Akademisk arbejde
Professor — løn 2026: 54.095 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En professor tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.
En professor er den øverste faste forskerstilling på universitetet. Han leder forskning inden for sit felt, underviser og vejleder yngre forskere. Stillingen kræver ph.d. og mange års dokumenteret forskning på internationalt niveau.
Typisk månedsløn
54.095 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.351–61.427 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Hvad tjener en professor?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
54.095 kr.
De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du professor? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en professor?
En professor er, som Uddannelsesguiden beskriver det, en forsker med stor erfaring og ansvar for forskning og undervisning. Stillingen er det øverste faste trin i den akademiske stillingsstige, og med den følger ansvar for et helt fagområde — ikke bare for egne projekter.
Arbejdet ligner en lektors, men vægten forskyder sig. Mere tid går med at lede, skaffe penge og udvikle faget; mindre med selv at sidde med målingerne.
- Forskningsledelse: sætte retningen for en gruppe og for de projekter, der køres
- Fondsansøgninger: store bevillinger finansierer stillinger, udstyr og ph.d.-forløb
- Vejledning: ph.d.-studerende og yngre forskere, som skal kvalificere sig videre
- Undervisning: typisk på kandidat- og ph.d.-niveau, plus udvikling af studieordninger
- Fagligt ansvar i og uden for huset: bedømmelsesudvalg, redaktioner for tidsskrifter og rådgivning af myndigheder
En særlig ordning er professor MSO — professor med særlige opgaver. Den er tidsbegrænset og knyttet til et bestemt fagligt område, og den bruges til at satse på et felt i en periode.
Arbejdsstederne er universiteterne og enkelte statslige forskningsinstitutioner. Titlen bruges også i udlandet på lidt andre måder: i flere lande dækker professor alle faste undervisere på universitetsniveau, hvor den i Danmark er forbeholdt det øverste trin.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som professor
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter professor
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som professor? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder professore
Arbejdspladser, hvor professor er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
- Aalborg Universitet →Aalborg Øst · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Aarhus Universitet →Aarhus C · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Designskolen Kolding →Kolding · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Erhvervsakademi København S/I →København K · Videregående uddannelse, ikke på universitetsniveau
- IT-Universitetet i København →København S · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Københavns Universitet →København K · Videregående uddannelse på universitetsniveau
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man professor?
Vejen til en professorstilling går gennem hele den akademiske stige, som Uddannelsesguiden beskriver den: postdoc, adjunkt, lektor og derefter professor.
Fundamentet er forskeruddannelsen. Uddannelsesguiden oplyser, at det tager mindst otte år efter en gymnasial eksamen at blive forsker: en gymnasial eksamen, en bacheloruddannelse, en kandidatuddannelse og en ph.d.-uddannelse, som bygger oven på kandidatuddannelsen og foregår på eller i samarbejde med et universitet.
Derefter følger typisk en eller flere postdoc-perioder, en adjunktstilling med adjunktpædagogikum, og en lektorstilling. Fra ph.d.-graden til en professorstilling går der almindeligvis mange års arbejde, og der er langt færre professorstillinger end kvalificerede ansøgere.
Stillingen besættes ved opslag og bedømmelse. Et fagkyndigt bedømmelsesudvalg vurderer ansøgerne på forskning, undervisning, formidling og evnen til at lede og skaffe forskningsmidler. Internationalt niveau i publikationerne er en forudsætning, og de fleste har haft længere forskningsophold i udlandet.
Bemærk, at der findes flere professortitler. Professor MSO er tidsbegrænset og knyttet til et særligt område. Adjungeret professor er en tilknytningsform for personer med hovedstilling et andet sted, typisk i erhvervslivet eller på et hospital.
Værktøjer og teknologi
Værktøjerne er fagets egne — laboratorieudstyr, analyseprogrammer eller arkiver alt efter område. Til analyse bruges R, Python, Stata eller MATLAB, og til skrivning LaTeX eller Word med referencer i Zotero eller EndNote.
En stor del af arbejdet handler dog om at drive et forskningsmiljø. Her fylder ansøgningsportalerne hos de danske og europæiske fonde, budgetværktøjer til projektøkonomi og forskningsregistreringssystemet Pure, hvor publikationer og aktiviteter registreres.
Dertil kommer de redaktionelle systemer hos videnskabelige tidsskrifter, som professorer bruger både som forfattere og som bedømmere af andres arbejde.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive professor — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv professor? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for forskning og universitetsundervisning, naturvidenskab og teknik
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en professor?
Leder forskning inden for sit fagområde, underviser og vejleder yngre forskere. Uddannelsesguiden beskriver professor som forsker med stor erfaring og ansvar for forskning og undervisning.
Hvordan bliver man professor?
Gennem hele den akademiske stige: ph.d., typisk postdoc, adjunkt og lektor. Stillingen besættes ved opslag, hvor et fagkyndigt bedømmelsesudvalg vurderer forskning, undervisning og forskningsledelse.
Hvad er en professor MSO?
En professor med særlige opgaver. Stillingen er tidsbegrænset og knyttet til et bestemt fagligt område, og den bruges til at satse på et felt i en periode.
Hvad er en adjungeret professor?
En tilknytningsform for en person, hvis hovedstilling ligger et andet sted — typisk i erhvervslivet eller på et hospital. Titlen er knyttet til samarbejdet med universitetet, ikke til en fast stilling der.
Hvor lang tid tager det at blive professor?
Mange år. Alene forskeruddannelsen tager mindst otte år efter gymnasiet ifølge Uddannelsesguiden, og derefter følger postdoc, adjunkt og lektor, før en professorstilling kommer på tale.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger