Cell Culture Specialist

En cell culture specialist holder celler i live. Det lyder simpelt og er det ikke. Celler i en flaske skal have friskt medie, plads og præcis den rette temperatur og CO2-koncentration, ellers dør de eller ændrer opførsel.

Arbejdet er rytmisk og bundet til cellerne, ikke til kalenderen. En kultur skal passeres, når den er tæt nok, og det kan lige så godt være søndag som onsdag.

Typiske opgaver

• Optø celler fra kryotank og få dem i gang igen
• Skifte medie og passere celler, når de nærmer sig fuld tæthed (konfluens)
• Tælle celler og måle levedygtighed, fx med trypanblåt eller automatisk celletæller
• Så celler ud i plader til forsøg med præcis samme antal per brønd
• Bygge og vedligeholde cellebanker: masterbank, arbejdsbank og fryseprotokoller
• Teste rutinemæssigt for mykoplasma og andre kontaminationer
• Autentificere cellelinjer med STR-profilering, så man ved, hvad man faktisk dyrker
• Dyrke primærceller, stamceller (iPSC) og differentiere dem til fx nerve- eller hjerteceller
• Lave 3D-kulturer: sfæroider, organoider og celler i hydrogel
• Køre transfektion, viral transduktion og CRISPR-baseret redigering af cellelinjer
• Skalere op i bioreaktor, hvis cellerne skal producere protein eller antistof
• Skrive og opdatere SOP'er og oplære nye i steril teknik
• Vedligeholde udstyr: rense inkubatorer, servicere LAF-bænke og logge temperatur og gas

En almindelig dag
Dagen starter med et kig i inkubatoren. Er medierne stadig røde eller er de blevet gule? Farveskiftet fortæller om pH og om noget vokser, der ikke burde. Derefter kigger du på cellerne i invertmikroskop.

Størstedelen af tiden står du ved en LAF-bænk med sprittede handsker. Alt der går ind, sprittes af. Hver bevægelse foregår, så du ikke rækker hen over åbne flasker. Steril teknik er faget, resten er teknik.

Om eftermiddagen sættes forsøg op, celler tælles, og plader klargøres. Sidst på dagen fryses overskydende celler ned, og logbogen opdateres med passagenummer og batch på medie og serum.

Hvor arbejder man
Universiteterne og hospitalernes forskningsafdelinger er den ene halvdel. Den anden er industrien. I Danmark er der stor efterspørgsel hos medicinal- og biotekvirksomheder, hvor CHO-celler bruges til at producere insulin, antistoffer og andre biologiske lægemidler. Dertil kommer kontraktlaboratorier, celleterapivirksomheder og leverandører af medier, plastik og udstyr.

En del stillinger findes også i toksikologi og sikkerhedstestning, hvor celleforsøg erstatter dyreforsøg. EU's forsøgsdyrsdirektiv presser aktivt i den retning gennem 3R-princippet om at erstatte, begrænse og forfine dyreforsøg.

Det man sjældent hører om
Du binder dig til cellerne. Weekendvagt er normalt i akademisk forskning, ofte i turnus med kolleger. En kontamination kan koste måneders arbejde og bliver personlig, selvom den sjældent er nogens skyld alene.

Arbejdet kræver også tålmodighed med det usynlige. Du ser ikke resultater med det samme. Til gengæld er du den, der gør andres forsøg mulige, og i industrien er du tæt på produkter, der ender som medicin.

Vær opmærksom på titlen. "Cell culture specialist" bruges mest i industrien og i internationale miljøer. På danske universiteter hedder samme job ofte laborant, bioanalytiker, forskningstekniker eller laboratorietekniker.

Der findes ingen dansk uddannelse med denne titel. Man kommer ind via en laboratorieuddannelse eller en naturvidenskabelig grad, og selve celledyrkningen læres ved bænken.

Vej 1: laborant
Laborantuddannelsen på erhvervsakademierne tager cirka 2½ år inklusive et halvt til et helt års praktik. Den udbydes blandt andet af Københavns Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Aarhus, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Erhvervsakademi Sydvest. Praktikken kan ligge i et cellelaboratorium, og mange bliver ansat der bagefter. Det er den mest direkte vej ind i faget.

Adgangskravet er en gymnasial eksamen med matematik C og kemi C eller en relevant erhvervsuddannelse. Adgangskurser findes for dem, der mangler fagene.

