Anlægsgartnerarbejder

Anlægsgartnerarbejderen er den, der får tingene til at ske ude på pladsen. Du arbejder typisk i et sjak på to til fire personer sammen med faglærte anlægsgartnere. Dagen starter tidligt, ofte klokken 6.30 eller 7.

Typiske opgaver i anlægsgartnerfirmaer:

• Grave plantehuller og bede, læsse jord, grus og flis
• Plante træer, buske og stauder
• Lægge rullegræs og så nye plæner
• Klippe hæk, luge, vande og feje
• Hjælpe ved belægninger: bære fliser, rette grus af og køre pladevibrator
• Rydde sne og salte om vinteren

Typiske opgaver i planteskoler og gartnerier:

• Potte og prikle planter, ofte ved en pottemaskine
• Stikke stiklinger og vande kulturerne
• Grave træer op med rodklump og gøre dem klar til levering
• Plukke og læsse ordrer til havecentre og eksport

Arbejder du på produktionssiden, er din titel tit produktionsgartner eller planteskolegartner.

Arbejdet følger årstiderne. Foråret er det travleste med plantning og nye anlæg. Sommeren handler om græs, hæk og ukrudt. Efteråret byder på plantning og løvfald, og vinteren på beskæring og snerydning.

Kunderne er alt fra private haver til kommuner, boligselskaber, kirkegårde og golfbaner. Nogle er fast på ét sted, fx en kirkegård eller golfbane. Andre kører ud til nye opgaver hver uge.

Det er fysisk arbejde med tunge løft og mange timer på knæ. God løfteteknik og fornuftige sko er ikke pynt — det er det, der holder dig i faget.

Du behøver ingen uddannelse for at starte. Mange begynder som ufaglærte medhjælpere i et anlægsgartnerfirma, en planteskole eller et gartneri. Firmaet lærer dig op, og kørekort B er tit et krav — trailerkort er et plus.

Vil du være faglært, er der to hovedveje:

• Anlægsgartner: erhvervsuddannelse på cirka 4-4½ år med skole og læreplads. Du vælger speciale i anlægsteknik (belægning og anlæg) eller plejeteknik (pleje af grønne områder).
• Gartner: erhvervsuddannelse på cirka 3½-4 år med fokus på produktion af planter. Her bliver du fx produktionsgartner eller planteskolegartner.

Adgangskravet er mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolen — og en læreplads.

Er du over 25 år, kan du tage uddannelsen som voksenlærling eller på euv (erhvervsuddannelse for voksne). Din erfaring fra branchen kan forkorte forløbet markant. Mange tager den vej efter et par sæsoner som ufaglærte.

Korte AMU-kurser gør dig hurtigt mere attraktiv:

• Sprøjtecertifikat — lovpligtigt, hvis du skal arbejde med sprøjtemidler
• Motorsavskursus — de fleste arbejdsgivere kræver det ved fældning
• Kurser i minilæsser, belægning og beskæring

Senere kan du læse videre til fx jordbrugsteknolog eller have- og parkingeniør. Du kan også blive formand, greenkeeper på en golfbane — eller starte dit eget firma.

Værktøjskassen spænder fra spade til minigraver.

Håndværktøj: spade, skovl, greb, rive, trillebør og beskærersaks. Det meste af dagen har du noget af det i hænderne.

Maskiner: plæneklipper, buskrydder, hækkeklipper, løvblæser og motorsav — typisk fra mærker som Stihl og Husqvarna. Flere og flere maskiner kører på batteri, som støjer og vibrerer mindre. Ved belægninger bruger sjakket pladevibrator, fliseskærer og rotationslaser til at rette af med.

Større materiel: minilæsser og minigraver flytter jord, sten og planter. Mange firmaer forventer, at du hurtigt lærer at køre dem. Traktor med vogn bruges til flis, jord og transport af planter.

I væksthuse og planteskoler: pottemaskiner, vandingsanlæg og automatisk klimastyring. Her handler teknikken om at holde tusindvis af planter i live på én gang.

På telefonen: timesedler, fotos af udført arbejde og opgavestyring ligger i stigende grad i apps.

Sikkerhedsudstyret følger med: høreværn, sikkerhedsstøvler — og skærebukser, når motorsaven er fremme.