Dyrepasser — løn 2026: 37.979 kr. om måneden

En dyrepasser har det daglige ansvar for dyrs trivsel — og for de anlæg, de lever i.

• Fodringen: hver art har sit foder, sin mængde og sin rytme, og ændringer i ædelyst er første tegn på sygdom
• Anlægget: rengøring, indretning og vedligehold, så dyrene kan udfolde naturlig adfærd
• Berigelse: dyr i fangenskab keder sig, og opgaver, skjult foder og skiftende indretning er en del af plejen
• Iagttagelse: adfærd følges dagligt, og afvigelser meldes til dyrlægen
• Håndtering: nogle dyr skal kunne flyttes, undersøges eller trænes — og de fleste ulykker sker her
• Formidling: i zoo er publikum en stor del af arbejdet, og fodringer er også forestillinger
• Avl og registrering: afstamning og bestande dokumenteres, særligt hos truede arter

Den faglige kerne er at kende det enkelte dyr. Arten siger, hvad der er normalt; individet siger, om noget er galt — og en dyrepasser, der ikke kender sine dyr, opdager sygdom for sent.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Dyrevelfærdsloven fastlægger kravene til hold af dyr, og Fødevarestyrelsen fører tilsyn. Zoologiske anlæg er omfattet af reglerne om zoologiske haver med krav om godkendelse, bevaringsarbejde og formidling. Hold af farlige dyr kræver særlig tilladelse, og handel med truede arter er reguleret af CITES-reglerne. Dyreforsøg kræver tilladelse efter dyreforsøgsloven, og personale skal være uddannet. Arbejdsmiljøloven gælder for arbejde med dyr, tunge løft og smitte, hvor Arbejdstilsynet fører tilsyn.

Arbejdet er fysisk og praktisk: rengøringsudstyr, foderforberedelse i eget køkken, og redskaber til at flytte og sikre dyr uden at stresse dem.

Registreringssystemer holder styr på foder, vægt, behandlinger og adfærd — og i zoo desuden afstamning i de internationale stambøger for truede arter.

Dertil kommer berigelsesmaterialer, der får dyrene til at bruge naturlige færdigheder, sikkerhedsprocedurer ved de farlige arter, hvor ingen går ind alene, og det formidlingsmateriale, der bruges ved fodringer for publikum.