Lysdesigner (Arkitektonisk) — løn 2026: 46.797 kr. om måneden

En arkitektonisk lysdesigner bestemmer, hvordan et sted opleves i lys — både det dagslys, der falder ind, og det kunstige lys, der tændes.

Faget ligger mellem arkitektur og teknik: lyset skal være smukt, men også opfylde krav til arbejdsforhold, sikkerhed og energiforbrug.

• Analysere stedet: hvad skal rummet bruges til, hvem færdes der, og hvordan falder dagslyset
• Lysplanen: hvor placeres armaturer, hvilken lysfarve, hvor kraftigt og hvordan styres det over døgnet
• Blænding: den hyppigste fejl i dårlig belysning — lys, der rammer øjet direkte, ødelægger oplevelsen og kan være farligt i trafik
• Energi: bygningsreglementet stiller krav til belysningens forbrug, og det binder valget af løsning
• Udendørs lys: veje, pladser og facader, hvor både tryghed, trafiksikkerhed og hensyn til naboer og natur spiller ind
• Lysforurening: unødigt lys mod himlen og ind i boliger er et voksende hensyn, særligt nær naturområder
• Beregning og dokumentation: at kravene er opfyldt, skal kunne vises for bygherre og myndighed
• På byggepladsen: indregulering og justering, når anlægget er monteret — lys ser sjældent ud som på tegningen første gang

En central pointe i faget er, at mere lys sjældent er bedre lys. Kontrasten og retningen betyder mere end mængden.

Arbejdet findes hos rådgivende ingeniørfirmaer, hos arkitektfirmaer med lysspecialister, hos armaturproducenter og i kommunernes vejafdelinger.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Bygningsreglementet stiller krav til dagslys, kunstig belysning og energiforbrug i bygninger. Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter krav til belysning på arbejdspladser, herunder at arbejdet kan udføres forsvarligt uden blænding. Vejbelysning følger vejreglerne og de europæiske standarder for belysningsklasser. Installationsarbejdet skal udføres af autoriserede efter elsikkerhedsloven, som Sikkerhedsstyrelsen administrerer.

Beregningerne laves i DIALux eller Relux, hvor man kan simulere lysstyrke, jævnhed og blænding i et rum eller på en vej og dokumentere, at kravene er opfyldt.

Projekteringen foregår i Revit eller AutoCAD, ofte i en fælles bygningsmodel med de øvrige fag, så armaturer ikke støder sammen med ventilation eller bærende dele.

Til visualisering bruges 3ds Max med lysberegning eller Unreal Engine, når bygherren skal se en realistisk gengivelse af rummet efter mørkets frembrud.

På stedet måles med luxmeter og farvemåler, og til styringen bruges systemer, hvor lyset kan dæmpes og ændre farve over døgnet. Producenternes datablade er fagets daglige opslagsværk, fordi valget af armatur afgør både udseende, blænding og energiforbrug.