Akademisk arbejde
Professor, naturvidenskab og teknik — løn 2026: 54.095 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En professor, naturvidenskab og teknik tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.
En professor inden for naturvidenskab og teknik leder forskning i fag som fysik, kemi, biologi, matematik eller ingeniørvidenskab. Ud over egen forskning følger ansvaret for laboratoriet, forskningsgruppen og de bevillinger, der finansierer den. Stillingen er den øverste faste forskerstilling på universitetet.
Typisk månedsløn
54.095 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.351–61.427 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
Hvad tjener en professor, naturvidenskab og teknik?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
54.095 kr.
De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du professor, naturvidenskab og teknik? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en professor, naturvidenskab og teknik?
En professor inden for naturvidenskab og teknik driver en forskningsgruppe. Det er en anden hverdag end den enkeltarbejdende humanist: her er der laboratorier, udstyr, ph.d.-studerende og postdocs, som alle skal have retning og løn.
Opgaverne:
- Forskningsretning: hvilke spørgsmål skal gruppen arbejde med de næste år, og hvilke er blindgyder
- Bevillinger: laboratorieforskning er dyr. Ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden, private fonde og EU er en fast del af arbejdet, og succesraten er lav
- Ledelse: gruppen består af ph.d.-studerende, postdocs og teknisk personale. Ansættelser, oplæring og daglig faglig sparring hører til stillingen
- Udgivelser: artikler skrives sammen med gruppen og bedømmes af fagfæller før udgivelse
- Undervisning: forelæsninger og kurser på bachelor- og kandidatniveau samt vejledning af specialestuderende
- Samarbejde med virksomheder: i tekniske fag er kontakten til industrien tæt, og patenter og erhvervssamarbejder fylder
Uddannelsesguiden beskriver professoren som en forsker med stor erfaring og ansvar for forskning og undervisning. I praksis er en stor del af tiden ledelse og finansiering — ikke selv at stå i laboratoriet.
Sikkerhed er en del af ansvaret i de eksperimentelle fag: kemikalier, stråling og udstyr kræver godkendte arbejdsgange, og ansvaret ligger hos den, der leder laboratoriet.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som professor, naturvidenskab og teknik
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter professor, naturvidenskab og teknik
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som professor, naturvidenskab og teknik? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder professor, naturvidenskab og teknike
Arbejdspladser, hvor professor, naturvidenskab og teknik er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man professor, naturvidenskab og teknik?
Uddannelsesguiden opgør, at det tager mindst otte år at uddanne sig til forsker regnet fra gymnasial eksamen, og professorstillingen ligger typisk langt efter det.
Forløbet er gymnasial eksamen, bacheloruddannelse inden for et naturvidenskabeligt eller teknisk fag — Uddannelsesguiden angiver bacheloruddannelserne i biologi og biokemi til 3 år hver — efterfulgt af en kandidatuddannelse og derefter forskeruddannelsen (ph.d.).
Ph.d.-uddannelsen beskrives af Uddannelsesguiden som en forskeruddannelse, der bygger oven på kandidatuddannelsen og foregår på eller i samarbejde med et universitet.
Derefter følger stillingsstigen, som Uddannelsesguiden beskriver: postdoc (midlertidig forskerstilling efter ph.d.), adjunkt, lektor og til sidst professor. I de eksperimentelle fag er ophold i udlandet under postdoc-årene nærmest en forudsætning.
Professorater besættes ved opslag, hvor et fagkyndigt udvalg bedømmer forskningens kvalitet og omfang, undervisningserfaringen og evnen til at lede en forskningsgruppe og skaffe eksterne midler.
Vejen ud af universitetet står åben undervejs. Uddannelsesguiden nævner private virksomheder og statsejede forskningscentre som DMI og Statens Serum Institut blandt forskeres arbejdssteder, og i tekniske fag går mange til industrien efter ph.d.-graden.
Værktøjer og teknologi
Redskaberne afhænger helt af faget. I de eksperimentelle fag er det laboratorieudstyret: massespektrometre, mikroskoper, sekventeringsudstyr, målekamre eller forsøgsopstillinger, der ofte er bygget til formålet.
I de beregningstunge fag er det programmering og regnekraft: Python, MATLAB, R, C++ og adgang til superdatamater eller skybaserede beregningsklynger.
Fælles er datahåndteringen: forsøgsdata skal kunne genfindes og genberegnes af andre, og versionsstyring i Git er blevet almindelig også uden for de rene datalogifag.
Dertil kommer det administrative lag: projektøkonomi for bevillingerne, universitetets forskningsregistrering, ansøgningsportaler hos fonde og EU, samt sikkerhedsdokumentation for laboratoriets arbejdsgange.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive professor, naturvidenskab og teknik — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv professor, naturvidenskab og teknik? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for forskning og universitetsundervisning, naturvidenskab og teknik
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en professor inden for naturvidenskab og teknik?
Leder en forskningsgruppe, sætter retningen for forskningen, søger de bevillinger der finansierer den, og underviser. Uddannelsesguiden beskriver professoren som en forsker med stor erfaring og ansvar for forskning og undervisning.
Hvordan bliver man professor i et naturvidenskabeligt fag?
Gennem bachelor, kandidat og ph.d. og derefter stillingsstigen postdoc, adjunkt og lektor. I de eksperimentelle fag er ophold i udlandet under postdoc-årene nærmest en forudsætning.
Står en professor selv i laboratoriet?
Sjældent meget. En stor del af tiden går med at lede gruppen, søge bevillinger og skrive artikler. Det praktiske arbejde udføres oftest af ph.d.-studerende, postdocs og teknisk personale.
Hvor svært er det at få bevillinger?
Svært. Succesraten hos de større fonde og forskningsråd er lav, og ansøgningsarbejdet er en fast, tidskrævende del af stillingen — laboratorieforskning kan ikke drives uden eksterne midler.
Kan man skifte til industrien undervejs?
Ja, og mange gør det. Uddannelsesguiden nævner private virksomheder og statsejede forskningscentre som DMI og Statens Serum Institut blandt forskeres arbejdssteder.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger