Decentralized Identity Specialist

En decentralized identity specialist arbejder med identitet, der ikke ligger ét sted. En myndighed eller virksomhed udsteder et digitalt bevis. Brugeren gemmer beviset i en wallet på sin telefon. En tredjepart kan kontrollere beviset uden at spørge udstederen. Specialisten designer, bygger og tester hele den kæde.

Typiske opgaver:

• Designe udstedelsesflows for verifiable credentials efter W3C's datamodel
• Implementere OpenID4VCI og OpenID4VP i wallet, udsteder og verifikator
• Vælge format til beviser, fx SD-JWT VC eller ISO/IEC 18013-5 til mobilt kørekort
• Styre nøgler, HSM'er, certifikatkæder og trust lists
• Bygge selective disclosure, så brugeren viser "over 18", ikke sin fødselsdato
• Lave revocation, så et inddraget bevis kan afvises uden at afsløre brugeren
• Køre interoperabilitetstest mod andre landes wallets og udstedere
• Rådgive om dataminimering efter GDPR sammen med jurister og DPO

En almindelig dag starter tit med et standardiseringsmøde eller en teknisk afklaring. Derefter kode: en udsteder-service, et verifikator-endpoint eller en testklient. Efter frokost måske en workshop med forretningen om, hvilke data der overhovedet skal i beviset. Diskussionen ender ofte i jura, ikke i teknik. Sidst på dagen fejlfinding på en signatur, der ikke validerer i en anden leverandørs wallet.

Rollen findes både hos dem, der bygger wallets, og hos dem, der skal bruge dem. En bank skal kunne modtage et bevis ved kundeoprettelse. En kommune skal kunne udstede et bevis på en bevilling. Begge dele kræver den samme viden om tillidsmodeller.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Faget kræver ingen autorisation, men det er skabt af konkret EU-lovgivning. EU's eIDAS-forordning blev ændret med forordning (EU) 2024/1183, ofte kaldet eIDAS 2.0. Den forpligter medlemslandene til at tilbyde borgerne en EU Digital Identity Wallet, og fristen ligger i 2026. Europa-Kommissionens Architecture and Reference Framework beskriver de tekniske krav til wallet, udstedere og verifikatorer. I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen ansvarlig myndighed for MitID og for den danske wallet, og styrelsen fører tilsyn med tillidstjenester efter eIDAS. Dertil kommer GDPR, hvor Datatilsynet lægger vægt på dataminimering, og EU's NIS2-direktiv, som i Danmark er gennemført med cybersikkerhedsloven og stiller krav til sikkerheden hos væsentlige enheder.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder decentralized identity. Man kommer ind via en teknisk uddannelse og specialiserer sig bagefter.

Den almindelige vej:

• Datamatiker på erhvervsakademi, 2,5 år, adgang med gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse
• Diplomingeniør eller professionsbachelor i softwareudvikling, 3,5 år
• Bachelor og kandidat i datalogi, software engineering eller cybersikkerhed, i alt 5 år

DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, IT-Universitetet og SDU udbyder relevante kandidatretninger inden for computer science og cybersikkerhed. Kurser i anvendt kryptografi og netværkssikkerhed er de mest brugbare. Matematik B eller A er typisk adgangskrav på de universitære veje.

Alternative veje ind:

• Fra IAM-konsulent, hvor man allerede kender OAuth 2.0, OpenID Connect og SAML
• Fra PKI- eller certifikatdrift, hvor nøglehåndtering allerede er hverdag
• Fra backend-udvikling i fintech eller offentlig sektor, hvor MitID og NemLog-in er kendt stof
• Fra en juridisk eller compliance-baggrund, hvis man tager den tekniske del ovenpå

De fleste lærer selve faget på jobbet. Specifikationerne er offentlige, og referencekoden til EUDI-wallet er åben. Mange bygger en lille udsteder og verifikator som sideprojekt for at forstå flowet.

Certificeringer, der vejer i faget:

• CISSP fra ISC2, bred sikkerhedsforståelse, kræver dokumenteret erfaring
• CIDPRO fra IDPro, den mest identitetsnære certificering
• Cloud-certificeringer i identitet fra Microsoft eller AWS

Engelsk på højt niveau er reelt et krav. Al standardisering foregår i W3C, OpenID Foundation, ETSI og ISO. Deltagelse i de arbejdsgrupper er en normal del af seniorroller.

Standarder og specifikationer
W3C Verifiable Credentials og DID Core er grundlaget. Oveni ligger OpenID4VCI til udstedelse og OpenID4VP til fremvisning. SD-JWT VC og ISO/IEC mdoc bruges som konkrete bevisformater. ETSI-standarderne dækker tillidstjenester og signaturer under eIDAS.

Kryptografi
ECDSA på P-256 er standardvalget i EUDI-sammenhæng. BBS+ signaturer bruges, hvor man vil have avanceret selective disclosure. Nøgler ligger i HSM hos udstederen og i telefonens sikre element hos brugeren. Værktøjer som OpenSSL, EJBCA og cloud-KMS indgår i hverdagen.

Kode og biblioteker

• TypeScript og Node til udsteder- og verifikator-services
• Kotlin og Swift til wallet-apps
• Rust og Go, hvor performance og kryptobiblioteker tæller
• Åbne biblioteker fra walt.id, Sphereon, Veramo og Hyperledger
• EU-Kommissionens referenceimplementering af EUDI-wallet

Platforme
Keycloak bruges ofte som identity provider i test. Microsoft Entra Verified ID og tilsvarende cloud-tjenester dukker op i virksomhedsopgaver. I dansk kontekst arbejder man med MitID, NemLog-in og OIOSAML.

Test og drift
Postman og egne testklienter til flows. Interoperabilitetstest mod andre landes udstedere. Docker og Kubernetes til drift. Trust lists og statuslister til at holde styr på, hvem der er troværdige, og hvilke beviser der er trukket tilbage.