3D Concrete Printing Technician

En 3D concrete printing technician kører maskinen, der printer beton lag på lag. Faget ligger mellem betonhåndværk og maskinstyring. Du står sjældent med en murske. Du står ved et betjeningspanel, en snekkepumpe og en tørmørtelsilo.

Typiske opgaver

• Rigge printeren til: portalramme eller robotarm sættes op, indmåles og nivelleres på pladsen.
• Indlæse printfilen og omsætte 3D-modellen til printbaner og maskinkode (G-kode).
• Styre blandingen af tørmørtel og vand og holde doseringen stabil hele dagen.
• Måle konsistensen før print, typisk med udbredelsesmål og penetrometer.
• Køre en teststreng og justere lagtykkelse, printhastighed og dosering af accelerator.
• Følge printet lag for lag og gribe ind ved kollaps, tørre lag eller prop i slangen.
• Lægge armering, udsparinger til vinduer og tomrør til el og vvs ind mellem lagene.
• Rense slange, pumpe og dyse med det samme efter stop — hærdet mørtel ødelægger udstyret.
• Tage prøvelegemer til trykprøvning og logge batchnumre, temperatur og afvigelser.

En almindelig dag
Dagen starter med vejret. Beton reagerer på temperatur, vind og sol. En kold morgen forlænger åbningstiden, så laget bliver stående blødt. Blæst og sol tørrer overfladen, så næste lag ikke binder ordentligt. Derfor tjekker du silo, vandmåler, tryk og pumpe før opstart. Så kører du en teststreng på gulvet og måler den. Passer den, starter selve printet.

Under printet følger du dysen tæt. Laget skal være stift nok til at bære det næste. Samtidig skal det være vådt nok til at binde til laget under. Det vindue er ofte få minutter langt. Bliver det for smalt, sænker du hastigheden eller ændrer acceleratordoseringen. En typisk streng er 30-60 mm bred og 10-20 mm høj, afhængigt af dysen.

Efter printet kommer efterbehandling. Konstruktionen dækkes af eller holdes fugtig, så den ikke revner under hærdning. Derefter dokumentation. Ingeniøren bruger dine logs, når konstruktionen skal godkendes efter Bygningsreglementet BR18 og Eurocode 2 for betonkonstruktioner.

Hvor arbejder man?

• Entreprenører med egen printafdeling.
• Betonelementfabrikker, hvor der printes forme og elementer i hal.
• Producenter af printudstyr — COBOD i København bygger printere og sender teknikere med ud til kunder.
• Printvirksomheder som 3DCP Group i Holstebro, der printer bygninger og anlægselementer.
• Forsknings- og udviklingsmiljøer. Teknologisk Institut arbejder med betonrecepter og afprøvning, og DTU og Aalborg Universitet forsker i printet beton.

Meget af arbejdet er projektarbejde. Man rejser ofte med printeren, også til opgaver uden for Danmark.

Arbejdsmiljø
Cementstøv indeholder respirabelt kvartsstøv. Det er omfattet af Arbejdstilsynets regler om arbejde med kræftfremkaldende stoffer, som stiller krav om udsugning, åndedrætsværn og oplæring. Våd cement er stærkt basisk og giver cementeksem og ætsninger uden handsker. Du arbejder desuden tæt på en maskine i bevægelse, så nødstop og afspærring er en fast del af rutinen.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder 3D concrete printing technician. Folk kommer typisk ind ad tre veje: fra betonfaget, fra maskinfaget eller fra en teknisk videregående uddannelse.

Vej 1: erhvervsuddannelse i betonfaget
Bygningsstruktør er den mest oplagte. Uddannelsen tager typisk 3,5-4,5 år med grundforløb og læretid i en virksomhed. Adgangskravet til erhvervsuddannelserne er mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen. Du lærer forskalling, armering, støbning og hærdning. Det er præcis den viden, der afgør, om et print står op eller falder sammen.

