Ledsagelse af ældre

Prisen afhænger først og fremmest af, hvor lang tid hvert besøg varer, og hvor ofte det gentager sig. Dernæst af, om transport og ventetid tæller med, om hjælperen kører i egen bil, og hvor langt der er til adressen. Aften, weekend og helligdage ligger typisk højere end en hverdagsformiddag. Faste, tilbagevendende aftaler er som regel billigere pr. gang end en enkelt tur, fordi turen kan planlægges ind i en fast rute. Frivillige besøgsordninger gennem foreninger koster ikke noget, men der kan være ventetid. Spørg altid, om ventetiden hos lægen er med i tiden — den fylder ofte mest.

Det mest almindelige er én gang om ugen i cirka to timer. I aftaler selv dag, tidspunkt og indhold. I frivillige ordninger forventes den frivillige typisk at blive i mindst et halvt til et helt år, netop fordi relationen er hele pointen. Nogle steder kan flere deles om at besøge den samme person, hvis den frivillige har en travl hverdag.

Den kommunale ledsageordning efter servicelovens § 97 giver 15 timers ledsagelse om måneden. Men den gælder personer under folkepensionsalderen, dog aldrig under 67 år. Er man først visiteret, beholder man retten efter overgangen til folkepension. Søger man derimod første gang som pensionist, får man som regel afslag. Kommunen har dog stadig et ansvar for at sikre ledsagelse i konkrete sundhedssituationer — for eksempel hvis en borger med demens ikke kan sidde alene i venteværelset eller ikke selv kan forklare sin sag for lægen. Spørg visitationen, hvad der gælder i den konkrete situation.

Ja, hvis den ældre selv ønsker det. Sundhedspersonale har tavshedspligt, så der skal gives samtykke til, at du får oplysninger — det kan gives mundtligt på stedet. Samtykke giver dig lov til at være med og få besked, men ikke adgang til journalen. Adgang til journal og aktindsigt kræver en fuldmagt. Er der demens eller anden svækkelse på vej, er det en god idé at tale om en fremtidsfuldmagt, mens den ældre stadig kan overskue den.

Hjælperen må gerne køre den ældres bil, hvis det er aftalt. Men kørslen sker på bilejerens ansvar, så tjek bilforsikringen og bliv enige om, hvem der betaler selvrisikoen ved en skade. Alternativt kan man tage bus, taxa eller en kørselsordning. Til læge, speciallæge, sygehus og genoptræning findes der kørselsordninger og i nogle tilfælde tilskud — også til en ledsagers transport. Spørg kommunen eller regionen, inden I selv lægger ud.

Man henvender sig til den lokale afdeling af for eksempel Ældre Sagen eller Røde Kors. En koordinator kommer typisk på besøg først for at høre om ønsker og interesser og forsøger derefter at finde et match. Ved næste besøg er den mulige besøgsven med, og begge parter må gerne sige nej bagefter. Der kan være ventetid, for mange steder er der flere, der ønsker besøg, end der er frivillige.

Det er meget almindeligt, og det handler næsten altid om ikke at føle sig som en byrde. Undgå ordet hjælp. Foreslå i stedet noget konkret og afgrænset: et lift til lægen på torsdag, eller en gåtur ned til bageren. Lad den ældre bestemme tidspunkt og indhold. Aftal én gang først, og tag beslutningen om faste besøg bagefter.

Sæt dig ned i øjenhøjde og giv god tid — pauser er ikke pinlige. Stil ét spørgsmål ad gangen og undgå prøvespørgsmål som "kan du huske, hvem jeg er?". Gamle fotografier, musik fra ungdommen og spørgsmål om arbejdsliv og barndom åbner ofte mere end nyheder fra i dag. Ved demens virker det bedre at følge med i det, personen fortæller, end at rette fejl i årstal og navne.