Akademisk arbejde
Proteomics Specialist — løn 2026: 65.232 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En proteomics specialist tjener typisk 65.232 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 35.008 kr. udbetalt.
En proteomics-specialist undersøger proteiner i celler og væv — hvilke der findes, hvor mange, og hvordan de ændrer sig ved sygdom. Arbejdet bruges i medicinforskning og diagnostik. Siden samler opgaverne og uddannelsesvejene.
Typisk månedsløn
65.232 kr.
median, før skat
De fleste tjener
53.148–82.782 kr.
nedre–øvre kvartil
Efterspørgslen efter proteomics Specialist
Nr. 183
i Danmark lige nu · Se om der er mangel på proteomics Specialist →
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 14. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
Hvad tjener en proteomics specialist?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
65.232 kr.
De fleste tjener mellem 53.148 og 82.782 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du proteomics Specialist? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en proteomics specialist?
En proteomics-specialist arbejder med proteomet: den samlede mængde proteiner i en celle, et væv eller en organisme på et givet tidspunkt. Hvor generne fortæller, hvad der kan laves, viser proteinerne, hvad der faktisk bliver lavet.
- Prøveforberedelse: væv eller celler skal opløses og proteinerne skilles ud — ofte det trin, der afgør, om resultatet bliver brugbart
- Måling: massespektrometret måler proteinernes vægt og fragmenter, hvilket bruges til at identificere dem
- Dataanalyse: måleresultaterne er enorme datamængder, der skal sammenholdes med databaser over kendte proteiner
- Sammenligning: hvilke proteiner findes i større eller mindre mængde hos syge end hos raske
- Metodeudvikling: nye spørgsmål kræver nye fremgangsmåder, og en stor del af arbejdet er at få dem til at virke
- Dokumentation: metode og resultater skrives ned, så andre kan gentage forsøget
- Formidling: resultaterne indgår i videnskabelige artikler eller i virksomhedens udviklingsbeslutninger
Den faglige kerne er datakvalitet. Et massespektrometer leverer altid tal; om tallene betyder noget, afhænger af prøveforberedelsen og af, at man kender metodens fejlkilder.
Arbejdet findes på universiteter, på hospitalslaboratorier og i medicinal- og bioteknologivirksomheder, hvor proteinanalyse bruges til at finde nye behandlingsmål og til at måle, om et lægemiddel virker.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som proteomics specialist
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter proteomics specialist
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som proteomics specialist? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Hvordan bliver man proteomics specialist?
Faget kræver en naturvidenskabelig universitetsuddannelse, og de fleste har en kandidatgrad eller en ph.d.
Uddannelsesguiden beskriver biokemikeren som den, der arbejder med kemiske processer i levende organismer — det er den mest direkte faglige baggrund for proteinanalyse. Også kemiker og biolog er almindelige indgange, som Uddannelsesguiden ligeledes beskriver.
Af konkrete uddannelser ligger molekylær biomedicin og biomedicin tæt på feltet, og Uddannelsesguiden beskriver begge som bacheloruddannelser, der kan bygges videre på med en kandidatuddannelse. Bioinformatik er relevant for den del af arbejdet, der handler om at analysere store datamængder.
En universitetsuddannelse består typisk af en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse. Adgang sker gennem en gymnasial uddannelse med krav om matematik, kemi og fysik eller bioteknologi på bestemte niveauer; de præcise krav fastsættes af det enkelte universitet.
Selve arbejdet med massespektrometri læres i laboratoriet, ikke på studiet. De fleste specialister har arbejdet flere år med apparaterne, ofte under en ph.d., før de står selvstændigt for analyserne.
En kortere vej ind i laboratoriearbejdet går gennem laborant, som Uddannelsesguiden beskriver som en erhvervsakademiuddannelse — den giver adgang til at udføre analyserne, men typisk ikke til at lede dem fagligt.
Værktøjer og teknologi
Det centrale apparat er massespektrometret, ofte koblet til væskekromatografi, fra producenter som Thermo Fisher og Bruker. Apparatet er dyrt og deles typisk mellem forskergrupper i en fælles facilitet.
Til dataanalyse bruges specialiseret software som MaxQuant, Proteome Discoverer og Spectronaut, der sammenholder målingerne med proteindatabaser som UniProt.
Den statistiske bearbejdning sker i R eller Python, hvor forskelle mellem prøvegrupper beregnes og vises. Dertil kommer laboratoriesystemer (LIMS) til at holde styr på prøver, og de almindelige laboratorieapparater til prøveforberedelse — centrifuger, pipetteringsrobotter og fryserum.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive proteomics specialist — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv proteomics specialist? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for naturvidenskabeligt arbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en proteomics-specialist?
Undersøger hvilke proteiner der findes i celler eller væv og i hvilke mængder. Forbereder prøver, måler dem på massespektrometer, analyserer de store datamængder og sammenligner syge med raske.
Hvordan bliver man proteomics-specialist?
Gennem en naturvidenskabelig universitetsuddannelse — typisk biokemi, biomedicin eller kemi — og derefter flere års laboratorieerfaring med massespektrometri, ofte under en ph.d.
Hvad er forskellen på genomics og proteomics?
Genomics handler om generne — hvad cellen kan producere. Proteomics handler om proteinerne, altså hvad cellen faktisk producerer lige nu, hvilket ændrer sig med tilstand og sygdom.
Skal man kunne programmere?
I praksis ja. Datamængderne er så store, at analysen kræver R eller Python, selv om meget kan gøres i færdige programmer.
Hvor arbejder man?
På universiteter, på hospitalslaboratorier og i medicinal- og bioteknologivirksomheder, hvor proteinanalyse bruges i lægemiddeludvikling.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger