Musiklærer

En musiklærer lærer andre at bruge et instrument eller stemmen. Det meste af arbejdstiden går med selve undervisningen. Resten går med forberedelse, koncerter og administration.

Arbejdet ser meget forskelligt ud alt efter, hvor du er ansat:

• Musikskole (kommunal): eneundervisning i 20-30 minutters lektioner, sammenspilshold og orkester. Undervisningen ligger typisk fra klokken 14 til 20, fordi eleverne kommer efter skole.
• Folkeskole: musik som skemalagt fag i indskoling og på mellemtrin. Her er du klasselærertype med 25 elever ad gangen, ikke én elev ad gangen.
• Efterskole og højskole: linjefag, bands, morgensang og fællestimer. Ofte med aftenvagter og weekendarrangementer.
• Konservatorium: hovedfagsundervisning af studerende på vej mod en professionel karriere. Du vejleder i eksamensprogram, sidder i bedømmelser og med i optagelsesprøver.
• Privat undervisning: egne elever hjemme eller i lejet lokale, ofte som supplement til andet arbejde.

Typiske opgaver

• Rette spilleteknik: holdning, anslag, ansats, buegreb, vejrtrækning og støtte
• Undervise i nodelæsning, hørelære, rytme og grundlæggende musikteori
• Lede sammenspil, kor og orkester — og dirigere til koncerter
• Vælge og tilpasse noder, så de passer til den enkelte elevs niveau
• Skrive eller forenkle arrangementer, når det færdige nodemateriale er for svært
• Planlægge og afvikle elevaftener, koncerter, årsprøver og optagelsesprøver
• Stemme og passe instrumenter, sætte PA-anlæg op og styre lyd til koncerter
• Tale med forældre om fremmøde, øvevaner og motivation
• Registrere fremmøde og holdlister i musikskolens system

En almindelig dag på en musikskole

Du møder først på eftermiddagen. De første timer er eneundervisning, hvor eleverne kommer på skift. Du hører, hvad de har øvet siden sidst, retter det vigtigste og giver nye opgaver med hjem. Sidst på dagen har du et sammenspilshold, hvor fem-syv unge skal spille det samme nummer i samme tempo. Meget af arbejdet er pædagogik og ikke musik: at holde en 11-årig i gang, når det er svært, og at rose det rigtige.

Det, folk overser

Stillingerne er sjældent fulde. Rigtig mange musiklærere har to eller tre ansættelser samtidig — for eksempel musikskole, efterskole og egne elever. Dertil kommer job som udøvende musiker om aftenen og i weekenden. Det giver frihed, men også et skema du selv skal holde sammen på.

Du arbejder også alene meget af tiden. I modsætning til en almindelig lærer har du sjældent kolleger i lokalet ved siden af, og du underviser ofte på tidspunkter, hvor resten af skolen er gået hjem.

For dig der skal ansætte en musiklærer

Spørg konkret ind til instrument og genre. En klassisk uddannet violinist og en rytmisk uddannet guitarist løser ikke de samme opgaver. Spørg også til aldersgruppe: undervisning af 6-årige begyndere kræver noget helt andet end undervisning af MGK-elever. Bed om en prøvetime med en rigtig elev frem for en samtale alene.

Der er flere veje ind i faget, og de fører til forskellige typer stillinger.

1. Musikkonservatoriet (den klassiske vej)

En bacheloruddannelse tager 3 år, kandidaten yderligere 2 år. Du søger ind på en musikpædagogisk linje, hvis du vil undervise. Danmark har fire konservatorier: Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium i København, Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og Aalborg samt Syddansk Musikkonservatorium i Odense og Esbjerg.

Du kommer ind via en optagelsesprøve, ikke via karaktergennemsnit. Du spiller eller synger et program på dit hovedinstrument. Dertil kommer typisk prima vista, hørelære og en samtale om dine planer. Der er langt flere ansøgere end pladser, især på sang, guitar og klaver.

2. Læreruddannelsen med musik som undervisningsfag

Vil du undervise i folkeskolen, er det her vejen. Uddannelsen er en professionsbachelor på 4 år på en professionshøjskole. Du skal have en gymnasial eksamen, og der er en optagelsessamtale. Du vælger musik som et af dine undervisningsfag. Her er kravet til dit eget spilleniveau lavere end på konservatoriet, men bredden er større.

3. Universitetet

Musikvidenskab udbydes i København, Aarhus og Aalborg. Bachelor 3 år plus kandidat 2 år. Denne vej peger mod gymnasiet, hvor du desuden skal have pædagogikum efter ansættelse. Den peger også mod arbejde i kulturbranchen, medier og forlag.

4. MGK — forberedelsen de fleste tager først

Musikalsk Grundkursus (MGK) er et 3-årigt talentforløb ved siden af gymnasiet, 10. klasse eller et job. Det er gratis og findes over hele landet. MGK er i praksis standardvejen til at bestå en konservatorieoptagelsesprøve. Kommer du fra en anden baggrund, er MGK det mest realistiske sted at starte.

5. Uden formel uddannelse

Dette er et af de fag, hvor det faktisk kan lade sig gøre. Mange musikskoler og private elever ansætter dygtige udøvende musikere uden konservatorieuddannelse, især inden for rytmisk musik, trommer, bas og produktion. Her er dit cv som spillende musiker dokumentationen. Du kan dog ikke fastansættes som musiklærer i folkeskolen uden læreruddannelse, og lønindplacering og tryghed i ansættelsen er ofte ringere uden papirer.

6. Lærer ved musikkonservatorium

Denne stilling kræver næsten altid en kandidat eller en solistklasse oveni. Dertil kommer en aktiv karriere som udøvende: koncerter, indspilninger, et navn i miljøet. Stillingerne er få, ofte deltid, og bliver besat af folk der allerede kender miljøet. Regn ikke med den som førstejob.

Efteruddannelse undervejs

Mange tager diplommoduler i musikpædagogik, kurser i korledelse, rytmik eller Suzuki-metoden. Skal du undervise elever med særlige behov, findes der målrettede kurser i musikpædagogik og specialundervisning. Nogle supplerer med musikterapi, som er en selvstændig kandidatuddannelse i Aalborg — men det er et andet fag end undervisning.

Instrumenter og lyd

Dit eget hovedinstrument er det vigtigste værktøj. Dertil kommer et klaver eller flygel i lokalet, som de fleste musiklærere bruger til akkompagnement uanset hovedinstrument. Til sammenspil arbejder du med trommesæt, forstærkere, keyboards, mikrofoner og et PA-anlæg. Du skal kunne sætte lyd op selv, trække kabler og finde fejlen når en kanal er død.

Noder og arrangement

• MuseScore (gratis), Sibelius eller Finale til at skrive og forenkle noder
• iReal Pro til backingtracks og akkordskemaer i rytmisk sammenspil
• Højskolesangbogen og Sangbogen til fællessang og morgensamling
• Trykte skoler til begyndere, for eksempel Suzuki-materiale eller instrumentspecifikke hæfter

Software

GarageBand og Logic Pro bruges meget i skoleregi, fordi de er nemme at komme i gang med. Ableton Live bruges til beats, loops og produktion, især med teenagere. Du optager ofte elevens spil på telefonen, så eleven selv kan høre forskellen — det virker bedre end at forklare det.

Apps du bruger dagligt

Metronom, tuner og en app til hørelære og intervaltræning. Spotify og YouTube bruges som lyttereference, når en elev skal høre, hvordan noget skal lyde.

Administration

Musikskoler bruger typisk Speedadmin til holdlister, fremmøde og forældrekontakt. Folkeskolen bruger Aula. Er du freelance, skal du selv have styr på kalender, aflysninger og fakturering.

Rettigheder

Husk at kopiering af noder og brug af musik til koncerter er reguleret. Skolen har som regel aftaler via Koda og Copydan, men det er dit ansvar at kende reglerne for det materiale, du deler ud.