Kompetence · Selskabsret, Generationsskifte & Skattenicher

Skatteforhold ved Udlandsansatte (Kildeskattelovens § 48 E): hvad det er, hvem der arbejder med det, og hvad de tjener

Forskerskatteordningen giver kvalificerede forskere og højtlønnede medarbejdere mulighed for særlig dansk bruttobeskatning. Rådgivere vurderer blandt andet § 48 E, tidligere skattepligt, lønkrav, kontrakter, dobbeltbeskatning og arbejde i flere lande.

Hvad er Skatteforhold ved Udlandsansatte (Kildeskattelovens § 48 E)?

Skatteforhold ved udlandsansatte efter Kildeskattelovens § 48 E handler især om den danske forskerskatteordning for godkendte forskere og højtlønnede medarbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde.

Ordningen betyder, at kvalificerende løn kan beskattes efter særlige bruttoregler i stedet for de almindelige danske regler. I 2026 oplyser Skattestyrelsen en samlet bruttobeskatning på 32,84 procent inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Ordningen kan anvendes i op til 7 år, når betingelserne fortsat er opfyldt.

For højtlønnede medarbejdere gælder et reguleret minimumskrav til den garanterede løn. Skattestyrelsen oplyser minimumslønnen til 65.400 kr. om måneden i 2026. Godkendte forskere behandles efter særlige regler og er ikke omfattet af det almindelige lønkrav.

Det svære er normalt ikke selve skatteprocenten. Det er at afgøre, om medarbejderen og ansættelsen opfylder alle betingelserne.

En rådgiver undersøger blandt andet medarbejderens tidligere danske skattepligt. Som udgangspunkt kan tidligere fuld eller relevant begrænset skattepligt til Danmark inden for de seneste 10 år forhindre brug af ordningen. Der findes særlige undtagelser, blandt andet for visse forskere.

Ansættelseskontrakten skal også gennemgås. Løn, pension, bonus, personalegoder og perioder uden løn kan have betydning for, om betingelserne er opfyldt. For højtlønnede er det derfor ikke nok kun at se på den samlede værdi af en lønpakke.

Arbejder medarbejderen også uden for Danmark, bliver dobbeltbeskatningsoverenskomster relevante. Hvis beskatningsretten til lønnen flytter til et andet land under de forhold, der er beskrevet i § 48 E, kan retten til ordningen blive påvirket.

Området omfatter derfor typisk vurdering af skattepligt, forskerskatteordningen, dobbeltbeskatning, social sikring, lønpakker, ansættelseskontrakter og korrekt lønindberetning.

Virksomheder bruger ofte en rådgiver før en international medarbejder underskriver kontrakten. Det giver mulighed for at kontrollere betingelserne, før løn og ansættelsesvilkår er låst fast. Rådgiveren bruges også ved jobskifte, bonus, længere arbejdsperioder i udlandet eller tvivl om medarbejderens tidligere tilknytning til Danmark.

Registrering sker hos Skattestyrelsen. Blanket 01.012 anvendes til forskere og højtlønnede medarbejdere, der ønsker beskatning efter Kildeskattelovens §§ 48 E-F. Betingelserne skal fortsat være opfyldt efter registreringen.

Til dig, der kan det

Bliv fundet på det, du kan

Har du erfaring med Skatteforhold ved Udlandsansatte (Kildeskattelovens § 48 E)? Tilføj kompetencen til din profil, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de søger efter den.

Bliv fundet her — gratis

Ca. 30 sekunder · intet betalingskort

Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger kompetencen

Til virksomheder

Lad de rette mennesker finde jer

Har I brug for nogen med Skatteforhold ved Udlandsansatte (Kildeskattelovens § 48 E)? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.

Vis hvad I søger — gratis

2 trin · fjern når som helst

Ikke klar endnu? Følg kompetencen — få besked, når nogen med den dukker op.

Hvem arbejder med Skatteforhold ved Udlandsansatte (Kildeskattelovens § 48 E)?

Fagområdet ligger typisk hos skatteadvokater, skattejurister, revisorer med skattefagligt speciale og rådgivere inden for international personskat eller Global Mobility Tax.

I større virksomheder arbejder en rådgiver ofte sammen med HR, payroll, legal og virksomhedens internationale mobility-funktion. HR kan håndtere flytning og ansættelsesproces, mens rådgiveren vurderer den skattemæssige struktur.

En erfaren rådgiver kan blandt andet vurdere, om medarbejderen overhovedet kan komme på forskerskatteordningen, og om kontrakten opfylder kravene. Rådgiveren kan også analysere tidligere dansk skattepligt, udenlandske arbejdsdage, dobbeltbeskatning, bonus, pension og andre dele af lønpakken.

