Akademisk arbejde
Cell Culture Specialist — løn 2026: 51.645 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En cell culture specialist tjener typisk 51.645 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2025) — ca. 28.361 kr. udbetalt.
En cell culture specialist dyrker levende celler i laboratoriet: passager, mediebytte, frysning og kontrol for kontamination og mykoplasma. Cellerne bruges til forskning, lægemiddeltest og produktion af biologiske lægemidler. Jobbene findes på universiteter, i biotek og i medicinalindustrien, hvor CHO-celler bruges til at producere proteiner.
Typisk månedsløn
51.645 kr.
median, før skat
De fleste tjener
43.334–61.487 kr.
nedre–øvre kvartil
Efterspørgslen efter cell Culture Specialist
Nr. 197
i Danmark lige nu · Se om der er mangel på cell Culture Specialist →
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025 · Skrevet af Vift, opdateret 30. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
- Celledyrkning
- Steril teknik
- GMP
- iPSC
- Flowcytometri
- Mykoplasmatest
- Kryopræservering
- Bioreaktor
Hvad tjener en cell culture specialist?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
51.645 kr.
De fleste tjener mellem 43.334 og 61.487 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du cell Culture Specialist? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en cell culture specialist?
En cell culture specialist holder celler i live. Det lyder simpelt og er det ikke. Celler i en flaske skal have friskt medie, plads og præcis den rette temperatur og CO2-koncentration, ellers dør de eller ændrer opførsel.
Arbejdet er rytmisk og bundet til cellerne, ikke til kalenderen. En kultur skal passeres, når den er tæt nok, og det kan lige så godt være søndag som onsdag.
Typiske opgaver
- Optø celler fra kryotank og få dem i gang igen
- Skifte medie og passere celler, når de nærmer sig fuld tæthed (konfluens)
- Tælle celler og måle levedygtighed, fx med trypanblåt eller automatisk celletæller
- Så celler ud i plader til forsøg med præcis samme antal per brønd
- Bygge og vedligeholde cellebanker: masterbank, arbejdsbank og fryseprotokoller
- Teste rutinemæssigt for mykoplasma og andre kontaminationer
- Autentificere cellelinjer med STR-profilering, så man ved, hvad man faktisk dyrker
- Dyrke primærceller, stamceller (iPSC) og differentiere dem til fx nerve- eller hjerteceller
- Lave 3D-kulturer: sfæroider, organoider og celler i hydrogel
- Køre transfektion, viral transduktion og CRISPR-baseret redigering af cellelinjer
- Skalere op i bioreaktor, hvis cellerne skal producere protein eller antistof
- Skrive og opdatere SOP'er og oplære nye i steril teknik
- Vedligeholde udstyr: rense inkubatorer, servicere LAF-bænke og logge temperatur og gas
En almindelig dag
Dagen starter med et kig i inkubatoren. Er medierne stadig røde eller er de blevet gule? Farveskiftet fortæller om pH og om noget vokser, der ikke burde. Derefter kigger du på cellerne i invertmikroskop.
Størstedelen af tiden står du ved en LAF-bænk med sprittede handsker. Alt der går ind, sprittes af. Hver bevægelse foregår, så du ikke rækker hen over åbne flasker. Steril teknik er faget, resten er teknik.
Om eftermiddagen sættes forsøg op, celler tælles, og plader klargøres. Sidst på dagen fryses overskydende celler ned, og logbogen opdateres med passagenummer og batch på medie og serum.
Hvor arbejder man
Universiteterne og hospitalernes forskningsafdelinger er den ene halvdel. Den anden er industrien. I Danmark er der stor efterspørgsel hos medicinal- og biotekvirksomheder, hvor CHO-celler bruges til at producere insulin, antistoffer og andre biologiske lægemidler. Dertil kommer kontraktlaboratorier, celleterapivirksomheder og leverandører af medier, plastik og udstyr.
En del stillinger findes også i toksikologi og sikkerhedstestning, hvor celleforsøg erstatter dyreforsøg. EU's forsøgsdyrsdirektiv presser aktivt i den retning gennem 3R-princippet om at erstatte, begrænse og forfine dyreforsøg.
