Bygningsmalerlærling

En bygningsmalerlærling er i gang med erhvervsuddannelsen og arbejder i en malervirksomhed, mens faget læres.

• Forarbejdet først: afdækning, afrensning, spartling og slibning er det, man begynder med
• Spartlen: at få en væg helt jævn tager tid at lære, og fejlen ses først, når malingen er på
• Under vejledning: de synlige flader males sammen med en svend, indtil håndelaget sidder
• Underlaget: puds, gips, træ og metal kræver hver deres behandling, og det læres ved at møde dem
• Kunderne: en stor del af arbejdet foregår i beboede hjem, hvor orden og hensyn er en del af faget
• Skoleophold: materialelære, farvelære, overfladebehandling og arbejdsmiljø læses på skolen
• Svendeprøven: uddannelsen afsluttes med en prøve, der giver svendebrev

Den faglige kerne er tålmodigheden med forarbejdet. Nye lærlinge vil gerne male, men en dårligt spartlet væg kan ikke reddes af nok så god maling — og det er den erkendelse, uddannelsen først og fremmest skal give.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Erhvervsuddannelser er reguleret af erhvervsuddannelsesloven, og uddannelsesaftalen mellem lærling og virksomhed fastlægger forløb, løn og gensidige forpligtelser. Arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgiveren at instruere og oplære især nye og unge medarbejdere, og der gælder særlige regler for unge under 18 år om arbejde med farlige stoffer — Arbejdstilsynet fører tilsyn. Malerarbejde er omfattet af kemikaliereglerne med krav om risikovurdering og værnemidler, arbejde på stillads over bestemte højder kræver uddannelse, og maling er farligt affald efter affaldsreglerne.

Lærlingen begynder med spartel, slibemaskine og afdækningsmateriale — det håndværk, alt andet hviler på.

Pensel og rulle kommer til på de mindre synlige flader først, og sprøjteudstyr læres senere, fordi det kræver rutine at undgå løbere og ujævn dækning.

Dertil kommer stiger og stillads til arbejdet i højden, værnemidler mod dampe og støv, og de farveprøver og blandesystemer, hvor kundens valg omsættes til en præcis blanding.