Gravør — løn 2026: 37.536 kr. om måneden

En gravør sætter varige mærker i hårde materialer, hvor der ikke findes en fortrydelsesknap.

• Indgravering: navne, datoer og motiver skæres i ringe, ure, pokaler og plader
• Opsætningen: teksten placeres og størrelsen vælges, så den passer til emnets form og flade
• Håndgravering: stikler føres i hånden, og linjeføringen afslører med det samme, hvor øvet man er
• Maskingravering: computerstyrede maskiner bruges til serier, skilte og ensartede opgaver
• Laser: mange materialer graveres i dag med laser, hvilket har ændret faget
• Materialerne: guld, sølv, stål, glas og sten opfører sig hver især forskelligt under værktøjet
• Kunden: en indgravering er ofte personlig — en gave, en mindeplade — og stavefejl kan ikke rettes

Den faglige kerne er at kontrollere teksten en gang for meget. Et forkert stavet navn på en ring betyder et nyt emne og en ubehagelig samtale — og alle erfarne i faget har en fast rutine for at læse korrektur, før maskinen starter.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Arbejde med ædelmetaller er omfattet af reglerne om stempling og finhedsangivelse, hvor Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med ædelmetalarbejder. Arbejdsmiljøloven gælder for støv fra gravering i sten og metal, for støj og for laserudstyr, hvor der er krav om afskærmning og øjenværn — Arbejdstilsynet fører tilsyn. Motiver og logoer, der indgraveres, kan være beskyttet af ophavsretsloven og varemærkeloven, og indgravering af andres varemærker uden tilladelse kan være en krænkelse.

Håndarbejdet udføres med stikler — små stålværktøjer i forskellige profiler — som slibes af gravøren selv til den enkelte opgave.

Kuglestol og lup holder emnet og gør det muligt at se det, hånden skal ramme; meget gravering foregår i forstørrelse.

Dertil kommer computerstyrede graverings- og lasermaskiner til serier og skilte, skrifttyper og opsætningsprogrammer til teksten, og den korrekturrutine, hvor navn og dato læses igennem af to omgange, før der skæres.