Det man sjældent hører om
Du binder dig til cellerne. Weekendvagt er normalt i akademisk forskning, ofte i turnus med kolleger. En kontamination kan koste måneders arbejde og bliver personlig, selvom den sjældent er nogens skyld alene.
Arbejdet kræver også tålmodighed med det usynlige. Du ser ikke resultater med det samme. Til gengæld er du den, der gør andres forsøg mulige, og i industrien er du tæt på produkter, der ender som medicin.
Vær opmærksom på titlen. "Cell culture specialist" bruges mest i industrien og i internationale miljøer. På danske universiteter hedder samme job ofte laborant, bioanalytiker, forskningstekniker eller laboratorietekniker.

Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som cell culture specialist
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter cell culture specialist

Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som cell culture specialist? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Hvordan bliver man cell culture specialist?
Der findes ingen dansk uddannelse med denne titel. Man kommer ind via en laboratorieuddannelse eller en naturvidenskabelig grad, og selve celledyrkningen læres ved bænken.
Vej 1: laborant
Laborantuddannelsen på erhvervsakademierne tager cirka 2½ år inklusive et halvt til et helt års praktik. Den udbydes blandt andet af Københavns Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Aarhus, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Erhvervsakademi Sydvest. Praktikken kan ligge i et cellelaboratorium, og mange bliver ansat der bagefter. Det er den mest direkte vej ind i faget.
Adgangskravet er en gymnasial eksamen med matematik C og kemi C eller en relevant erhvervsuddannelse. Adgangskurser findes for dem, der mangler fagene.
Vej 2: bioanalytiker
Professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse tager 3½ år og giver autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Autorisationen er ikke nødvendig for celledyrkning, men uddannelsen giver et bredt laboratoriegrundlag. Adgangskravet er matematik B og kemi C ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav, og bioteknologi A dækker kemikravet.
Vej 3: universitetet
Bachelor og kandidat i molekylærbiologi, biologi, biokemi, bioteknologi, humanbiologi eller medicinalkemi. Kandidatgraden tager fem år i alt og udbydes blandt andet af Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Denne vej fører oftere mod stillinger, hvor du designer forsøgene og ikke kun udfører dem.
Selve oplæringen
Steril teknik læres kun ved at gøre det. Regn med tre til seks måneder, før du arbejder selvstændigt uden kontaminationer. Et halvt til et helt år før du kan fejlsøge en kultur, der opfører sig underligt. Specialiserede teknikker som iPSC, organoider og bioreaktordrift tager længere.
Certificering og kurser
Der findes ingen dansk certificering i celledyrkning. Til gengæld udbyder universiteterne og virksomheder som Thermo Fisher og Sartorius kurser i celledyrkning, iPSC og bioprocessering. I industrien er GMP-oplæring afgørende, og den får du på virksomheden. Arbejder du med genetisk modificerede celler, skal laboratoriet være klassificeret og godkendt efter Arbejdstilsynets regler om genteknologi og indesluttet brug.
Hvordan får man det første job
Praktik, studiejob og specialeprojekt er de mest almindelige indgange. Nævn konkret i ansøgningen, hvilke cellelinjer du har arbejdet med, og hvor mange passager. Erfaring med CHO, HEK293, iPSC eller primærceller vejer tungere end en generel formulering om laboratorieerfaring.
Videre i faget
Typiske spor er cellebankdrift og kvalitet, stamceller og differentiering, 3D-modeller og organoider, assay-udvikling samt opskalering til bioreaktor. Karriereveje går mod senior scientist, laboratorieleder, produktionsansvarlig i biomanufacturing, kvalitetsfunktion eller applikationsspecialist hos en udstyrsleverandør. Nogle læser videre til ph.d. og går forskervejen.
Værktøjer og teknologi
Udstyret er standard i ethvert cellelaboratorium, men detaljerne afgør resultatet.
Grundudstyr
- LAF-bænk eller sikkerhedsbænk klasse II, hvor alt sterilt arbejde foregår
- CO2-inkubator ved 37 grader, typisk 5 procent CO2 og høj luftfugtighed
- Invertmikroskop med fasekontrast til daglig inspektion af cellerne
- Bordcentrifuge, vandbad, pipetter, pipetteboy og aspirationssystem
- Automatisk celletæller som Countess eller NucleoCounter, alternativt Bürker-tællekammer
- Kryotank med flydende kvælstof, fryseboks til minus 80 grader og CoolCell eller Mr. Frosty
Medier og reagenser
DMEM, RPMI og specialmedier. Fetalt kalveserum (FBS) med batchtest, fordi batches opfører sig forskelligt. Trypsin eller TrypLE til at løsne celler, PBS, antibiotika, trypanblåt og DMSO til frysning. Til stamceller bruges definerede medier som mTeSR og belægning med Matrigel eller laminin.
