Formuleringskemiker

En formuleringskemiker arbejder ikke med at finde nye molekyler. Du arbejder med at få kendte stoffer til at fungere sammen i et færdigt produkt. Et aktivstof gør ingen nytte, hvis det bundfælder, skiller eller mister virkning på hylden.

Derfor er recepturen jobbet. Hvor meget vand, olie, emulgator, konserveringsmiddel og fortykningsmiddel? I hvilken rækkefølge tilsættes de? Ved hvilken temperatur, og hvor længe skal der omrøres?

Typiske opgaver

• Udvikle og justere recepturer i laboratorieskala, ofte 100 gram til nogle få kilo
• Vælge hjælpestoffer (excipienter) og vurdere, om de er forligelige med aktivstoffet
• Køre stabilitetsstudier ved forskellige temperaturer og luftfugtigheder
• Måle viskositet, partikelstørrelse, pH, zeta-potentiale og dråbestørrelse
• Teste emulsioners holdbarhed med centrifugering og temperaturcykling
• Vurdere forligelighed mellem produkt og emballage, fx om et stof vandrer ind i plasten
• Skalere op sammen med produktionen: pilotbatch, valideringsbatches, fuld skala
• Fejlsøge batches i produktionen, der pludselig er for tykke, for tynde eller skiller
• Udskifte råvarer, når en leverandør stopper eller en ingrediens bliver forbudt
• Skrive udviklingsrapporter og bidrage til registreringsdokumentation

En almindelig dag
Dagen begynder ofte med stabilitetsskabene. Du henter prøver, der har stået i 40 grader i en måned. Er farven ændret? Er der skilt et lag olie øverst? Du måler viskositet og pH og skriver ind i skemaet.

Derefter er der bænkarbejde. Du laver tre varianter af en receptur med forskellig emulgatormængde. Du vejer af, varmer op, homogeniserer og køler ned. De ryger i stabilitetsskabet, og så venter du i uger.

Eftermiddagen er tit møder og fejlsøgning. Produktionen ringer, fordi et batch er for tyktflydende. I gennemgår procesparametre. Var omrøringshastigheden den samme? Kom et råvarelot fra en ny leverandør?

Tålmodighed er en del af faget
En formulering kan ikke hastes igennem. Reelle stabilitetsdata tager måneder eller år. Accelererede test giver et fingerpeg, men ikke et bevis. Du skal kunne arbejde på flere projekter samtidig, fordi hvert projekt har lange ventetider.

Opskalering er der, det ofte går galt
En receptur, der virker i et bægerglas, opfører sig anderledes i en 2.000-liters tank. Varmen slipper langsommere ud. Omrøringen rammer ikke ens overalt. Pumper og rør kan ødelægge en emulsion. En stor del af arbejdet er at forudse det og teste i pilotskala først.

Hvor arbejder man

• Medicinalvirksomheder, hvor det handler om tabletter, injektionsvæsker, cremer og inhalationsprodukter
• Kosmetik og personlig pleje: cremer, shampoo, solcreme, tandpasta
• Rengørings- og vaskemiddelvirksomheder
• Maling, lak og byggekemi, fx lim og fugemasse
• Fødevare- og ingrediensindustri, hvor emulsioner og pulvere skal være stabile
• Enzym- og biotekvirksomheder, der skal formulere flydende og tørrede enzymprodukter
• Landbrugskemi og plantebeskyttelsesmidler
• Kontraktproducenter og ingrediensleverandører, der formulerer for andres regning

Karriereveje

• Senior scientist eller principal scientist med ansvar for en produktkategori
• Specialist i én formtype, fx faste doseringsformer, steriler eller emulsioner
• Teknisk supportrolle hos en råvareleverandør, hvor du hjælper kunder med recepturer
• Skifte til procesudvikling, tech transfer eller produktion
• Skifte til regulatory affairs, hvor recepturviden er meget værd
• Projektleder eller udviklingschef i R&D

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Titlen kræver ingen autorisation, men produkterne er stramt regulerede. Formulerer du lægemidler, skal udvikling og dokumentation følge EU's GMP-regler, som Lægemiddelstyrelsen fører tilsyn med, og de farmaceutiske krav i Den Europæiske Farmakopé. Kosmetiske produkter er dækket af EU's kosmetikforordning, der sætter grænser for konserveringsmidler, UV-filtre og farvestoffer, og som kræver en sikkerhedsvurdering før salg. Alle råvarer skal være registreret efter EU's REACH-forordning, og produktet skal klassificeres og mærkes efter CLP-forordningen. Biocider og plantebeskyttelsesmidler kræver godkendelse hos Miljøstyrelsen efter EU's biocidforordning.

Den almindelige vej er en kandidatuddannelse på universitetet. Bachelor på 3 år og kandidat på 2 år, i alt 5 år. De mest brugte retninger er farmaci, kemi, kemiteknologi og medicinalkemi.

Farmaceutuddannelsen på Københavns Universitet og Syddansk Universitet er den mest direkte vej til lægemiddelformulering. Her fylder faget galenisk farmaci, altså læren om at omsætte et aktivstof til en færdig lægemiddelform. Det er præcis dette fag.

