Familierådgiver / Socialrådgiver (Børn & Unge)

En familierådgiver arbejder med de sværeste sager i en kommune. Sagerne begynder ofte med en underretning fra en skole, en sundhedsplejerske, en nabo eller et familiemedlem.

Rådgiveren skal finde ud af, hvad barnet reelt har brug for. Det sker gennem samtaler med barnet, forældrene og de fagfolk, der er omkring familien. Bagefter skriver rådgiveren en afgørelse og bevilger den støtte, kommunen skal give.

Typiske opgaver

• Vurdere underretninger og beslutte, om der skal handles akut
• Lave afdækninger og børnefaglige undersøgelser efter Barnets lov
• Holde børnesamtaler — også uden forældre til stede
• Bevilge støtte som familiebehandling, kontaktperson, aflastning eller praktisk hjælp i hjemmet
• Forberede anbringelsessager til kommunens børne- og ungeudvalg
• Følge op på barnets plan og besøge anbragte børn på opholdssted eller i plejefamilie
• Skrive journalnotater, indstillinger, afgørelser og udtalelser til Ankestyrelsen
• Deltage i tværfaglige møder med skole, PPR, sundhedspleje, politi og psykiatri

En almindelig arbejdsdag

Dagen starter tit med nye underretninger i indbakken. Nogle skal håndteres samme dag, andre kan vente. Formiddagen går måske med et hjemmebesøg hos en familie eller en samtale med en 13-årig på skolen. Efter frokost er der netværksmøde, hvor skole, forældre og behandler skal blive enige om næste skridt. Sidst på dagen skrives der notater, fordi alt skal dokumenteres.

Mange rådgivere kører en del i bil mellem skoler, hjem og anbringelsessteder. Telefonen ringer hele dagen, og kalenderen bliver ofte væltet af en akut sag.

Det svære ved jobbet

Det er ærligt at sige, at arbejdspresset er højt. Dansk Socialrådgiverforening anbefaler et vejledende sagstal på 25-30 sager per rådgiver på børn- og ungeområdet. Mange steder er tallet højere.

Rådgiveren møder vrede og fortvivlede forældre, fordi afgørelserne griber ind i familiers liv. Man skal kunne holde en relation til en forælder, man samtidig træffer en indgribende afgørelse om. Samtidig skal loven overholdes til punkt og prikke, for sagerne bliver klaget over.

Derfor er supervision og et velfungerende team afgørende. Området har stor personaleudskiftning, og det rammer især nyuddannede uden makker eller mentorordning.

Hvor arbejder man?

De fleste familierådgivere er ansat i en kommunal myndighedsafdeling — ofte kaldet Familieafdelingen, Børn og Familie eller Børne- og Ungerådgivningen. Andre arbejder i Familieretshuset, i Ankestyrelsen, i Social- og Boligstyrelsens VISO, på døgninstitutioner og opholdssteder, i Kriminalforsorgen eller i organisationer som Børns Vilkår og Red Barnet.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Socialrådgiver er ikke en beskyttet titel i Danmark, og der findes ingen autorisationsordning som for læger og sygeplejersker. Til gengæld er selve arbejdet stramt reguleret af Barnets lov, som styrer underretninger, afdækning, børnefaglige undersøgelser, støtte og anbringelser. Retssikkerhedsloven og forvaltningsloven stiller krav om oplysning af sagen, partshøring, begrundelse og klagevejledning. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven sætter rammen for de følsomme oplysninger, rådgiveren håndterer hver dag. Ankestyrelsen behandler klager over kommunens afgørelser, og styrelsens principafgørelser er bindende for kommunerne.

Den almindelige vej er professionsbacheloruddannelsen som socialrådgiver. Den varer 3,5 år og svarer til 210 ECTS-point. Uddannelsen udbydes blandt andet af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, UC SYD, UCN og VIA University College. Aalborg Universitet udbyder også en socialrådgiveruddannelse.

