R&D Director (Life Science) — løn 2026: 94.622 kr. om måneden

En R&D director i life science har det øverste ansvar for forskning og udvikling i en medicinal-, bioteknologi- eller medicovirksomhed — eller for et større område inden for den.

• Den faglige retning: hvilke projekter satses der på, og hvilke stoppes — beslutninger, der binder mange år og store beløb
• Porteføljen: afvejningen mellem sikre, små forbedringer og få, risikable projekter med stort potentiale
• Budgettet: forskning er dyr, og pengene skal fordeles mellem projekter, udstyr og folk
• Medarbejderne: forskere, ingeniører og laboranter — ofte flere hold med hver sin leder
• Myndighederne: udviklingen skal tilrettelægges, så dokumentationen kan bære en senere godkendelse
• Samarbejder: universiteter, hospitaler og andre virksomheder indgår som partnere, og aftalerne skal forhandles
• Ledelsen og ejerne: fremdrift og risiko skal formidles til folk uden faglig baggrund

Den faglige kerne er at stoppe projekter i tide. De fleste udviklingsprojekter i life science lykkes ikke, og værdien af rollen ligger i lige så høj grad i at afslutte det, der ikke bærer, som i at fremme det, der gør.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Lægemidler skal godkendes, før de må markedsføres, og reglerne følger af lægemiddelloven og EU's lægemiddelregulering, hvor Lægemiddelstyrelsen er den danske myndighed. Kliniske forsøg med mennesker er reguleret af EU's forordning om kliniske forsøg og kræver godkendelse fra både myndighed og en videnskabsetisk komité. Medicinsk udstyr er omfattet af EU's forordning om medicinsk udstyr med krav til dokumentation og overvågning efter markedsføring. Forsøgsdyr må kun anvendes med tilladelse efter dyreforsøgsloven.

Projekterne styres i porteføljesystemer, hvor hvert udviklingsprojekt følges på fremdrift, forbrug og risiko, og hvor beslutningspunkterne er fastlagt på forhånd.

De faglige data bor i elektroniske laboratoriejournaler (ELN) og laboratoriesystemer (LIMS), og dokumentationen til myndighederne samles i kvalitetsstyringssystemer som Veeva eller TrackWise, hvor versionsstyring er et krav.

Dertil kommer litteratur- og patentdatabaser, der bruges til at følge, hvad konkurrenter og forskningsverdenen laver, og almindelige økonomiværktøjer til budgetter og forretningsvurderinger af projekterne.