For kosmetik, maling, vaskemidler og fødevarer er kemi eller kemiteknologi mere almindeligt. DTU udbyder kemi og teknologi samt bioteknologi. Aarhus Universitet og Aalborg Universitet har kemi og kemiteknologi. Her får du kolloidkemi, overfladekemi og reologi, som er kernefag i formulering.

Adgangskrav
Ifølge Uddannelsesguiden kræver de naturvidenskabelige bacheloruddannelser typisk gymnasial eksamen med matematik A, kemi B og fysik B. Kravene varierer mellem universiteterne, så tjek den enkelte uddannelse. Mangler du fag, kan de tages som gymnasialt suppleringskursus.

Ph.d. er ikke et krav, men hjælper
Mange stillinger i medicinalindustrien slår op efter kandidat med relevant erfaring. En ph.d. på 3 år inden for formulering, faststofkemi eller drug delivery gør dig til et stærkere kort til seniorstillinger. Til gengæld ansætter kosmetik- og kemibranchen ofte kandidater direkte.

Alternative veje ind i faget

• Diplomingeniør i kemi eller kemiteknik på 3½ år. Praksisnær og efterspurgt i produktionsvirksomheder.
• Laborant med mange års erfaring i et formuleringslaboratorium. Nogle rykker op i en udviklerrolle, ofte kombineret med videreuddannelse.
• Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi som top-up efter laborantuddannelsen.
• Kemiingeniør, der starter i procesudvikling og drejer mod formulering via opskaleringsopgaver.

Hvad der tæller ved ansættelse
Specialet eller ph.d.-projektet vejer tungt, hvis det handlede om emulsioner, faststofform, opløselighed eller frigivelse. Praktisk erfaring med reologi, partikelstørrelsesmåling og stabilitetsstudier nævnes i næsten alle jobopslag. Erfaring med opskalering og med at arbejde sammen med produktion er sværere at få og derfor værdifuld.

Kurser der bruges i branchen
Efteruddannelse foregår ofte gennem korte kurser i GMP, kvalitetsstyring og Design of Experiments. Der findes kurser i galenisk farmaci og i kosmetisk formulering hos brancheorganisationer og universiteter. Mange virksomheder betaler kurser hos råvareleverandører, der underviser i deres egne emulgatorer og polymerer.

Blande- og fremstillingsudstyr

• Overhead-omrører og magnetomrører til simple blandinger
• Højskærsmixer og homogenisator, fx Ultra-Turrax, til emulsioner
• Højtrykshomogenisator og mikrofluidisator til fine dråber og nanoemulsioner
• Planetblander og vakuumblander til cremer og pastaer
• Perlemølle til pigmenter og suspensioner
• Spraytørrer og frysetørrer til pulverformuleringer
• Tabletpresse, granulator og fluid bed til faste doseringsformer
• Ekstruder til lim, fugemasse og faste dispersioner

Måleudstyr

• Reometer og viskosimeter, fx Brookfield eller Anton Paar
• Partikelstørrelsesmåling med laserdiffraktion, fx Malvern Mastersizer
• Dynamisk lysspredning (DLS) og zeta-potentiale til emulsioner og suspensioner
• Stabilitetsanalysator som Turbiscan eller LUMiSizer, der ser skilning tidligt
• DSC og TGA til smeltepunkt, faseovergange og vandindhold
• Røntgendiffraktion (XRD) til at se, om et stof skifter krystalform
• Mikroskop og polarisationsmikroskop til at se dråber og krystaller
• Tensiometer til overfladespænding
• Karl Fischer-titrator, pH-meter og analysevægt
• Dissolutionsapparat til frigivelse fra tabletter
• HPLC til at måle, om aktivstoffet stadig er der efter tre måneder

Stabilitets- og testudstyr

• Klimaskabe med faste betingelser efter ICH-retningslinjerne, fx 25 grader ved 60 procent luftfugtighed
• Temperaturcyklusskabe til fryse-tø-test
• Lysskab til fotostabilitet
• Centrifuge til hurtig test af, om en emulsion vil skille

Software og data

• Design of Experiments i Modde, Design-Expert, JMP eller Minitab
• Statistik og grafer i JMP eller GraphPad Prism
• Elektronisk labjournal (ELN), fx Benchling eller Signals
• LIMS til prøver og stabilitetsdata
• Formuleringsdatabaser og råvarekartoteker med sikkerhedsdatablade
• Excel med faste beregningsark til recepturprocenter og batchstørrelser
• Regulatoriske databaser over godkendte hjælpestoffer, fx EU's CosIng for kosmetiske ingredienser

Design of Experiments er kernearbejde
En receptur har mange knapper at dreje på samtidig. At teste én ad gangen tager for lang tid. Design of Experiments (statistisk forsøgsplanlægning) lader dig ændre flere faktorer på én gang. Du får en model over, hvordan emulgatormængde og omrøringshastighed spiller sammen. Det er den færdighed, der oftest nævnes i jobopslag.