Blade Repair Specialist

En blade repair specialist reparerer møllevinger. En moderne vinge er 80-115 meter lang og bygget af glasfiber, balsatræ og epoxy. Vingespidsen bevæger sig omkring 300 km/t gennem regn. Det slider forkanten væk over årene.

Arbejdet foregår tre steder. Enten hængende i reb ned ad vingen, fra en platform hejst op, eller nede i en hal hvor vingen ligger på bukke. Rope access er det mest almindelige på møller i drift, både på land og offshore.

Typiske skader man reparerer

• Leading edge erosion, altså forkanten der er slidt af regn og partikler
• Lynskader, hvor strømmen har sprængt laminatet op ved receptoren
• Revner i limfuger mellem over- og underskal
• Delaminering, hvor lagene af glasfiber har sluppet hinanden
• Transportskader og buler fra håndtering
• Slidte eller løse vortex generators, serrations og andre tilbehørsdele
• Vandindtrængning i vingen, som kan fryse og udvide skaden

Typiske opgaver

• Inspicere vingen visuelt og fotografere hver skade med målestok
• Klassificere skaden i kategori 1-5 efter kundens standard
• Slibe det skadede område af i trapper, så nye lag kan bide fast
• Lægge glasfibermåtter op med epoxy eller polyester, lag for lag
• Bruge vakuumpose, når kvaliteten skal dokumenteres
• Varmehærde med varmemåtte og styre temperaturkurven
• Spartle, slibe og male med gelcoat eller topcoat
• Montere leading edge protection som tape eller støbt skal
• Skifte og teste lynreceptorer og måle modstanden til jord
• Rengøre vingen og fjerne olie- og fedtspor
• Dokumentere hele reparationen med fotos før, under og efter

En almindelig arbejdsdag
Dagen begynder med vejrtjek. Epoxy hærder ikke under omkring 10 grader, og fugt over cirka 80 procent ødelægger vedhæftningen. Vind over 10-12 m/s stopper rope access. Derfor aflyses mange dage, og sæsonen i Danmark er reelt fra april til oktober.

Kan man arbejde, går dagen sådan: møllen stoppes og låses, vingen drejes i position, rebene rigges op. Så hænger man i selen i fire til seks timer ad gangen. Alt værktøj skal være sikret med line, fordi et faldende slibemaskine er livsfarligt.

Hærdetid styrer rytmen. Man kan ikke skynde sig. Et lag skal hærde, før det næste lægges på. Derfor arbejder man ofte på flere møller parallelt.

Rejsearbejde
Dette er et rejsefag. Onshore i Danmark og Nordeuropa arbejdes typisk i to-ugers udstationeringer med hotelovernatning. Offshore er det rotationer på to til tre uger ombord på et servicefartøj eller SOV. Mange arbejder i Tyskland, Sverige, Polen, Storbritannien og Skotland i sæsonen.

Hvor arbejder de?
De største danske arbejdsgivere er Vestas og Siemens Gamesa i deres serviceorganisationer. Uafhængige servicefirmaer som Total Wind, Muehlhan, Bladt Industries og Deutsche Windtechnik ansætter også. Dertil kommer specialiserede rope access-firmaer, der lejer folk ud på projektbasis.

Karriereveje

• Blade technician og videre til lead technician på et hold
• IRATA level 1 til 2 til 3, hvor level 3 er supervisor i rebet
• Blade inspector med droneinspektion og skadesvurdering
• Site supervisor eller teknisk koordinator på land
• Kvalitets- og procesansvarlig hos producenten
• Ind i produktion af vinger hos fx Vestas i Lem eller Siemens Gamesa i Aalborg
• Underviser på blade repair-kurser

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Arbejde i højden er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde samt reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Rope access udføres efter IRATA's eller SPRAT's internationale standarder, som branchen bruger som de facto krav sammen med GWO Basic Safety Training og GWO Blade Repair. Epoxy og isocyanater er omfattet af Arbejdstilsynets epoxybekendtgørelse, og du skal have bestået epoxykurset, før du overhovedet må arbejde med materialerne. Kemikalierne er desuden reguleret af EU's REACH-forordning og CLP-forordningen, som Miljøstyrelsen administrerer i Danmark. Offshore-arbejde ved havvind følger offshoresikkerhedsloven, og adgang kræver gyldig helbredsattest samt GWO Sea Survival.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder blade repair specialist. Man kommer ind med en teknisk håndværksbaggrund og bygger på med certifikater.

