Svejsespecialist / Svejsekoordinator

En svejsekoordinator er virksomhedens faglige ansvarlige for svejsning. Hun svejser sjældent selv. I stedet står hun for, at det, andre svejser, kan dokumenteres at holde — og at papirerne er i orden, når en kunde eller et certificeringsorgan spørger.

Rollen er ikke frivillig i de fleste virksomheder. Producerer man bærende stålkonstruktioner, skal der efter EN 1090 være udpeget en svejsekoordinator med bestemte kvalifikationer. Titlen svejsespecialist bruges ofte om samme person, men henviser egentlig til uddannelsesniveauet.

Typiske opgaver

• Skrive og godkende svejseprocedurer, kaldet WPS, ud fra godkendte procedureprøver (WPQR)
• Bestille og overvære procedureprøver hos et prøvningsorgan som FORCE Technology
• Holde styr på svejsernes certifikater efter EN ISO 9606-1 og forny dem inden udløb
• Vurdere om en svejser er kvalificeret til netop den opgave — materiale, position, godstykkelse
• Gennemgå tegninger og fastlægge udførelsesklasse EXC1 til EXC4
• Vælge tilsatsmateriale og fastsætte krav til forvarme og mellemlagstemperatur
• Bestille og bedømme NDT: visuel kontrol, penetrant, magnetpulver, ultralyd og røntgen
• Behandle afvigelser — må en fejl blive stående, eller skal fugen slibes ud og laves om
• Sikre sporbarhed på plader og elektroder gennem materialecertifikater efter EN 10204
• Være kontaktperson ved audit fra certificeringsorganet

En almindelig arbejdsdag
Dagen starter i produktionen. Du går en runde og ser på fugerne på et igangværende emne. En svejser kører med for høj strøm, og du taler med ham om det. Det giver indbrænding i kanten.

Formiddagen går på kontoret. En ny ordre kræver svejsning i 25 mm plade i S355. Du kontrollerer, om der findes en gyldig WPQR, der dækker godstykkelsen. Det gør der ikke, så du bestiller en procedureprøve.

Efter frokost kommer røntgenrapporterne fra en underleverandør. To fuger har porøsitet. Du vurderer dem op mod acceptkriterierne i EN ISO 5817. Den ene ligger inden for klassen. Den anden skal repareres, og du skriver reparationsproceduren.

Sidst på dagen gennemgår du certifikatlisten. Tre svejsere har certifikater, der udløber om en måned. Du booker fornyelse, ellers må de ikke svejse på de opgaver.

Hvor findes jobbene

• Stålkonstruktionsvirksomheder, der laver haller, broer og bærende stål
• Offshore og havvind: producenter af monopæle, jackets og fundamenter
• Skibsværfter og reparationsværfter
• Trykbeholder- og rørproduktion til fjernvarme, kraftværker og procesanlæg
• Maskin- og procesindustri, blandt andet fødevarer og medicinal med rustfrit stål
• Rådgivning og prøvning, fx hos FORCE Technology eller Teknologisk Institut

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen findes, fordi den er direkte krævet i standarder og lovgivning. EU's byggevareforordning gør EN 1090 obligatorisk for CE-mærkning af bærende stål- og aluminiumkonstruktioner, og EN 1090-2 kræver en udpeget svejsekoordinator med kvalifikationer, der matcher udførelsesklassen. Kvalitetskravene til selve svejsevirksomheden står i EN ISO 3834, og koordinatorens opgaver er beskrevet i EN ISO 14731. Svejsere skal certificeres efter EN ISO 9606-1, og certifikaterne skal fornys løbende. For trykbærende udstyr gælder desuden EU's trykudstyrsdirektiv PED, som i Danmark administreres af Sikkerhedsstyrelsen, og her skal både procedurer og svejsere godkendes af et bemyndiget organ.

Der er to dele: en teknisk grunduddannelse og en international svejseuddannelse oven på. Den sidste er reelt det, der gør dig kvalificeret til rollen.

De internationale svejseuddannelser
De udbydes i Danmark af Dansk Svejseteknisk Landsforening sammen med blandt andet FORCE Technology, efter regler fra International Institute of Welding. Der er tre niveauer:

• IWS, International Welding Specialist. Det korteste forløb, typisk nogle uger fordelt over måneder. Adgang med svendebrev som smed eller industritekniker plus erfaring.
• IWT, International Welding Technologist. Mellemniveau. Kræver normalt en teknikeruddannelse eller tilsvarende.
• IWE, International Welding Engineer. Det højeste niveau. Kræver en ingeniøruddannelse som adgang.

