Identity and Access Management (IAM) Specialist — løn 2026: 58.411 kr. om måneden

En identity and access management specialist — på dansk en specialist i identitets- og adgangsstyring — arbejder med det system, der afgør, hvem der må komme ind hvor.

De fleste sikkerhedshændelser starter med en konto, nogen ikke burde have haft adgang med. Derfor er rollen blevet central.

• Livscyklussen: en ny medarbejder skal have de adgange, jobbet kræver, fra første dag — og de skal lukkes samme dag, ansættelsen slutter
• Roller og rettigheder: i stedet for at tildele adgange enkeltvis bygges roller, så en stilling automatisk giver et bestemt sæt
• Jobskifte: den hyppigste fejl er, at folk beholder gamle adgange oven i de nye, år efter år
• Adgangsgennemgange: med faste mellemrum skal lederne bekræfte, at deres medarbejdere stadig skal have det, de har
• Særligt følsomme konti: administratorkonti med vide beføjelser skal beskyttes ekstra og bruges kun, når der er brug for dem
• Login-sikkerhed: flerfaktor-login, enkeltlogin på tværs af systemer og styring af, hvordan eksterne samarbejdspartnere kommer ind
• Dokumentation: revisorer og myndigheder spørger, hvem der havde adgang hvornår, og svaret skal kunne fremskaffes

Arbejdet er lige dele teknik og organisation. Den tekniske del er opsætning og forbindelser mellem systemer; den organisatoriske er at aftale med afdelingerne, hvad en rolle egentlig skal kunne — og det er som regel den svære del.

Rollen findes i større virksomheder, i finanssektoren, i det offentlige og hos leverandører, der driver it for andre.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Databeskyttelsesforordningen kræver, at personoplysninger kun er tilgængelige for dem, der har brug for dem, og adgangsstyring er et af de centrale midler til det. EU's NIS2-direktiv stiller skærpede krav til sikkerhed i en række samfundsvigtige sektorer, herunder til adgangskontrol og håndtering af konti med udvidede rettigheder. I finanssektoren gælder desuden EU-forordningen om digital operationel modstandsdygtighed, DORA.

Kernen er katalogsystemet, hvor brugerne findes: Microsoft Entra ID og Active Directory er de mest udbredte i danske virksomheder.

Oven på det ligger værktøjer til styring af rettigheder — SailPoint, Okta, One Identity eller Omada, der er dansk — som holder styr på roller, godkendelser og de faste gennemgange. Til de særligt følsomme konti bruges værktøjer som CyberArk, der udleverer adgangen midlertidigt og logger, hvad der skete.

Forbindelserne til de øvrige systemer bygges på standarderne SAML, OAuth 2.0, OpenID Connect og SCIM, og en stor del af arbejdet er at få dem til at virke mod systemer, der er bygget på forskellige tidspunkter. PowerShell og Python bruges til at automatisere de mange små ændringer, og logningen samles ofte i et overvågningssystem som Microsoft Sentinel eller Splunk.