Klinisk Underviser — løn 2026: 46.980 kr. om måneden

En klinisk underviser har ansvaret for, at studerende lærer noget af den tid, de er i praktik. Rollen findes i sundhedsuddannelserne — sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, bioanalytiker og flere — hvor en stor del af uddannelsen foregår på en arbejdsplads.

Den kliniske underviser er ansat på afdelingen, ikke på skolen, og er broen mellem de to.

• Planlægge forløbet: hvad skal den studerende se, øve og opnå i netop denne periode
• Daglig vejledning: gå med, forklare, lade den studerende prøve og gribe ind i tide
• Vejledningssamtaler: de faste samtaler om, hvordan det går, og hvad der skal arbejdes med
• Bedømmelse: afgøre om målene er nået — og kunne stå fast, når svaret er nej
• Kolleger: de øvrige på afdelingen skal også kunne tage sig af studerende, og det kræver oplæring
• Patienthensyn: oplæringen må ikke gå ud over patienterne, og den balance er en daglig afvejning
• Samarbejde med uddannelsen: krav, prøver og de sager, hvor en studerende er i vanskeligheder

Den svære del af rollen er dobbeltheden: man er både den, der hjælper, og den, der bedømmer. En studerende, der ikke tør vise sin usikkerhed, lærer mindre — og samtidig skal en studerende, der ikke er klar til at arbejde med patienter, ikke godkendes.

Stillingen kombineres ofte med klinisk arbejde, så man bevarer sin egen faglighed.

Arbejdet findes på hospitalsafdelinger, i kommunernes sundheds- og ældreområde, i almen praksis og på de institutioner, der modtager studerende.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? De sundhedsfaglige professionsuddannelser er reguleret af bekendtgørelserne for den enkelte uddannelse, som fastlægger praktikkens mål, omfang og bedømmelse. Underviseren er selv autoriseret sundhedsperson efter autorisationsloven og har journalførings- og tavshedspligt. Ansvaret for patienten ligger hos den autoriserede person, og en studerende arbejder under supervision efter reglerne om delegation fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Selve arbejdet er samtale og oplæring ved siden af patientarbejdet. De studieordninger og målbeskrivelser, uddannelsen har fastsat, er det styrende dokument, fordi bedømmelsen skal holdes op mod dem og ikke mod personlige forventninger.

Forløbet dokumenteres i uddannelsens portefølje- eller praktiksystem, hvor mål, samtaler og bedømmelser registreres — det er også dét, der bærer en sag, hvis en studerende ikke godkendes.

Til oplæringen bruges afdelingens egne instrukser og simulation: øvelse på dukker og udstyr, før man gør noget på en patient. Mange steder findes egentlige færdighedslaboratorier.

Dertil kommer hospitalets journalsystem, som den studerende skal lære at bruge korrekt, og de faglige retningslinjer, der er grundlaget for, hvordan noget skal gøres. En fast praksis er at bede den studerende forklare, hvorfor noget gøres — ikke kun vise hvordan.