Hydrogeolog

En hydrogeolog arbejder med vandet under jorden. Danmark er et af de få lande, hvor næsten alt drikkevand kommer fra grundvand og drikkes uden rensning. Det gør faget vigtigt og politisk følsomt. Ét pesticidfund kan lukke en boring, der forsyner tusindvis af mennesker.

Arbejdet handler om tre spørgsmål. Hvor meget vand kan hentes op uden at tørre vandløbet ud? Hvor kommer vandet fra, før det når boringen? Og hvad kan forurene det på vejen?

Indvinding og vandforsyning

• Finde egnede magasiner og placere nye indvindingsboringer
• Designe boringen: dybde, filtersætning, forerør og gruskastning
• Køre prøvepumpning og beregne transmissivitet og magasintal
• Vurdere hvor meget en boring kan yde uden at sænke vandspejlet for meget
• Udarbejde ansøgninger om indvindingstilladelse til kommunen
• Vurdere påvirkning af nærliggende vandløb, søer og naturområder
• Renovere gamle boringer og vurdere, hvornår de skal sløjfes

Beskyttelse og kortlægning

• Afgrænse indvindingsopland og grundvandsdannende opland med modeller
• Lave boringsnære beskyttelsesområder, BNBO
• Skrive indsatsplaner sammen med kommunen og vandværkerne
• Vurdere lertykkelse over magasinet og dermed sårbarheden
• Tolke geofysiske data fra SkyTEM-kortlægninger

Forurening

• Undersøge forurenede grunde med boringer og filtre for regionen
• Kortlægge en forureningsfane fra kilde til nedstrøms recipient
• Vurdere om chlorerede opløsningsmidler, olie eller pesticider truer en indvinding
• Beregne transport og nedbrydning af stoffer i grundvandet
• Designe afværgeanlæg: oppumpning, luftstripning eller stimuleret nedbrydning
• Overvåge moniteringsboringer i årevis efter en oprensning

Vandkemi

• Tage vandprøver efter faste procedurer med feltparametre
• Tolke analyser for nitrat, sulfat, pesticidrester som DMS og chlorothalonil-amidsulfonsyre
• Vurdere naturlige problemer: arsen, nikkel, methan og aggressiv kuldioxid
• Rådgive vandværker om iltning, filtrering og vandbehandling

En almindelig arbejdsdag
Mest kontor. Man bygger modeller, tolker analyser og skriver rapporter og myndighedsansøgninger. Modelkørsler tager tid, så flere sager løber parallelt.

Markdage findes og er en fast del af faget. Man pejler boringer, står ved en borerig og beskriver prøver, eller tager vandprøver ved en kildeplads. Prøvepumpning kan betyde lange dage eller aftenmålinger.

Meget tid går med at tale med andre. Lodsejeren vil ikke have restriktioner på marken. Vandværkets bestyrelse består af frivillige. Kommunen har en frist. Hydrogeologens job er ofte at oversætte modelusikkerhed til en beslutning, nogen tør træffe.

Hvor arbejder de?

• Rådgivere: COWI, Ramboll, NIRAS, WSP, Sweco og EnviDan
• Forsyninger som Aarhus Vand, HOFOR, VandCenter Syd og Novafos
• De omkring 2.000 almene vandværker, ofte via fast rådgiver
• Kommunernes miljøafdelinger, som giver tilladelser og laver indsatsplaner
• Regionerne, som har ansvaret for jordforurening
• Miljøstyrelsen og GEUS, som står for national kortlægning og Jupiter-databasen
• Borefirmaer og geofysikfirmaer
• Industrivirksomheder med egen indvinding eller forureningssag

Karriereveje

• Projektleder på kildeplads- eller forureningssager efter tre til fem år
• Specialist i grundvandsmodellering, i forureningstransport eller i vandkemi
• Myndighedsrolle i kommune eller region med afgørelser
• Fagchef eller vandforsyningsansvarlig i en forsyning
• Skifte til geoteknik, hvor grundvandssænkning og jordens hydraulik ligner
• Internationalt arbejde med vandforsyning i tørre områder
• Ph.d. og forskning hos GEUS eller universiteterne

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Grundvandsindvinding kræver tilladelse fra kommunen efter vandforsyningsloven. Kvalitetskravene til drikkevand står i Miljøministeriets drikkevandsbekendtgørelse, som gennemfører EU's drikkevandsdirektiv. Beskyttelsen af selve grundvandsressourcen styres af EU's vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv, i dansk ret via vandplanlægningsloven og miljømålsloven. Forurenede grunde håndteres af regionerne efter jordforureningsloven, mens udledning og nedsivning kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Alle boringer skal indberettes til GEUS' Jupiter-database, og selve boringen skal udføres af en person med A- eller B-bevis som brøndborer efter Miljøstyrelsens uddannelsesbekendtgørelse.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder hydrogeolog. Man kommer ind via geologi eller via en miljøingeniøruddannelse, og de to grupper arbejder side om side.

