Color Pipeline Engineer

En color pipeline engineer er teknikeren bag farverne i en produktion. Målet er let at forklare og svært at levere. Det samme billede skal se ens ud på settet, i VFX-huset, hos coloristen og på seerens skærm.

Rollen findes i VFX- og animationshuse, postproduktion, reklamefilm, broadcast og spiludvikling. I Danmark er miljøet lille og samlet omkring steder som Ghost VFX, Nordisk Film Shortcut, Bacon, Sun Creature og IO Interactive. Mange arbejder freelance eller remote for udenlandske studier.

Typiske opgaver

• Bygge og vedligeholde OCIO-konfigurationer, så Nuke, Houdini, Maya og Unreal viser samme farver.
• Sætte ACES op på et projekt og vælge de rigtige input- og output-transformer.
• Lave, teste og versionsstyre LUT'er og CDL'er fra optagelse til endelig grade.
• Kalibrere reference-skærme og projektorer med sonde og måleudstyr.
• Skrive Python-værktøjer, der konverterer filer og fanger forkerte farverum automatisk.
• Fejlsøge shots, der kommer tilbage for mørke, for mættede eller med forkert gamma.
• Klargøre leverancer i Rec.709, HDR10, Dolby Vision eller DCP til biograf.
• Skrive dokumentation og oplære artists, så ingen gætter på farverum.

En almindelig dag
Dagen starter tit med dailies i visningsrummet. Du tjekker, at nattens renders ser rigtige ud på reference-skærmen. Så kommer en compositor, hvis EXR-filer blev forkerte efter en softwareopdatering. Du finder fejlen i en output-transform og retter konfigurationen. Efter frokost sidder du med en leverance til en streamingtjeneste. Farverum, gamma og metadata skal passe præcist, ellers ryger filen retur. Resten af dagen går med kode, testrenders og en snak med VFX-supervisoren om næste projekts opsætning.

Hvem du arbejder sammen med
Du sidder mellem folk, der taler forskellige sprog. DIT og data wrangler på settet leverer materialet. Compositors og 3D-artists bruger din opsætning hver dag. Coloristen vil have frihed i graden uden at bryde pipelinen. Producer og leverance-ansvarlig vil bare have en godkendt fil til tiden.

Standarder du arbejder efter
Faget hviler mere på standarder end på smag. ACES er udviklet af Academy of Motion Picture Arts and Sciences. OpenColorIO vedligeholdes af Academy Software Foundation. Farverum og HDR-kurver er beskrevet i ITU-R BT.709 og BT.2100 fra Den Internationale Telekommunikationsunion. PQ-kurven til HDR er defineret i SMPTE ST 2084. Biograflevering følger DCI-specifikationen, og broadcast-skærme kalibreres ofte efter EBU Tech 3320 fra European Broadcasting Union. Streamingtjenester som Netflix har derudover egne leverancekrav, du skal kunne læse og oversætte til pipeline-opsætning.

Der findes ingen dansk uddannelse med titlen color pipeline engineer. Faget er heller ikke lovreguleret, og titlen er ikke beskyttet. Til gengæld vejer portfolio, referencer og konkret pipeline-erfaring tungt. De fleste kommer ind ad en af tre veje.

Den tekniske vej

• Datalogi eller softwareteknologi på DTU, IT-Universitetet, Aarhus Universitet eller Københavns Universitet. Bachelor tager 3 år, kandidat 2 år mere.
• Datamatiker på erhvervsakademi tager 2½ år og er en hurtigere indgang.
• Medialogi på Aalborg Universitet blander programmering, lyd og billede.
  Adgangskravene til de videregående uddannelser er en gymnasial eksamen, typisk med matematik B eller A. De aktuelle krav står i Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav for den enkelte uddannelse. Den tekniske vej giver kode og systemforståelse. Farveteori og branchekendskab skal du selv bygge ovenpå.

Den billedmæssige vej

• Computer Graphic Arts på The Animation Workshop under VIA University College i Viborg. Professionsbachelor på 3½ år med optagelsesprøve og portfolio.
• Truemax Akademi i København udbyder privat 3D- og VFX-uddannelse mod betaling.
• Multimediedesigner på erhvervsakademi tager 2 år og kan bygges videre på.
  Den vej giver øje for billedet og for hvad artists faktisk har brug for. Programmering, Linux og versionsstyring skal du selv lære.

Vejen gennem branchen
Dette er den mest almindelige vej i Danmark, fordi markedet er lille. Typiske springbrætter er data wrangler eller DIT på settet, render wrangler, junior compositor, pipeline TD eller assistent i et grading-hus. Du bliver den, der altid ender med at fikse farvefejlene. På et tidspunkt bliver det din titel.

Kurser og certificeringer
Blackmagic Design udsteder certificeringer i DaVinci Resolve. FilmLight underviser i Baselight. Academy Software Foundation lægger dokumentation og kursusmateriale om OpenColorIO frit ud, og Academy of Motion Picture Arts and Sciences udgiver ACES-dokumentationen samme sted. Ingen af delene er lovkrav, men de er nemme at vise frem.

Hvor lang tid tager det?
Regn med 3-5 år i branchen, før du kan stå med ansvaret for en produktions farvestyring alene. Du skal have set nok fejl til at kende dem igen. Engelsk på arbejdsniveau er et krav, fordi al dokumentation og de fleste kunder er engelsksprogede.

Søger du vilkår og overenskomst, organiserer FAF (Film- og TV-arbejderforeningen) mange i den danske film- og tv-branche.

Farvestyring
OpenColorIO (OCIO) og ACES er kernen i arbejdet. Dertil LUT-formater som .cube og ACES' Common LUT Format (CLF) samt ASC CDL fra American Society of Cinematographers.

Software
Nuke og Nuke Studio i comp. DaVinci Resolve, Baselight og Flame i grading og finishing. Maya, Houdini, Blender og Unreal Engine på skabelsessiden. Photoshop og Substance i teksturarbejdet.

Kode og drift
Python er standardsproget i pipelinen. C++ bruges til plugins og til ydelse. Dertil Linux, Git, miljøstyring som Rez, renderkøer i Deadline og projektstyring i ShotGrid eller ftrack.

Filformater
OpenEXR er arbejdsformatet. DPX, ProRes, DNxHR, IMF og DCP dukker op i leverancer. Kamera-råformater som ARRIRAW, R3D og BRAW skal du kende input-transformerne til.

Måleudstyr og skærme
Kolorimetre og spektroradiometre fra fx Klein eller Konica Minolta. Kalibreringssoftware som Calman eller LightSpace. Reference-skærme til HDR med Dolby Vision- eller HDR10-workflow, plus almindelige artist-skærme, der også skal holdes ens.