Sundhed, omsorg og personlig pleje
Sygeplejerske
Kaldes også: Lægeassistent · Operationssygeplejerske · Stråleterapeut · Tekniker inden for respirationsterapi
En sygeplejerske plejer og behandler syge, skadede og svækkede mennesker. Du observerer patienter, giver medicin og udfører behandlinger efter lægens ordination. Arbejdet foregår på sygehuse, plejehjem, i hjemmeplejen og hos praktiserende læger.
Hvad laver en sygeplejerske?
En sygeplejerske sørger for, at patienter får den rette pleje og behandling. Du er tættest på patienten og opdager ofte først, hvis noget ændrer sig.
En typisk vagt starter med en overlevering fra kollegaen på forrige vagt. Derefter går du stuegang med lægen, giver morgenmedicin og planlægger dagens forløb.
Typiske opgaver er blandt andet:
- Måle blodtryk, puls, temperatur og iltmætning
- Give medicin som tabletter, injektioner og drop
- Tage blodprøver og lægge venflon, kateter eller sonde
- Rense og forbinde sår
- Assistere lægen ved undersøgelser og operationer
- Dokumentere alt i den elektroniske patientjournal
- Informere og støtte patienter og pårørende
- Handle hurtigt i akutte situationer, fx ved hjertestop
Sygeplejersker arbejder på sygehuse, i psykiatrien, på plejehjem, i hjemmesygeplejen, i lægepraksis og i medicinalindustrien. Arbejdet er ofte treholdsskift med aften-, nat- og weekendvagter.
Mange specialiserer sig efter nogle års erfaring. Du kan blive operationssygeplejerske, anæstesisygeplejerske eller intensivsygeplejerske. Andre arbejder med kræftpatienter som stråleterapeut. Faget kaldes også lægeassistent eller tekniker inden for respirationsterapi.
Hvad tjener en sygeplejerske?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
46.980 kr.
De fleste tjener mellem 42.316 og 53.021 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg.
Hvordan bliver man sygeplejerske?
Man bliver sygeplejerske ved at tage en professionsbachelor i sygepleje. Uddannelsen tager 3½ år og giver 210 ECTS.
Den udbydes på professionshøjskolerne, blandt andet VIA, Københavns Professionshøjskole, Absalon, UCL, UC SYD og UCN. Uddannelsen skifter mellem teori og klinik. Cirka en tredjedel er klinisk undervisning på sygehuse, i kommuner og i psykiatrien.
Du afslutter med et bachelorprojekt. Derefter får du autorisation som sygeplejerske fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Først da må du bruge titlen.
For at komme ind skal du normalt have en gymnasial eksamen som STX, HF, HHX, HTX eller EUX. Der er flere veje ind:
- Kvote 1: optag alene på dit eksamensgennemsnit
- Kvote 2: en samlet vurdering af fag, erhvervserfaring og motivation
- Adgangskursus: hvis du ikke har en gymnasial eksamen
- Via social- og sundhedsassistent: en erhvervsuddannelse, som mange bygger videre på
Adgangskvotienten svinger fra år til år og fra by til by. Fristen er 15. marts for kvote 2 og 5. juli for kvote 1.
Efter et par år kan du specialisere dig gennem en specialuddannelse i fx anæstesi, intensiv, operation eller kræftbehandling. Du kan også læse videre til diplom, kandidat i sygepleje (cand.cur.) eller master. Karrierevejene fører mod fx afdelingssygeplejerske, klinisk vejleder, forsker eller sundhedsplejerske. Vær opmærksom på, at jordemoder er en selvstændig uddannelse, ikke en overbygning på sygeplejen.
En reform forkorter uddannelsen en smule fra 2027.
Værktøjer og teknologi
En sygeplejerske bruger både hænderne og en masse udstyr i løbet af en vagt.
Til at måle og observere bruger du blandt andet:
- Blodtryksapparat, termometer og pulsoximeter til iltmætning
- Stetoskop og blodsukkerapparat
- Monitor, respirator og defibrillator på intensiv og operationsgange
Til selve behandlingen arbejder du med sprøjter, kanyler, venflon, katetre, sonder og infusionspumper. Sår passes med forbindinger og bandager.
En stor del af dagen foregår også ved skærmen. Du dokumenterer i den elektroniske patientjournal og styrer medicin gennem Det Fælles Medicinkort (FMK).
Hygiejne fylder meget. Du bruger handsker, maske, kittel og håndsprit for at undgå smitte. Til tunge løft bruger du lift og glidestykker.
Du leder efter en sygeplejerske i dag. Men et andet sted sidder én og leder efter det, DU er god til.
Sådan bliver mennesker fundet nu — ikke gennem netværk og opslag, men fordi nogen søger. Vi bygger Vift People, fordi det du er god til, fortjener at kunne findes.
Hvad er du bedre til end de fleste?
Det du skriver her, bliver det første kort på din side — du skal kun bruge navn og mail, og det tager to minutter. Og Vift People er nyt: de første med er også de første, der bliver fundet.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive sygeplejerske — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv sygeplejerske? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en sygeplejerske?
En sygeplejerske plejer og behandler syge og skadede mennesker. Du observerer patienter, giver medicin, passer sår og assisterer lægen. Du er også den, der informerer og støtter patienter og pårørende.
Hvordan bliver man sygeplejerske?
Du tager en professionsbachelor i sygepleje på en professionshøjskole. Den kræver som regel en gymnasial eksamen, og du søger ind via kvote 1 eller kvote 2. Har du ikke en gymnasial eksamen, kan et adgangskursus være vejen ind.
Hvor lang tid tager det at blive sygeplejerske?
Uddannelsen tager 3½ år og giver 210 ECTS. Cirka en tredjedel af tiden er klinisk praktik på sygehuse og i kommuner. En reform forkorter uddannelsen en smule fra 2027.
Er det svært at læse til sygeplejerske?
Fagligt er uddannelsen bred. Du skal forstå anatomi, sygdomme, medicin og psykologi på én gang. Kombinationen af teori og travle vagter i klinikken kan være hård, men langt de fleste gennemfører.
Skal en sygeplejerske arbejde nat og weekend?
På sygehuse og plejehjem passes patienter døgnet rundt. Derfor arbejder de fleste sygeplejersker i skiftende vagter med aften, nat og weekend. I lægepraksis og enkelte kommunale job er der oftere fast dagarbejde.
Hvad er forskellen på en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent?
En sygeplejerske har en videregående uddannelse og et større ansvar for behandling og medicin. En social- og sundhedsassistent har en erhvervsuddannelse og fokuserer mere på pleje og daglig omsorg. De to arbejder tæt sammen i hverdagen.
Kan man specialisere sig som sygeplejerske?
Ja, efter nogle års erfaring kan du tage en specialuddannelse. Du kan blive operationssygeplejerske, anæstesi- eller intensivsygeplejerske eller arbejde med kræft som stråleterapeut. Du kan også læse videre på kandidat- eller masterniveau.
Udgivet juli 2026. Senest opdateret juli 2026. Se alle stillinger