Cellelinjer
CHO til produktion af biologiske lægemidler. HEK293 til transfektion og virusproduktion. HeLa, MCF-7, A549 og U2OS i forskning. Primærceller og iPSC til mere realistiske modeller. Cellelinjer købes typisk fra ATCC eller ECACC med dokumenteret ophav.
Analyse og videre arbejde
Flowcytometer, pladelæser, live-cell imaging som IncuCyte, qPCR og Western blot. Til opskalering bruges rystekolber, bølgebioreaktorer og styrede bioreaktorer fra fx Sartorius og Eppendorf med onlinemåling af pH, ilt og glukose.
Dokumentation og kvalitet
Elektronisk labjournal (ELN) og LIMS til sporing af batch, passagenummer og fryselager. Mykoplasmatest med PCR-kit og STR-profilering til autentificering af cellelinjer. I industrien lægger GMP og EU's GMP-regler krav på dokumentation, renrumsklasse og validering af hvert eneste trin.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive cell culture specialist — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv cell culture specialist? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for naturvidenskabeligt arbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en cell culture specialist?
En cell culture specialist dyrker og vedligeholder levende celler i laboratoriet. Opgaverne er mediebytte, passager, celletælling, frysning og test for kontamination. Cellerne bruges til forsøg, til test af lægemidler eller til at producere proteiner i industrien.
Hvordan bliver man cell culture specialist i Danmark?
Der findes ingen uddannelse med det navn. De almindelige veje er laborantuddannelsen på cirka 2½ år, bioanalytikeruddannelsen på 3½ år eller en kandidat i molekylærbiologi eller biokemi. Selve celledyrkningen læres på jobbet over et halvt til et helt år.
Er det svært at dyrke celler?
Teknikken er ikke svær, men disciplinen er. Én uopmærksom bevægelse ved bænken kan koste hele kulturen, og du opdager det først dagen efter. De fleste bruger tre til seks måneder på at få steril teknik ind under huden.
Skal man arbejde i weekenden?
Ofte ja, især i akademisk forskning. Celler skal have friskt medie efter deres egen rytme, ikke efter ugeplanen. I industrien er weekendarbejde typisk sat i skema eller dækket af skiftehold og automatiserede systemer.
Hvad er forskellen på en cell culture specialist og en laborant?
Titlerne dækker ofte samme arbejde. Laborant er en dansk uddannelsestitel, mens cell culture specialist er en jobtitel, der mest bruges i industrien og i internationale miljøer. Specialist-titlen signalerer typisk, at celledyrkning er hele jobbet og ikke én opgave blandt mange.
Kræver det autorisation eller certificering?
Nej, celledyrkning i sig selv er ikke et lovreguleret fag i Danmark. Arbejder du med genetisk modificerede celler, skal laboratoriet dog være klassificeret efter Arbejdstilsynets regler om genteknologi. I lægemiddelproduktion gælder EU's GMP-regler med krav om oplæring og dokumentation.
Hvilke brancher ansætter flest?
Medicinal- og biotekvirksomheder er den største aftager, blandt andet fordi CHO-celler bruges til at producere biologiske lægemidler. Derudover universiteter, hospitalernes forskningsafdelinger, kontraktlaboratorier og celleterapivirksomheder. Behovet vokser, i takt med at celleforsøg erstatter dyreforsøg efter 3R-princippet i EU's forsøgsdyrsdirektiv.
Hvad skal jeg kigge efter, hvis jeg skal ansætte en?
Spørg til konkrete cellelinjer og teknikker, ikke til laboratorieerfaring i almindelighed. Bed om et eksempel på en kontamination, de har fejlsøgt, og hvad de gjorde. Skal stillingen ind i produktion, vejer GMP-erfaring, cellebankdrift og bioreaktorarbejde tungest.
Udgivet august 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger