Glasmager

En glasmager arbejder med glas, mens det er flydende — og det stivner, uanset om man er færdig.

• Ved ovnen: glasset hentes op på en pibe fra en ovn med over tusind grader
• Formningen: emnet drejes konstant, ellers falder det ned af sig selv under sin egen vægt
• Blæsningen: luft pustes ind gennem piben, og formen styres med træforme, aviser og tyngdekraft
• Farve: farvet glas, pulver og tråde lægges ind undervejs og kan ikke rettes bagefter
• Tempoet: hvert emne har et tidsvindue på minutter, og glasset skal tilbage i varmen igen og igen
• Køleovnen: færdige emner køles ned langsomt over timer, ellers springer de af spændinger
• Holdet: større emner laves af to eller tre, der arbejder som ét sæt hænder

Den faglige kerne er at arbejde med et materiale, der ikke venter. Der findes ingen pause og ingen fortrydelse midt i et emne — og faget læres kun ved at lave mange, hvoraf de første mange ikke bliver til noget.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Arbejdsmiljøloven stiller krav ved arbejde i varme omgivelser med pauser og væske, ved infrarød stråling fra ovnene med krav om øjenværn, og ved arbejde med smeltede materialer, hvor Arbejdstilsynet fører tilsyn. Glasovne er energitunge og ofte gasfyrede, hvilket kræver godkendte installationer under Sikkerhedsstyrelsen. Råvarer til glasfarvning kan indeholde tungmetaller omfattet af kemikalielovgivningen, og brugsglas til fødevarer skal opfylde reglerne om materialer i kontakt med fødevarer under Fødevarestyrelsen.

Arbejdet foregår ved smelteovn og genvarmningsovn, som kører døgnet rundt, fordi det koster dage at varme en ovn op.

Glaspiben er fagets vigtigste redskab: emnet hentes, formes og drejes på den gennem hele processen.

Dertil kommer tænger, sakse og træforme til formningen, farvet glas og pulver der lægges ind undervejs, køleovnen hvor emnerne køles langsomt ned over timer, og de værnemidler mod varme og stråling, arbejdet kræver.