Art Conservator / Konservator

En konservator sørger for, at genstande holder så længe som muligt. Meget af arbejdet handler om at forebygge skader frem for at reparere dem.

En typisk arbejdsuge veksler mellem værksted, magasin og udstillingssal. Nogle dage står du bøjet over et maleri med skalpel og stereolup. Andre dage går med at måle luftfugtighed, pakke kasser og skrive rapporter.

Typiske opgaver

• Tilstandsvurdering og fotodokumentation før udstilling, lån, salg eller indkøb
• Rensning af maleri, papir, tekstil, metal, træ eller sten
• Konsolidering af løs maling og limning af brud
• Retouchering og udfyldning med materialer, der kan fjernes igen
• Måling af temperatur, relativ luftfugtighed og lux i sale og montrer
• Skadedyrskontrol med fælder, frysning og anoxi-behandling
• Montering, ophængning og pakning før transport
• Skriftlige behandlingsrapporter til samlingsdatabasen

Et centralt princip i faget er reversibilitet. Det du tilfører, skal kunne fjernes igen uden at skade originalen. Derfor bruger konservatorer sjældent almindelig lim, maling eller tape.

Dokumentation fylder mere, end folk tror. Alt skal kunne læses og forstås af den næste konservator om 50 år. Du beskriver materialer, mængder, produktnavne og begrundelser for hvert valg.

Specialerne er meget forskellige. En papirkonservator arbejder med bade, japanpapir og sugebord. En arkæologisk konservator blokoptager jordfund, røntgenfotograferer klumper og frysetørrer vandmættet træ efter PEG-behandling. En naturhistorisk konservator håndterer skind, sprit og gamle arsenholdige præparater. En bygningskonservator vurderer kalkmalerier, puds og fugtskader på stedet.

Mange konservatorer rejser som kurér. Du følger værket til et andet museum, overvåger udpakning og skriver tilstandsrapport ved ankomst og retur. Andre er tilknyttet forsikringssager efter vand- eller brandskade.

Arbejdsstederne er blandt andre statsanerkendte museer, Nationalmuseet, SMK, Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet, kirker, arkitektfirmaer, auktionshuse og private værksteder. En del arbejder som selvstændige med opgaver for flere kunder.

Skal du hyre en konservator, så bed om behandlingsforslag på skrift, før arbejdet går i gang. Et fagligt tilbud beskriver materialer, metode og hvad der ikke skal gøres.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Titlen konservator er ikke beskyttet, og faget kræver ingen autorisation i Danmark. Alligevel er arbejdet stramt rammesat af lovgivning. Museumsloven pålægger statsanerkendte museer at bevare deres samlinger, og Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med bevaringsforholdene. Arbejde på fredede bygninger kræver tilladelse efter bygningsfredningsloven, og indgreb i kirkers inventar og kalkmalerier skal godkendes af Nationalmuseet og de kirkelige myndigheder. Udførsel af ældre kulturgenstande ud af landet kræver tilladelse fra Kulturværdiudvalget efter kulturværdiloven. Arbejdet med opløsningsmidler og biocider er reguleret af Arbejdstilsynets regler om stoffer og materialer samt EU's REACH-forordning.

Der findes én dansk uddannelse i faget. Den ligger på Det Kongelige Akademi, Institut for Konservering, tidligere kendt som Konservatorskolen.

Vejen er en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. I alt fem år. Færdiguddannede får titlen cand.scient.cons.

Adgangskrav

• Gymnasial eksamen
• Optagelse sker via kvote 2 med optagelsesprøve
• Prøven består typisk af hjemmeopgave, praktisk prøve og samtale
• Et højt gennemsnit alene giver ikke en plads

Den praktiske prøve tester håndelag, tålmodighed, farvesyn og præcision. Du bliver bedt om at løse en lille opgave under opsyn. Mange ansøgere forbereder en portfolio med eget håndværk.

Der optages få studerende hvert år, og der er langt flere ansøgere end pladser. Regn med at søge mere end én gang.

Undervejs vælger du speciale. Der er linjer inden for kulturhistoriske genstande, kunst, grafisk materiale som papir, foto og bøger, monumentalkunst samt naturhistorie. Valget binder dig fagligt i mange år, så brug studietiden på at prøve flere værksteder af.

Uddannelsen er både naturvidenskabelig og håndværksmæssig. Du læser kemi, materiallære og nedbrydningsmekanismer. Samtidig træner du hånden i timevis på øvelsesobjekter.

Alternative veje ind i faget

• Uddannelse i udlandet, for eksempel i Stuttgart, Amsterdam, Oslo eller Storbritannien
• Job som konserveringstekniker eller bevaringstekniker uden kandidatgrad
• Håndværksbaggrund som bogbinder, forgylder, møbelsnedker, murer eller stenhugger
• Bygningsbevaring via arkitekt- eller håndværkeruddannelse plus kurser fra Center for Bygningsbevaring

Praktik og frivilligt arbejde vejer tungt. Museer tager ofte studerende ind i værkstedet, og erfaringen tæller ved ansættelse.

Efter uddannelsen fortsætter læringen gennem kurser og konferencer. Nordisk Konservatorforbund, danske afdeling, ICOM-CC og IIC udbyder faglige kurser og netværk. E.C.C.O., den europæiske sammenslutning af konservatorforeninger, har etiske retningslinjer, som mange danske konservatorer arbejder efter.

Skal du ansætte, så husk at titlen ikke er beskyttet. Bed om eksamensbevis, behandlingsrapporter og referencer på lignende materialetyper.

Værktøjerne spænder fra skalpel til analyseudstyr. Materialevalget er mindst lige så vigtigt som udstyret.

Hånd og værksted

• Skalpel, pincet, pensler, bomuldsvatpinde og skumsvampe
• Stereolup og mikroskop
• Varmespatel, sugebord og vakuumbord
• Klemmer, vægte og syrefri opbevaringsmaterialer

Undersøgelse og analyse

• UV-lys, infrarød refleksografi og røntgen
• XRF til bestemmelse af grundstoffer i pigmenter og metal
• FTIR og tværsnit af malinglag
• Digital fotodokumentation med farvekort og skala

Materialer

• Japanpapir, hvedestivelse, størlim og methylcellulose
• Paraloid B-72, BEVA 371 og cyclododecan
• Retoucheringsfarver beregnet til konservering, ikke almindelig kunstnermaling
• Opløsningsmidler i afmålte blandinger, altid med udsugning og handsker

Præventiv konservering

• Dataloggere til temperatur og relativ luftfugtighed
• Luxmeter og UV-måler
• Silicagel og fugtbufferende materialer i montrer
• Fryser og anoxi-telte til skadedyr
• Oddy-test af udstillingsmaterialer

IT

• Samlingsdatabaser, blandt andet SARA, som Slots- og Kulturstyrelsen stiller til rådighed for statsanerkendte museer
• Regneark til klimadata og tilstandsoversigter
• Billedbehandling til dokumentationsfotos