Geologivejen, den mest almindelige

• Gymnasial baggrund med Matematik A og Kemi B, ofte også Fysik B
• Bachelor i geologi eller geoscience, 3 år
• Kandidat med speciale i hydrogeologi eller vandressourcer, 2 år

Københavns Universitet og Aarhus Universitet udbyder geologi og geoscience med hydrogeologi. Det er de to store leverandører til faget. Samlet fem år efter gymnasiet.

Ingeniørvejen

• Bachelor og kandidat i miljøteknologi eller vand og miljø, samlet 5 år
• DTU og Aalborg Universitet er de primære udbydere
• Diplomingeniør i miljøteknologi på 3,5 år er en kortere vej

Geologer er typisk stærkest på undergrunden og magasinernes opbygning. Ingeniører er stærkest på modellering, hydraulik og anlægsdelen. Begge lærer resten på jobbet.

Kortere veje ind

• Miljøteknolog, en professionsbachelor på 3,5 år, ansættes til feltarbejde, prøvetagning og monitering
• Laborantuddannelsen giver adgang til vandanalyselaboratorier
• Brøndborerbevis, A- eller B-bevis efter Miljøstyrelsens regler, kvalificerer til at udføre boringer
• Kemi- eller bioanalytikerbaggrund bruges i vandkemi og vandbehandling

Alternative veje ind i faget

• Fra geoteknik. Pumpeforsøg, jordens hydraulik og boringer er de samme discipliner.
• Fra jordforureningsbranchen. Mange starter med forurenede grunde og bevæger sig mod indvinding.
• Fra brøndboring. Man kender undergrunden praktisk og bygger videre med uddannelse.
• Fra kemi og miljøvidenskab, især til vandkemi og pesticidproblemstillinger.
• Fra landbrugsrådgivning, hvor nitrat og sprøjtemidler allerede er hverdag.

Ph.d. eller ej
En ph.d. tager tre år oveni kandidaten. Den er almindelig hos GEUS, på universiteterne og hos specialister i modellering og stoftransport. I rådgivning, kommune og forsyning vejer sagserfaring tungere.

Hvad arbejdsgivere kigger efter

• Erfaring med mindst én grundvandsmodel, ikke bare kendskab
• Evne til at tolke boreprofiler og geofysik sammen, ikke hver for sig
• Forståelse for prøvetagningsteknik. En dårlig prøve gør al analyse værdiløs.
• Kendskab til dansk kvartærgeologi, fordi lertykkelsen afgør sårbarheden
• Python eller R til at behandle lange pejle- og analyseserier
• Kørekort, fordi markarbejde kræver at man kommer rundt
• Formidling. Du skal kunne forklare en indsatsplan til et vandværks frivillige bestyrelse.

Faget kombinerer feltudstyr, laboratorieanalyser og modeller.

Feltudstyr

• Pejlelod og trykloggere med automatisk logning af vandstand
• Prøvepumpe, ofte en Grundfos MP1, til vandprøvetagning
• Feltmålere til pH, ilt, ledningsevne, temperatur og redoxpotentiale
• Gennemstrømningscelle, så prøven ikke rammer atmosfærisk ilt
• Slug test-udstyr til hurtige permeabilitetsmålinger
• Flowlog og borehulslogging til at se, hvilke filterdele der yder
• Vandprøveflasker med syrekonservering til metaller og pesticider

Boringer og undersøgelse

• Snegleboring, skylleboring og direct push med Geoprobe
• Filtersatte moniteringsboringer i flere niveauer
• Prøvepumpning over timer eller døgn med observationsboringer
• Sporstofforsøg til at måle strømningshastighed
• Passive prøvetagere til langtidsmonitering af forureningsfaner

Geofysik

• SkyTEM og tTEM, luftbåren og jordbaseret elektromagnetisk kortlægning
• Geoelektriske målinger til at finde lerlag over magasinet
• MRS og seismik i særlige tilfælde

Modeller og software

• MODFLOW og FEFLOW til grundvandsstrømning
• MIKE SHE til integreret grundvand og overfladevand
• MT3DMS og PHT3D til stoftransport i grundvandet
• PHREEQC til vandkemi, redoxprocesser og udfældning
• GEUS' nationale vandressourcemodel, DK-modellen, som udgangspunkt
• Leapfrog Geo eller GeoScene3D til 3D-lagmodeller

Data og kort

• GEUS' Jupiter-database med alle danske boringer, pejlinger og analyser
• Miljøportalen og regionernes data om forurenede grunde
• QGIS og ArcGIS til opland, sårbarhed og BNBO-afgrænsning
• Python og R til pejleserier, tidsserier og statistik på analyseresultater
• Danmarks Højdemodel til terræn og grundvandsdannelse