Handicaphjælper — løn 2026: 37.395 kr. om måneden

En handicaphjælper er ansat til at gøre det, borgeren selv ville gøre, hvis kroppen tillod det.

• Borgeren bestemmer: ordningen bygger på, at det er borgeren, der leder arbejdet — ikke hjælperen
• Personlig pleje: bad, toiletbesøg, påklædning og forflytninger efter borgerens vaner
• Praktisk hjælp: madlavning, rengøring, indkøb og vasketøj i borgerens hjem
• Ud af huset: hjælp til arbejde, uddannelse, indkøb, ferie og socialt liv
• Respiration: i nogle ordninger indgår overvågning af respirator med særlig oplæring
• Døgnvagter: mange ordninger dækkes i vagter, også nat, i borgerens eget hjem
• Grænsen: man er i et privat hjem som ansat — nærhed og professionel distance skal begge holdes

Den faglige kerne er at hjælpe uden at overtage. Det er hurtigere selv at smøre madpakken end at gøre det, som borgeren vil have det — men hele ordningens idé er, at det er borgerens liv og borgerens måde.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? ⛔ Ordningerne gives efter servicelovens §§ 95 og 96 om kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance (BPA), hvor borgeren selv er arbejdsleder og ofte arbejdsgiver — kommunen bevilger og fører tilsyn, og afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Ansættelsen følger ansættelsesbevisloven og gældende overenskomst. Respiratorisk overvågning kræver oplæring ved sygehuset efter sundhedsloven. Tavshedspligten gælder, oplysninger om borgeren er helbredsoplysninger, og arbejdsmiljøloven gælder for forflytninger og alenearbejde i private hjem.

Arbejdet foregår i borgerens hjem og hverdag, og redskaberne er dem, der er der: køkken, bad og de hjælpemidler, borgeren har fået bevilget.

Forflytningshjælpemidler som lift, glidestykker og kørestol bruges dagligt, og korrekt teknik er både borgerens tryghed og hjælperens ryg.

Dertil kommer vagtplanen, som borgeren som arbejdsleder lægger, aftaler om hvordan tingene skal gøres, og — i respiratorordninger — det tekniske udstyr og alarmberedskab, oplæringen dækker.