Vej 2: bioanalytiker
Professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse tager 3½ år og giver autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Autorisationen er ikke nødvendig for celledyrkning, men uddannelsen giver et bredt laboratoriegrundlag. Adgangskravet er matematik B og kemi C ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav, og bioteknologi A dækker kemikravet.

Vej 3: universitetet
Bachelor og kandidat i molekylærbiologi, biologi, biokemi, bioteknologi, humanbiologi eller medicinalkemi. Kandidatgraden tager fem år i alt og udbydes blandt andet af Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Denne vej fører oftere mod stillinger, hvor du designer forsøgene og ikke kun udfører dem.

Selve oplæringen
Steril teknik læres kun ved at gøre det. Regn med tre til seks måneder, før du arbejder selvstændigt uden kontaminationer. Et halvt til et helt år før du kan fejlsøge en kultur, der opfører sig underligt. Specialiserede teknikker som iPSC, organoider og bioreaktordrift tager længere.

Certificering og kurser
Der findes ingen dansk certificering i celledyrkning. Til gengæld udbyder universiteterne og virksomheder som Thermo Fisher og Sartorius kurser i celledyrkning, iPSC og bioprocessering. I industrien er GMP-oplæring afgørende, og den får du på virksomheden. Arbejder du med genetisk modificerede celler, skal laboratoriet være klassificeret og godkendt efter Arbejdstilsynets regler om genteknologi og indesluttet brug.

Hvordan får man det første job
Praktik, studiejob og specialeprojekt er de mest almindelige indgange. Nævn konkret i ansøgningen, hvilke cellelinjer du har arbejdet med, og hvor mange passager. Erfaring med CHO, HEK293, iPSC eller primærceller vejer tungere end en generel formulering om laboratorieerfaring.

Videre i faget
Typiske spor er cellebankdrift og kvalitet, stamceller og differentiering, 3D-modeller og organoider, assay-udvikling samt opskalering til bioreaktor. Karriereveje går mod senior scientist, laboratorieleder, produktionsansvarlig i biomanufacturing, kvalitetsfunktion eller applikationsspecialist hos en udstyrsleverandør. Nogle læser videre til ph.d. og går forskervejen.

Udstyret er standard i ethvert cellelaboratorium, men detaljerne afgør resultatet.

Grundudstyr

• LAF-bænk eller sikkerhedsbænk klasse II, hvor alt sterilt arbejde foregår
• CO2-inkubator ved 37 grader, typisk 5 procent CO2 og høj luftfugtighed
• Invertmikroskop med fasekontrast til daglig inspektion af cellerne
• Bordcentrifuge, vandbad, pipetter, pipetteboy og aspirationssystem
• Automatisk celletæller som Countess eller NucleoCounter, alternativt Bürker-tællekammer
• Kryotank med flydende kvælstof, fryseboks til minus 80 grader og CoolCell eller Mr. Frosty

Medier og reagenser
DMEM, RPMI og specialmedier. Fetalt kalveserum (FBS) med batchtest, fordi batches opfører sig forskelligt. Trypsin eller TrypLE til at løsne celler, PBS, antibiotika, trypanblåt og DMSO til frysning. Til stamceller bruges definerede medier som mTeSR og belægning med Matrigel eller laminin.

Cellelinjer
CHO til produktion af biologiske lægemidler. HEK293 til transfektion og virusproduktion. HeLa, MCF-7, A549 og U2OS i forskning. Primærceller og iPSC til mere realistiske modeller. Cellelinjer købes typisk fra ATCC eller ECACC med dokumenteret ophav.

Analyse og videre arbejde
Flowcytometer, pladelæser, live-cell imaging som IncuCyte, qPCR og Western blot. Til opskalering bruges rystekolber, bølgebioreaktorer og styrede bioreaktorer fra fx Sartorius og Eppendorf med onlinemåling af pH, ilt og glukose.

Dokumentation og kvalitet
Elektronisk labjournal (ELN) og LIMS til sporing af batch, passagenummer og fryselager. Mykoplasmatest med PCR-kit og STR-profilering til autentificering af cellelinjer. I industrien lægger GMP og EU's GMP-regler krav på dokumentation, renrumsklasse og validering af hvert eneste trin.