Vej 2: maskin- og automationsfag
Automatik- og procesuddannelsen, industritekniker eller elektriker giver styringsdelen. Her lærer du sensorer, servomotorer, PLC og systematisk fejlfinding. En betonprinter er i praksis en CNC-maskine i bygningsstørrelse. Mangler du betondelen, kan du tage den bagefter som kursus.

Vej 3: videregående teknisk uddannelse
Produktionsteknolog tager 2 år på erhvervsakademi. Byggetekniker tager 2 år, bygningskonstruktør 3,5 år. Diplomingeniør i byggeri tager 3,5 år, blandt andet på DTU og Aalborg Universitet. Den vej fører oftere mod recepter, procesudvikling og projektledelse end mod selve dysen.

Efteruddannelse der reelt tæller

• Betonteknolog hos Teknologisk Institut giver dybden i recepter, hærdning og prøvning.
• AMU-kurser i betonstøbning, forskalling og armering gennem Byggeriets Uddannelser.
• Certifikat til teleskoplæsser og kran, hvis du skal flytte silo, rammedele og materialer. Arbejdstilsynet kræver certifikat til kraner over 8 tonmeter.
• Sidemandsoplæring hos leverandøren. Printerproducenterne oplærer selv operatørerne i deres eget udstyr.
• Grundlæggende CAD og slicing-software, ofte som aftenkursus eller internt forløb.

Alternative veje ind
Har du kørt CNC, robotsvejsning eller sprøjtebeton, er springet kort. Erfaring med mørtelpumper fra puds- eller gulvfaget tæller også. Mange bliver rekrutteret internt fra en betonafdeling, fordi de kender materialet i forvejen. Virksomhederne ansætter i høj grad på erfaring og oplærer resten, fordi faget er nyt og lille.

Vær realistisk om jobmarkedet. Der er få stillinger i Danmark, og de ligger hos en håndfuld virksomheder. Til gengæld er miljøet stærkt, og danske virksomheder er blandt de førende internationalt.

Faget er ikke lovreguleret. Du behøver ingen autorisation for at printe beton. Det er konstruktionen, der skal dokumenteres over for myndighederne — ikke personen bag maskinen.

Maskiner

• Portalprinter (gantry) med printhoved på tværdrager. Bruges til hele bygninger og store elementer.
• Robotarm på fast sokkel eller på skinne. Bruges mest i hal til elementer og forme.
• Blande- og snekkepumpe, der leverer mørtelen til dysen i et stabilt flow.
• Tørmørtelsilo med doseringsanlæg og vandmåler.
• Doseringspumpe til accelerator, der tilsættes tæt ved dysen.
• Udskiftelige dyser i forskellige bredder, afhængigt af strengens format.

Software

• CAD- og modelværktøjer som Revit, Rhino med Grasshopper eller AutoCAD.
• Slicing-software, der skærer 3D-modellen i lag og laver printbanerne.
• G-kode, som er den maskinkode, printeren faktisk kører efter.
• Printerens eget styringspanel med hastighed, flow og nødstop.
• 3D-scanner eller totalstation til kontrolmåling af det printede mod modellen.

Måling og kvalitetskontrol

• Udbredelsesmål (flowbord) og synketragt til konsistens.
• Penetrometer til at måle, hvor hurtigt laget stivner.
• Terningforme til prøvelegemer og efterfølgende trykprøvning.
• Temperatur- og fugtloggere til hærdningsforløbet.
• Nivellerlaser og tommestok til lagtykkelse og lodret kontrol.

Materialer

• Printbar tørmørtel, ofte færdigblandet fra leverandøren med fiber og tilsætningsstoffer.
• Accelerator og retarder, der styrer hvornår mørtelen stivner.
• Armeringsnet, kamstål og eventuelt efterspændingskabler.
• Curing-membran eller afdækning til hærdning.

Sikkerhedsudstyr
Støvmaske i klasse P3 ved silopåfyldning og tørstøv, handsker mod cementeksem, sikkerhedsbriller og høreværn ved pumpe. Trykslanger kontrolleres dagligt, fordi et brud sker under højt tryk.