Adgangskrav

Du skal have en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse. Ansøgere fra pædagogisk assistentuddannelse eller social- og sundhedsuddannelsen søger typisk ind ad den vej. De præcise fagkrav står i Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver.

Mange kommer ind via kvote 2 med erhvervserfaring fra pædagogisk arbejde, ældrepleje eller frivilligt arbejde. Uddannelsen har traditionelt mange ansøgere med et par år på bagen.

Indholdet på uddannelsen

Du læser socialt arbejde, jura, psykologi, sociologi og samfundsøkonomi. Juraen fylder meget, fordi myndighedsarbejde er afgørelser. På studiet er der et længere praktikforløb i en kommune eller organisation, ofte med løn.

Vælg praktik i en børne- og familieafdeling, hvis du vil den vej. Praktikstedet bliver tit den første arbejdsgiver.

Alternative veje ind i faget

Der findes ingen genvej til myndighedsarbejdet med børn. Nogle kommuner ansætter socialformidlere og forvaltningsuddannede i sagsbehandlerstillinger. En kandidat i socialt arbejde fra Aalborg Universitet bygger ovenpå, men erstatter ikke grunduddannelsen.

Er du pædagog eller lærer, kan du søge ind på socialrådgiveruddannelsen på normal vis. Din erfaring er en styrke i praktikken, men giver sjældent merit for hele semestre.

Det første job

Nyuddannede starter tit i en modtagelse eller et undersøgelsesteam. Spørg til sagstal, supervision og mentorordning til jobsamtalen. Det siger mere om arbejdsmiljøet end noget andet.

Videreuddannelse og karriereveje

Efter nogle år tager mange en diplomuddannelse i socialt arbejde eller på børne- og ungeområdet. Derfra er der flere retninger:

• Faglig koordinator eller sagssupervisor i eget team
• Teamleder eller afdelingsleder i familieafdelingen
• Specialistkonsulent i Social- og Boligstyrelsens VISO
• Klagesagsbehandler i Ankestyrelsen eller sagsbehandler i Familieretshuset
• Skift fra myndighed til udførerled som familiebehandler eller anbringelseskonsulent
• Socialrådgiver på hospital, i psykiatrien eller i Kriminalforsorgen
• Underviser eller praktikvejleder på en professionshøjskole

Dansk Socialrådgiverforening er fagforening for området og forhandler overenskomsten med KL.

Fagsystemet er det vigtigste værktøj. De fleste kommuner bruger DUBU, som står for Digitalisering af Udsatte Børn og Unge og drives af KOMBIT. Andre kommuner bruger Sensum, Nexus eller egne løsninger oven på ESDH-systemer som SB-SYS eller Acadre.

DUBU er bygget op om ICS — Integrated Children's System. ICS er den metodiske ramme for, hvordan barnets udvikling, forældrenes kompetencer og familiens forhold beskrives. Du vil bruge ICS-trekanten dagligt, uanset om du kan lide den eller ej.

Metoder, du møder i praksis

• ICS som fælles struktur i undersøgelser og planer
• Signs of Safety til risikovurdering sammen med familien
• Den motiverende samtale og løsningsfokuseret tilgang i samtaler
• Feedback Informed Treatment (FIT) til at måle, om indsatsen virker
• Netværksmøder og familierådslagning

Øvrige værktøjer

• Ankestyrelsens principafgørelser som opslagsværk, når en afgørelse skal holde
• Sikker mail og Digital Post til kommunikation med borgere og samarbejdspartnere
• Tolkeservice ved samtaler med familier uden dansk
• Kalender og kørebog, fordi meget arbejde foregår ude af huset
• Skabeloner til afgørelser, indstillinger og barnets plan

Du behøver ikke være teknisk stærk. Men du skal kunne skrive hurtigt og præcist i et system, hvor teksten senere kan blive læst af en advokat, en dommer eller barnet selv som voksen.