Akademisk arbejde
Epidemiolog (Life Science) — løn 2026: 54.095 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En epidemiolog (Life science) tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.
En epidemiolog i life science undersøger, hvordan sygdomme og behandlinger virker i store befolkningsgrupper — ikke i det enkelte forsøg. Arbejdet bygger på registerdata og statistiske metoder og bruges til at dokumentere lægemidlers sikkerhed og effekt. Siden samler opgaverne, uddannelsesvejene og de værktøjer, faget bruger.
Typisk månedsløn
54.095 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.351–61.427 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 8. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
Hvad tjener en epidemiolog (Life science)?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
54.095 kr.
De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du epidemiolog (Life Science)? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en epidemiolog (Life science)?
En epidemiolog i life science arbejder i lægemiddel- eller medicoindustrien med det, der sker uden for de kontrollerede forsøg: hvordan virker behandlingen, når den bruges af almindelige patienter i almindelige forløb?
- Studiedesign: vælger den rigtige type undersøgelse — kohorte, case-kontrol eller selvkontrollerede design — til det spørgsmål, der stilles
- Registerdata: arbejder med de danske sundhedsregistre og tilsvarende data fra andre lande, hvor millioner af forløb kan følges over tid
- Analyse: kontrollerer for de forskelle mellem grupperne, der ellers ville give et falsk resultat
- Lægemiddelovervågning: undersøger signaler om bivirkninger, som er dukket op efter markedsføring
- Formidling: skriver studieprotokoller, videnskabelige artikler og de rapporter, myndighederne skal have
En stor del af arbejdet er at afgøre, hvad data faktisk kan bære. Registerdata er ikke indsamlet til forskning, og en epidemiolog skal kunne forklare både hvad et resultat viser, og hvad det ikke viser.
Arbejdet foregår typisk i tværfaglige hold sammen med statistikere, læger og regulatoriske specialister.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Studier efter markedsføring er reguleret af EU's lægemiddellovgivning, hvor kravene til lægemiddelovervågning og til studier af sikkerhed og effekt efter godkendelse er fastlagt. Det Europæiske Lægemiddelagentur fører register over sådanne studier. Arbejdet med sundhedsdata er samtidig omfattet af databeskyttelsesforordningen og af de danske regler om adgang til sundhedsregistre, hvor forskningsprojekter skal godkendes, før data må bruges.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som epidemiolog (life science)
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter epidemiolog (life science)
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som epidemiolog (life science)? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Hvordan bliver man epidemiolog (Life science)?
Vejen ind kræver en kandidatuddannelse med tung metodetræning, og for mange stillinger også en ph.d. Uddannelsesguiden beskriver kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab som en uddannelse i sundhedens fordeling i befolkningen og i de metoder, der bruges til at undersøge den — det er den mest direkte vej.
Andre almindelige baggrunde er medicin, biologi, matematik-økonomi og statistik. Fælles for dem er, at de giver det statistiske grundlag; det epidemiologiske håndværk bygges derefter oven på, ofte med en ph.d.
Adgangskravet til kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er en relevant bacheloruddannelse — bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab er den direkte adgangsgivende, mens andre sundhedsfaglige og samfundsvidenskabelige bachelorer kan give adgang efter universitetets vurdering. De præcise krav står på uddannelsens side hos Uddannelsesguiden.
Mange stillinger i industrien forudsætter i praksis en ph.d., fordi arbejdet kræver, at man selvstændigt kan designe et studie og forsvare metoden over for både myndigheder og videnskabelige tidsskrifter.
Værktøjer og teknologi
Analyserne laves i R, SAS eller Stata — SAS står stadig stærkt i lægemiddelindustrien, fordi meget regulatorisk arbejde er bygget op omkring det. Python bruges i stigende grad til databehandling.
Danske registerdata tilgås gennem Danmarks Statistiks forskermaskine eller Sundhedsdatastyrelsens miljø, hvor data ikke må forlade serveren. Internationale studier bruger databaser som CPRD i Storbritannien eller forsikringsdata fra USA.
Dokumentationen holdes i versionsstyrede projektmapper med Git, og protokoller og rapporter skrives efter faste skabeloner, så et studie kan gentages af andre.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive epidemiolog (Life science) — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv epidemiolog (Life science)? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for naturvidenskabeligt arbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en epidemiolog i life science?
Undersøger hvordan lægemidler og behandlinger virker og påvirker sikkerheden i store patientgrupper. Arbejdet bygger på registerdata og statistiske metoder frem for kontrollerede forsøg.
Hvordan bliver man epidemiolog i life science?
Typisk gennem kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab eller en anden metodetung uddannelse som medicin, biologi eller statistik. Mange stillinger forudsætter i praksis en ph.d.
Hvad er forskellen på en epidemiolog og en biostatistiker?
Biostatistikeren står for de statistiske metoder og modeller. Epidemiologen designer selve undersøgelsen og fortolker, hvad resultatet betyder om sygdom og behandling i befolkningen.
Kan man arbejde med danske sundhedsdata som privatansat?
Ja, men adgangen kræver godkendelse, og analyserne foregår i et lukket miljø, hvor data ikke må forlade serveren. Databeskyttelsesreglerne gælder fuldt ud.
Er jobbet forskning eller industri?
Ofte begge dele. Studierne skal kunne holde videnskabeligt og publiceres, men de bestilles af virksomheden og bruges over for myndigheder og sundhedsvæsenet.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger