffer i risikogrupper og stiller krav til laboratoriets indretning og til anmeldelse — Arbejdstilsynet fører tilsyn. Arbejde med visse farlige stoffer kræver tilladelse efter reglerne om biosikring. Kliniske forsøg med mennesker er reguleret af EU's forordning om kliniske forsøg, og lægemidler godkendes efter lægemiddelloven med Lægemiddelstyrelsen som myndighed. Prøver fra patienter er helbredsoplysninger efter databeskyttelsesforordningen.

Til dig, der arbejder med det

Bliv fundet som virologist / virolog

Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.

Bliv fundet — gratis

Ca. 30 sekunder · intet betalingskort

Til virksomheder

Lad de rette mennesker finde jer

Søger I en person til rollen som virologist / virolog? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.

Vis hvad I søger — gratis

2 trin · fjern når som helst

Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.

Hvilken fagforening og A-kasse passer til en virologist / virolog?Fagets egen fagforening, dagpenge-regnestykket og priserne

Hvordan bliver man virologist / virolog?

Faget kræver en naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig universitetsuddannelse, og de fleste har en ph.d.

Uddannelsesguiden beskriver biokemikeren og biologen som de brede naturvidenskabelige veje, og bacheloruddannelserne i molekylærbiologi og molekylærmedicin, biokemi og molekylær biologi samt molekylær biomedicin ligger alle tæt på feltet.

Fra den kliniske side kommer læger, der specialiserer sig i klinisk mikrobiologi. Uddannelsesguiden beskriver lægen og speciallægen — på hospitalernes afdelinger for klinisk mikrobiologi er det lægefaglige ansvar hos speciallæger.

Fra veterinærsiden kommer en del, fordi mange virus deles mellem dyr og mennesker. Uddannelsesguiden beskriver dyrlægen og bacheloruddannelsen i veterinærmedicin.

En universitetsuddannelse består typisk af en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse, og en ph.d. er en forskeruddannelse på omkring tre år oven på den. Uddannelsesguiden beskriver forskerens vej.

En kortere vej ind i laboratoriearbejdet går gennem bioanalytikeruddannelsen eller laborantuddannelsen, som Uddannelsesguiden beskriver — de udfører analyserne, men det faglige ansvar ligger hos den akademiske eller lægelige leder.

Værktøjer og teknologi

Påvisning sker i dag overvejende med genetiske metoder — PCR og sekventering — hvor virussets arvemateriale opformeres og aflæses.

Celledyrkning bruges, når virus skal formeres eller undersøges levende, og foregår i sikkerhedskabinetter i laboratorier med adgangskontrol og styret ventilation.

Dertil kommer bioinformatiske værktøjer til at sammenligne genetiske sekvenser og følge, hvordan varianter udvikler sig, statistik i R eller Python, og laboratoriesystemer (LIMS), hvor prøver følges fra modtagelse til svar.

Mød menneskene bag titlen

Overvejer du at blive virologist / virolog — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.

Find en virologist / virolog

Er du selv virologist / virolog? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.

Relaterede stillinger inden for naturvidenskabeligt arbejde

Ofte stillede spørgsmål

Hvad laver en virolog?

Forsker i virus og påviser dem. Undersøger prøver med genetiske metoder, karakteriserer varianter, studerer smitteveje og immunsvar og deltager i udvikling af vacciner og medicin.

Hvordan bliver man virolog?

Gennem en naturvidenskabelig universitetsuddannelse som biokemi, molekylærbiologi eller biologi, ofte med ph.d. På hospitaler er det lægefaglige ansvar hos speciallæger i klinisk mikrobiologi.

Er det farligt at arbejde med virus?

Arbejdet foregår i laboratorier med indbygget sikkerhed, hvor luft, affald og adgang er styret. Smitstoffer inddeles i risikogrupper, og kravene følger gruppen.

Hvad er forskellen på en virolog og en mikrobiolog?

Mikrobiologi dækker bakterier, svampe, parasitter og virus. Virologi er specialet, der kun beskæftiger sig med virus.

Kilder

Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger