Geotekniker

En geotekniker finder ud af, hvad der ligger under det sted, hvor nogen vil bygge. Danmarks undergrund er kaotisk efter istiderne. Moræneler, smeltevandssand, tørv og postglacialt gytje ligger i lag, der kan skifte over få meter. Netop derfor koster det dyrt at gætte.

Arbejdet er ikke kun beregning. Det er lige så meget at afgøre, hvor meget usikkerhed man kan leve med. Én boring mere koster lidt. Et fundament, der sætter sig skævt, koster meget mere.

Typiske opgaver

• Planlægge geotekniske undersøgelser: hvor mange boringer, hvor dybt, og hvilke forsøg
• Være på pladsen under boring og beskrive prøverne, mens de kommer op
• Måle vandspejl og pejle boringer over tid
• Tolke CPT-sonderinger til lagfølge, styrke og lejringstæthed
• Bestille og fortolke laboratorieforsøg: vandindhold, Atterberg, ødometer, triaksial
• Beregne bæreevne og sætninger for direkte fundering
• Dimensionere pælefundering, når det bærende lag ligger dybt
• Vurdere udgravninger: skråningsanlæg, spunsvæg, ankre og afstivning
• Beregne grundvandssænkning og vurdere konsekvenser for naboer
• Vurdere risiko for skred på skrænter og langs kyster
• Skrive geoteknisk rapport med anbefalinger til fundering
• Rådgive under byggeriet, når jorden viser sig anderledes end forventet

En almindelig arbejdsdag
De fleste dage foregår på kontoret med rapporter, beregninger og tolkning. Der er også markdage, hvor man står ved en borerig i støvler og regntøj og logger prøver. Forholdet er typisk 70-80 procent kontor og resten mark, men nyuddannede er ofte mere i felten.

En stor del af tiden går med at tale med andre. Konstruktionsingeniøren vil vide, om han kan fundere direkte. Entreprenøren ringer, fordi udgravningen står fuld af vand. Bygherren vil vide, hvad det koster at pælefundere i stedet.

En typisk villaopgave klares på få dage. Et større byggeri eller en motorvejsstrækning kører i måneder eller år.

Geotekniker eller geoteknisk ingeniør?
I daglig tale bruges ordet bredt. I nogle firmaer betyder geotekniker en tekniker med laborant- eller markteknikerbaggrund, som udfører boringer og forsøg. Den beregnende og rådgivende rolle kaldes ofte geoteknisk ingeniør. Begge titler bruges i stillingsopslag, så læs opgavebeskrivelsen frem for titlen.

Hvor arbejder de?

• Rådgivende ingeniørfirmaer: COWI, Ramboll, NIRAS, Sweco, Arkil og GEO
• Specialiserede geotekniske firmaer og borefirmaer
• Entreprenører som Per Aarsleff, som selv har stærk geoteknisk afdeling og pæleproduktion
• Kommuner og Vejdirektoratet, hvor man er bygherrerådgiver
• Banedanmark og Femern-lignende infrastrukturprojekter
• Forsyningsselskaber, hvor ledningsgrave og bassiner kræver jordvurdering
• Universiteter og GEUS med forskning og kortlægning

Karriereveje

• Projektgeotekniker med egne sager efter to til fire år
• Fagansvarlig eller projektleder på større byggerier
• Specialisering i pæle, spuns, skred eller offshore-fundering
• Skifte til havbundsgeoteknik med havvind og søkabler
• Ind i miljøgeoteknik og jordforurening
• Bygherrerådgiver hos kommune eller Vejdirektoratet
• Egen mindre rådgivningsvirksomhed med villafundering og tilstandsvurdering

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Geoteknisk dimensionering i Danmark følger Eurocode 7, altså DS/EN 1997, med det danske nationale anneks. Bygningsreglementet henviser direkte til Eurocodes og kræver dokumentation for bæreevne og sætninger. Bygherren skal ifølge Bygningsreglementet udpege en certificeret statiker til konstruktioner i de højeste konsekvensklasser, og geoteknikerens rapport indgår i dokumentationen. Boringer skal indberettes til GEUS' Jupiter-database, og udførelse af boringer med vandindvinding kræver et A- eller B-bevis som brøndborer efter Miljøstyrelsens uddannelsesbekendtgørelse. Grundvandssænkning kræver tilladelse fra kommunen efter vandforsyningsloven, og bortledning kan udløse krav efter miljøbeskyttelsesloven.

Der findes ingen uddannelse i Danmark, der hedder geotekniker. Man kommer ind via bygningsingeniør eller geologi, afhængigt af hvilken del af faget man vil lave.

