Betonmager

En betonmager arbejder på en betonelementfabrik. Her støbes de elementer, som boligblokke, p-huse, stalde, broer og tunneler bygges af.

Alt arbejde følger en tegning. Hvert element har mål, armering, isolering og indstøbte dele, der skal sidde præcist.

En typisk dag ved et støbebord:

• Afforme gårsdagens element og løfte det ud med traverskran.
• Rense formen, smøre den med formolie og stille kanter og magneter op efter tegning.
• Lægge armeringsnet og bøjler i og binde dem sammen med bindetråd.
• Sætte indstøbningsdele i: løftebeslag, bolte, eldåser, rør og isolering.
• Hælde beton i formen og vibrere den, så der ikke bliver hulrum.
• Afrette og glatte overfladen og dække elementet til, mens det hærder.

Dertil kommer kvalitetsarbejde. Betonmageren tager prøver af den friske beton og måler sætmålet (hvor flydende betonen er). Der støbes prøvecylindre, som senere trykprøves. Det færdige element måles op mod tolerancerne på tegningen. Fejl koster dyrt, fordi elementet skal passe på byggepladsen.

Opgaverne skifter med produkttypen:

• Huldæk og spændbeton: wirer spændes op i lange baner, betonen lægges ud med maskine, og banen skæres op til bestilte længder.
• Sandwichfacader: to betonskaller med isolering imellem, tit med synlig overflade i farvet beton eller udvaskede sten.
• Vægge, søjler og bjælker: tunge elementer med kraftig armering.
• Trapper, altaner og specialelementer: her bygges formen op fra bunden i træ eller stål.
• Betonvarer: fliser, brønde, rør og bjælker på fabrikker med mere maskinstyret produktion.

Du arbejder i et sjak omkring støbebordet. Du koordinerer med kranfører, blandemester og produktionsplanlægger, så elementerne bliver klar til den dag, de skal køres ud og monteres.

Arbejdsmiljøet er en produktionshal: støj, betonstøv, kran over hovedet og faste takttider. Mange steder køres skiftehold, fordi elementet hærder om natten og skal ud af formen om morgenen. Arbejdet er fysisk – du løfter armering, går meget og arbejder foroverbøjet. Til gengæld er du ikke afhængig af vejret som på en byggeplads.

Betonmager er en brancheuddannelse – ikke en almindelig erhvervsuddannelse. Den er lavet af 3F, betonindustrien og Byggeriets Uddannelser sammen med AMU Nordjylland.

Sådan er den bygget op:

• Uddannelsen varer to år.
• Du er ansat i en betonvirksomhed hele vejen igennem.
• Skoledelen tages i seks trin på hver tre uger (AMU-kurser).
• Resten af tiden arbejder du i produktionen.
• Du slutter med et uddannelsesbevis som betonmager.

Adgangskrav: Der er ingen karakterkrav. Til gengæld skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt til at uddanne betonmagere. Du kan altså ikke melde dig til på egen hånd uden job. Uddannelsen er skruet sammen til ufaglærte, der allerede arbejder i branchen.

Du skal kunne læse en arbejdstegning og regne med mål og mængder. Kurserne dækker blandt andet tegningsforståelse, nivellering, armering, formbygning, betonblanding, spændbeton, betonprøvning, kvalitetskontrol og finisharbejde på hærdet beton.

Vigtigt at vide om geografien: AMU Nordjylland i Aalborg er eneste udbyder i landet. Bor du i Nord- eller Midtjylland, er det til at gå til. Bor du på Sjælland eller Fyn, betyder skoleopholdene rejse og overnatning. Der findes tilskud til løntab, transport og indkvartering – spørg skolen eller Byggeriets Uddannelser.

Andre veje ind i faget:

• Start som ufaglært i produktionen og tag enkelte AMU-kurser i beton, armering, formbygning, kran og truck.
• Har du kurser eller flere års erfaring, kan forløbet ofte afkortes. Spørg skolen om merit.
• Vil du hellere støbe på byggeplads end på fabrik, er bygningsstruktør eller anlægsstruktør en erhvervsuddannelse med svendebrev.
• Vil du passe maskinerne frem for at støbe, findes uddannelsen som maskinoperatør på betonfabrik.

Certifikater, der ofte skal med: kranbasis eller kranførercertifikat, truckcertifikat, det lovpligtige epoxy- og isocyanatkursus samt førstehjælp.

En betonmager bruger både håndværktøj, tunge maskiner og måleudstyr.

Form og støbning:

• Stålforme, kantforme og magnetstop, der sættes op efter tegning.
• Støbeborde, kipborde og batteriforme, hvor elementet støbes stående.
• Formolie og højtryksrenser til at gøre formen klar.
• Håndværktøj til formbygning i træ: sav, boremaskine, skruemaskine og vinkelsliber.
• Støbevogn eller betonspand, der henter blandingen fra blandeanlægget.
• Vibratorbord og stavvibrator, så betonen sætter sig uden hulrum.

Armering:

• Klippe- og bukkemaskine til armeringsjern.
• Bindetang og bindetråd, afstandsklodser og armeringsnet.
• Donkraft og spændeudstyr til wirer i spændbeton.
• Indstøbningsdele: løftebeslag, bolte, eldåser, rør og isolering.

Løft og transport:

• Traverskran i hallen, vakuumåg og løftestropper.
• Truck og elementvogne til udkørsel og lager.

Overflade og finish:

• Afretterbræt, stålglitter og kost til overfladen.
• Retarder og højtryksrenser til udvaskede sten i facader.
• Slibe- og reparationsværktøj til finisharbejde på hærdet beton.

Måling og kvalitet:

• Synkekegle til sætmål (måling af betonens flydeevne).
• Prøvecylindre eller -terninger til trykprøvning.
• Temperaturfølere og modenhedsmåling under hærdning.
• Målebånd, vaterpas, laser og nivelleringsudstyr.
• Tegninger og produktionsdata på skærm eller tablet, tit koblet til fabrikkens styresystem.

Sikkerhedsudstyr: sikkerhedssko, hjelm, høreværn, handsker, øjenværn og støvmaske. Ved epoxy og isocyanater kræves særligt værnemiddel og lovpligtigt kursus.