Niveauet afgør, hvor komplekse opgaver du må koordinere. Efter EN 1090-2 kræver de høje udførelsesklasser, EXC3 og EXC4, som regel IWE eller IWT. Til simplere konstruktioner kan IWS være nok. Derfor er niveauet det første, en arbejdsgiver spørger om.

Grunduddannelser der fører hertil

• Smed eller industritekniker, erhvervsuddannelse på cirka 4 år med praktik. Den klassiske vej.
• Produktionsteknolog, 2 år, ofte oven på et svendebrev.
• Maskinmester, 4,5 år. Giver adgang til IWE i mange tilfælde.
• Diplomingeniør i maskinteknik eller materialeteknologi, 3,5 år.
• Civilingeniør i materialer eller konstruktion, 5 år. Ses i offshore og trykbeholderindustrien.

Adgangskrav
Erhvervsuddannelserne kræver folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Maskinmester kan tages med svendebrev og adgangskursus. Ingeniøruddannelserne kræver normalt matematik A eller B og fysik B fra en gymnasial uddannelse.

Vejen i praksis
De fleste svejsekoordinatorer har været svejsere først. Man bedømmer ikke en fuge godt uden selv at have lavet nogle tusinde. En typisk rækkefølge er svendebrev, nogle år ved buen, derefter formand eller kvalitetskontrollant, og så IWS-kurset betalt af arbejdsgiveren.

Regn med 5-10 år fra svendebrev til selvstændig koordinatorrolle. I mindre virksomheder kombineres rollen ofte med kvalitetschef eller produktionsleder.

Supplerende certifikater
NDT-certificering efter EN ISO 9712 er meget værd. Niveau 2 i visuel kontrol, kaldet VT, er nærmest standard for en koordinator. Ultralyd (UT) og magnetpulver (MT) på niveau 2 gør, at du selv kan bedømme prøvninger. Certificeringen udstedes i Danmark blandt andet gennem FORCE Technology og skal fornys.

Videre karriere
Fra koordinator går vejen ofte til kvalitetschef, produktionschef eller teknisk specialist. Nogle skifter til rådgivning og prøvning og laver skadesanalyse og fejlfinding. Andre bliver auditorer for certificeringsorganer. Med IWE og erfaring fra offshore er der også arbejde i udlandet, da uddannelsen er internationalt anerkendt.

Standarder som dagligt værktøj
Standardsamlingen er det vigtigste redskab. EN 1090-2 for udførelse, EN ISO 3834 for kvalitetskrav, EN ISO 15614-1 for procedureprøvning og EN ISO 5817 for acceptkriterier. Hertil EN ISO 9606-1 for svejsercertifikater og EN 10204 for materialecertifikater. Standarderne købes gennem Dansk Standard og opdateres jævnligt, så versionsstyring er en del af jobbet.

Dokumentation og styring
WPS'er, WPQR'er og certifikatlister holdes i regneark hos mindre virksomheder. Større bruger dedikerede systemer som WeldEye eller Weldnote, der kan advare, inden et svejsercertifikat udløber. Sporbarhed mellem plade, elektrode, svejser og fuge er kernen. Den skal kunne følges begge veje.

Måle- og kontroludstyr

• Svejselære til a-mål, kraghøjde og kantforsætning
• Termokridt eller kontakttermometer til forvarme og mellemlagstemperatur
• Lagtykkelsesmåler og ferritmåler til rustfrit stål
• Endoskop til rørindersider
• Datalogger fra svejsemaskinen, der viser strøm, spænding og trådhastighed under fugen

Ikke-destruktiv prøvning (NDT)
Visuel kontrol er den mest brugte og udføres tit af koordinatoren selv. Penetrant og magnetpulver finder overfladefejl. Ultralyd og røntgen finder fejl inde i fugen og udføres af certificeret NDT-personale. Nyere anlæg bruger phased array-ultralyd, hvor resultatet gemmes som data og kan gennemgås igen senere.

Svejseudstyr og produktion
Du skal kende processerne: MAG, TIG, pulverbue og pindesvejsning. På store emner bruges automater og robotter, hvor parametrene låses i programmet. I offshore-produktion bruges ofte pulverbuesvejsning med flere buer samtidig. Kalibrering af svejseudstyret efter EN ISO 17662 hører også til rollen.