Den almindelige vej

• En erhvervsuddannelse først: smed, industritekniker, mekaniker, autolakerer, bådebygger eller lignende, typisk 4-4,5 år
• Derefter GWO Basic Safety Training, cirka 5 dage
• Så GWO Blade Repair, typisk 5-10 dage afhængigt af niveau
• IRATA level 1 rope access-kursus, cirka 5 dage plus eksamen
• Lovpligtigt epoxykursus efter Arbejdstilsynets krav
• Ansættelse som blade technician og oplæring på jobbet i 6-18 måneder

Kompositerfaring vejer tungest. Kommer du fra bådebyggeri, vindmøllevingeproduktion eller karosseriarbejde med glasfiber, står du stærkt. Autolakerere er også attraktive, fordi finishen på en vinge skal være aerodynamisk glat.

Uddannelsessteder og kurser
GWO- og rope access-kurser udbydes af blandt andre AMU Nordjylland, Maritime Center Skagen, Total Wind Academy og private udbydere i Esbjerg, Ringkøbing og Aalborg. Vingeproducenterne har egne interne akademier. Kurserne betales ofte af arbejdsgiveren, men mange betaler selv de første for at komme ind.

Alternative veje ind i faget

• Fra vingeproduktion. Folk fra fabrikken i Lem, Nakskov eller Aalborg kender laminering i forvejen.
• Fra bådebyggeri og glasfiberreparation. Materialerne er stort set de samme.
• Fra autolakering. Spartling, slibning og lakering overføres direkte.
• Fra andre rope access-fag, fx facadearbejde eller industriklatring.
• Fra Forsvaret og offshore. Man er vant til rotationer, sikkerhedskultur og udstationering.
• Ufaglærte kommer ind, men typisk som hjælper først og med længere oplæring.

Krav du ikke kommer udenom

• Ingen højdeskræk. Der er ingen vej udenom rebet.
• Vægtgrænse. De fleste firmaer har en øvre grænse omkring 100 kg inklusive udstyr.
• Helbredsattest og god fysisk form, fordi du hænger i sele i timevis
• Bestået epoxykursus. Uden det må du ifølge Arbejdstilsynet slet ikke røre materialerne.
• Kørekort og gerne trailerkort
• Engelsk på arbejdsniveau, da holdene er internationale

Hvad arbejdsgivere kigger efter

• Tålmodighed. Reparationen tager den tid, hærdningen tager.
• Omhu med dokumentation. Fotoserien er beviset for, at arbejdet er gjort rigtigt.
• Vilje til rejse. Det er den hyppigste grund til, at folk stopper igen.
• Selvstændighed. Du hænger alene i rebet og skal selv vurdere skaden.

Udstyret deler sig i klatregrej, kompositmaterialer og måleudstyr.

Adgang og sikkerhed

• Rope access-sele, descender, backup-device og ascendere efter IRATA-standard
• Arbejdsplatform eller vingeplatform, som hejses op langs vingen
• Suspended platform og i nogle tilfælde lift eller kran
• Værktøjsliner, så intet kan falde ned
• Faldsikringsanker i nav og tårn
• Halvmaske eller helmaske med filter mod epoxydampe og støv
• Åndedrætsværn med frisklufttilførsel ved sprøjtemaling

Slibning og forberedelse

• Excentersliber og vinkelsliber med støvsugertilslutning
• Multisliber til trange steder ved forkanten
• Slibepapir i mange korn, fra 40 til 400
• Acetone og isopropanol til affedtning
• Afdækningstape og film

Laminering

• Glasfibermåtter og vævede biaks- og triaksmåtter
• Epoxy eller polyester med hærder, opmålt på gramvægt
• Vakuumpumpe, vakuumpose, flowmesh og peel ply
• Ruller og spatler til at presse luft ud af laminatet
• Varmemåtte med temperaturstyring og logning af hærdekurven
• Fyldstof og spartelmasse til opbygning af profil

Finish

• Gelcoat, topcoat og primer i producentens farve
• Sprøjtepistol eller rulle afhængigt af område
• Leading edge protection som tape, film eller støbt polyurethanskal
• Vortex generators og serrations med skabelon til korrekt placering

Inspektion og måling

• Drone med zoomkamera til at fotografere hele vingen før arbejdet
• Termografikamera og tapping-hammer til at finde delaminering
• Fugt- og temperaturmåler til at vurdere om der må lamineres
• Lagtykkelsesmåler og shore-hårdhedsmåler
• Modstandsmåler til test af lynreceptor og jordforbindelse

Dokumentation

• Fotoserie med målestok før, under og efter hver reparation
• Rapportsystemer som Bladeinsight, Cornis eller kundens eget system
• Batchnummer og datalogning på epoxy, så hærdningen kan spores
• SCADA-adgang til at bekræfte at møllen er stoppet og låst