Lønindeks · Metode
Sådan er lønindekset lavet
Et lønindeks er kun noget værd, hvis man kan se, hvordan tallene er blevet til. Her er hele metoden — kilder, beregning, opdateringsrytme og de begrænsninger, du skal kende, før du bruger tallene.
Kilderne
Grundlaget er Danmarks Statistiks officielle lønstatistik, tabel LONS20 ("Løn efter arbejdsfunktion") fra Statistikbanken. Den dækker lønmodtagere i Danmark på tværs af alle sektorer — privat, stat, regioner og kommuner.
Tallene er opgjort pr. faggruppe efter DISCO-08, den officielle danske fagklassifikation. Hver stillingsbetegnelse i vores stillingsbibliotek er koblet til sin faggruppe, og det er gruppens tal, du ser. Det betyder, at flere beslægtede titler kan dele det samme lønspænd.
Senere blander vi et andet lag ind: lønsvar indsamlet direkte fra folk, der arbejder i fagene, her på Vift People. Det lag mærkes altid tydeligt ("baseret på X svar fra rigtige folk") og vises først, når et fag har mindst 25 svar. Indtil da står Danmarks Statistiks tal alene.
Sådan regner vi
Danmarks Statistik opgør lønnen som standardberegnet timefortjeneste — et sammenligneligt timetal, der er renset for forskelle i arbejdstid. Vi omregner til måned med faktoren 160,33 timer, som er Danmarks Statistiks egen standard for en fuldtidsmåned.
Alle beløb er fuldtid, før skat, kr. pr. måned, og i indekset afrundes de til nærmeste 100 kr. Løn er ikke en facitliste — afrundingen minder om, at tallet er et pejlemærke, ikke en lovet slutløn.
Hvorfor median og kvartiler — aldrig gennemsnit
Et gennemsnit kan trækkes skævt af få meget høje lønninger. Derfor viser vi tre tal:
- Nedre kvartil: en fjerdedel tjener mindre end dette.
- Median: midten — halvdelen tjener mindre, halvdelen tjener mere.
- Øvre kvartil: en fjerdedel tjener mere end dette.
Spændet mellem nedre og øvre kvartil er dér, halvdelen af faget ligger. Vi viser aldrig minimum eller maksimum — yderpunkter siger mere om enkeltpersoner end om faget.
Opdateringsrytme
Danmarks Statistik udgiver lønstatistikken én gang om året. Når nye tal foreligger, importerer vi dem, og alle tal på Vift People opdateres samlet — indekset, stillingssiderne og beregnerne trækker fra samme database, så du møder aldrig to forskellige tal for det samme fag. Årstallet står altid ved tallene.
Egne lønsvar indsamles løbende og opdateres løbende, når laget åbner.
Begrænsninger — det skal du vide, før du bruger tallene
- Tallene er pr. faggruppe, ikke pr. titel. Flere beslægtede stillingsbetegnelser deler samme gruppe hos Danmarks Statistik og dermed samme spænd.
- Ingen opdeling på region, erfaring eller branche endnu. Lønnen varierer med alle tre — spændet fanger noget af det, men ikke alt.
- Kun lønmodtagere. Selvstændiges indtjening indgår ikke i Danmarks Statistiks lønstatistik.
- Fuldtidsomregnet. Arbejder du deltid, skal du selv regne ned.
- Enkelte små faggrupper mangler. Hvor Danmarks Statistik ikke offentliggør tal, viser vi i stedet det nærmeste bredere niveau, der har tal — og skriver tydeligt, at det er det, vi gør. Vi gætter aldrig.
Anonymitet — løftet bag egne lønsvar
- Intet svar kan føres tilbage til en person. Vi gemmer aldrig navn, login eller varigt id sammen med et løntal.
- Ingen tal vises, før et fag har mindst 25 svar. Under den grænse viser vi højst, at indsamlingen er i gang — aldrig tal, aldrig delsummer.
- Svarene valideres mod Danmarks Statistiks spænd, så enkelte fejlindtastninger eller drillesvar ikke kan flytte billedet.
Brug af tallene
Indekset er frit. Du må citere tallene i artikler, opgaver og analyser med kildeangivelsen "Vift Peoples lønindeks, bygget på Danmarks Statistik (LONS20)" og et link til denne side.