Autolakerer — løn 2026: 41.360 kr. om måneden

En autolakerer bringer en skadet bil tilbage til, som den så ud fra fabrikken — og helst så ingen kan se hvor.

• Klargøring: gammel lak slibes, skader spartles, og fladen gøres helt jævn
• Afdækning: alt, der ikke skal lakeres, dækkes af — en stor del af tiden går her
• Grunder: underlaget bygges op i lag, og hvert lag skal tørre rigtigt
• Farven: bilens farvekode er kun et udgangspunkt; lakken ældes, og farven skal blandes og prøves af
• Sprøjtning: lakken lægges på i kabinen med en teknik, der afgør, om resultatet bliver jævnt
• Overgange: en reparation på én dør skal glide over i den næste, så skiftet ikke ses
• Polering: til sidst poleres, og små fejl i overfladen rettes

Den faglige kerne er at ramme farven. To biler med samme farvekode er sjældent ens efter nogle år i solen, og evnen til at blande og prøve sig frem til den rigtige nuance er det, der adskiller en dygtig lakerer fra en middelmådig.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Arbejdsmiljøloven gælder for arbejdet med lak, opløsningsmidler og slibestøv, og Arbejdstilsynet fører tilsyn — arbejdet er omfattet af kemikaliereglerne med krav om kemisk risikovurdering, udsugning og åndedrætsværn, og arbejde med isocyanater i to-komponentlak kræver særlig uddannelse. Lakeringskabiner og udledning af opløsningsmidler er reguleret af miljølovgivningen, og værkstedet skal være godkendt eller registreret hos kommunen. Affald med lakrester er farligt affald og skal bortskaffes efter affaldsreglerne.

Lakeringen foregår i lakerekabine med filtreret luft og kontrolleret temperatur, hvor støv holdes ude, og hvor lakken kan tørre under de rigtige forhold.

Farveblanding sker på værkstedets blandeanlæg efter producentens opskrifter, og der sprøjtes altid en prøveplade, som holdes op mod bilen, før der lakeres.

Dertil kommer slibemaskiner og sprøjtepistoler, åndedrætsværn med frisk luft, som er et krav ved to-komponentlak, og poleringsudstyret, der bruges til den sidste finish.