Ingeniørvejen, den mest almindelige

• Gymnasial baggrund med Matematik A og Fysik B
• Bachelor i byggeri og anlæg eller civil engineering, 3-3,5 år
• Kandidat med speciale i geoteknik og fundering, 2 år
• Alternativt diplomingeniør i bygningsteknik med geoteknikvalgfag, 3,5 år

DTU udbyder Civil Engineering med geoteknik. Aalborg Universitet har en stærk geoteknisk tradition. Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har byggeriretninger med funderingsfag. Diplomingeniører kommer godt ind i faget, især på entreprenørsiden.

Geologivejen

• Bachelor i geologi eller geoscience, 3 år
• Kandidat med kvartærgeologi eller hydrogeologi, 2 år

Københavns Universitet og Aarhus Universitet udbyder geologi. Denne baggrund er stærk til at forstå, hvorfor lagene ligger som de gør, men svagere på beregningsdelen. Mange lærer beregningerne på jobbet.

Teknikervejen
Er det mark- og laboratoriearbejdet, der trækker, findes kortere veje. Laborantuddannelsen som professionsbachelor på 2,5 år giver adgang til geoteknisk laboratorium. Brøndborerbevis efter Miljøstyrelsens regler, A- eller B-bevis, kvalificerer til boringer. Mange markteknikere har en håndværksbaggrund og er oplært på jobbet.

Alternative veje ind i faget

• Fra entreprenørbranchen. Folk der har gravet, spunset og pælerammet har enorm praktisk forståelse.
• Fra miljøgeologi og jordforurening. Boringer og prøvetagning er de samme discipliner.
• Fra havbundsgeoteknik den anden vej, hvis man vil hjem fra rotationsarbejde.
• Fra brøndboring, hvor man kender undergrunden i praksis og bygger videre med uddannelse.

Hvad arbejdsgivere kigger efter

• Kendskab til dansk kvartærgeologi. Morænelerets variation er kernen i faget.
• Evne til at tolke CPT og boreprofiler, ikke bare køre standardformler
• Praktisk sans. Kan løsningen faktisk udføres med en gravemaskine?
• Erfaring med Eurocode 7 og partialkoefficientmetoden
• Kørekort, da markarbejde kræver, at man kommer rundt til pladser
• Vilje til at stå ude i regnvejr en del dage om året
• Kommunikation. Rapporten skal kunne læses af en entreprenør, ikke kun af en anden geotekniker.

Faget kombinerer markudstyr, laboratorieforsøg og beregningssoftware.

Markundersøgelser

• Borerig på larvebånd eller lastbil til snegleboring og foringsrørsboring
• Geoprobe og direct push til hurtige prøver i blød jord
• CPT-rig, som presser en sonde ned og måler spidsmodstand og sidefriktion
• Piezocone med poretryksmåling til at skelne ler fra sand
• Vingeforsøg til udrænet forskydningsstyrke i blødt ler
• Pejleudstyr og filtersatte boringer til grundvandsmåling
• Håndbor og prøvegravning med gravemaskine til lave dybder
• Georadar og geoelektriske målinger som supplement

Laboratorium

• Ødometer til sætning og konsolidering
• Triaksialapparat, både drænet og udrænet
• Kornkurve ved sigtning og laserdiffraktion
• Atterberg-grænser til plasticitet i ler
• Vandindhold, glødetab og kalkindhold
• Proctorforsøg og CBR til vejopbygning
• Enaksial trykprøve og pocket penetrometer i felten

Beregningssoftware

• Plaxis 2D og 3D til finite element i jord
• GEO5 og Settle3 til fundering og sætninger
• Slide eller Slope/W til skråningsstabilitet
• GRLWEAP til rammeanalyse af pæle
• Regneark efter Eurocode 7, som fylder mere i praksis end folk tror
• Python til at behandle mange CPT-profiler på én gang

Data og dokumentation

• gINT eller GeODin til boreprofiler og logs
• GEUS' Jupiter-database, hvor alle danske boringer skal indberettes
• Danmarks Højdemodel og historiske kort til at finde gamle moser og fyld
• QGIS og ArcGIS til at lægge boringer og lagmodeller på kort
• Leapfrog Works til 3D-jordmodeller på store projekter
• Fotodokumentation af prøver og pladsforhold

Under byggeriet

• Sætningsmålinger med præcisionsnivellement
• Inklinometer i spunsvægge til at følge bevægelse
• Poretryksmålere i blød bund under vejdæmninger
• PDA-måling ved pæleramning til at kontrollere bæreevnen