Et almindeligt relocation- eller HR-bureau kan være relevant ved praktiske opgaver som flytning, registrering og koordinering. En rådgiver er mere relevant, når afgørelsen kræver fortolkning af skattelovgivning eller internationale skatteregler.

Det gælder især, hvis medarbejderen tidligere har boet eller arbejdet i Danmark, har ejerinteresser i virksomheden, arbejder i flere lande eller får en kompleks aflønning. Det samme gælder, hvis virksomheden er usikker på, hvordan en bonus, pension eller ændring af ansættelsen påvirker ordningen.

Kompetencen findes både i revisionshuse, advokatfirmaer, specialiserede skattehuse og virksomheder med egne tax- eller global mobility-teams.

Kurser og uddannelser

Der findes ikke en særskilt offentlig dansk certificering i Kildeskattelovens § 48 E. Kompetencen bygges normalt oven på en juridisk, revisionsmæssig eller skattefaglig uddannelse og praktisk arbejde med international personskat.

CBS Master i Skat er en af de mest direkte formelle efteruddannelsesveje. Uddannelsen er målrettet personer, der allerede arbejder professionelt med skat, og kan enten gennemføres samlet eller via enkeltfag.

CBS-faget International skatteret under Master i Skat er særligt relevant. Faget behandler blandt andet dansk international skatteret, dobbeltbeskatningsoverenskomster og fordelingen af beskatningsretten mellem lande. Det er centrale discipliner ved rådgivning om internationale medarbejdere.

Cand.jur., cand.merc.jur. og cand.merc.aud. er almindelige faglige indgange til skatterådgivning. Graden alene gør dog ikke en rådgiver til ekspert i forskerskatteordningen. Praktisk erfaring med personskat, ansættelsesforhold og grænseoverskridende skatteproblemer er afgørende.

FSR – danske revisorers faglige aktiviteter om international beskatning er også relevante som løbende efteruddannelse. Internationale personskatteforhold og global mobility har været selvstændige emner på organisationens konference om international beskatning.

For en fagperson, der specifikt vil arbejde med § 48 E, er en stærk vej derfor skatteretlig grunduddannelse, international skatteret og derefter konkret sagsarbejde med forskerskatteordningen og internationale medarbejdere.

Standardværker og ressourcer

Skattestyrelsens Den juridiske vejledning, afsnit C.F.6 om forskerskatteordningen, er den vigtigste løbende faglige ressource. Her gennemgås adgangsbetingelserne, beskatningen, arbejdsgiverens pligter og de særlige regler for forskere. Vejledningen henviser også til relevante afgørelser og praksis.

Selve Kildeskattelovens §§ 48 E-F på Retsinformation er den primære lovkilde. En rådgiver bør kontrollere den gældende lov og nyere ændringer frem for kun at arbejde ud fra ældre artikler eller kursusmateriale.

Skattestyrelsens side om forskerskatteordningen er den praktiske indgang til de aktuelle beløbsgrænser, betingelser, registrering og blanket 01.012.

International skatteret – i et dansk perspektiv af Peter Koerver Schmidt, Michael Tell og Katja Dyppel Weber er et centralt dansk lærebogs- og opslagsværk. Den aktuelle 3. udgave behandler blandt andet fuld og begrænset skattepligt, dobbeltbeskatningsoverenskomster og beskatning af løn og andre personlige vederlag.

Ved konkrete internationale ansættelser suppleres de danske kilder med den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er nødvendigt, fordi medarbejderens arbejdsland og skattemæssige hjemsted kan ændre, hvilket land der har ret til at beskatte lønnen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem kan bruge forskerskatteordningen efter Kildeskattelovens § 48 E?

Ordningen kan anvendes af godkendte forskere og højtlønnede medarbejdere, når både medarbejderen, arbejdsgiveren og ansættelsen opfylder betingelserne i Kildeskattelovens §§ 48 E-F. Tidligere dansk skattepligt, medarbejderens indflydelse på arbejdsgiveren og ansættelsesforholdets udformning kan blandt andet have betydning.

Hvad er lønkravet til forskerskatteordningen i 2026?

Skattestyrelsen oplyser, at en højtlønnet medarbejder i 2026 skal have en garanteret månedsløn på mindst 65.400 kr. efter reglerne for ordningen. Godkendte forskere er ikke omfattet af det almindelige minimumslønkrav. Lønpakken bør vurderes konkret, fordi ikke alle elementer nødvendigvis tæller på samme måde.

Kan man bruge § 48 E, hvis man tidligere har arbejdet i Danmark?

Tidligere arbejde i Danmark kan forhindre brug af forskerskatteordningen. Som udgangspunkt må medarbejderen ikke have været fuldt eller relevant begrænset skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år før ansættelsen. Der findes særlige undtagelser, blandt andet for visse forskere, så tidligere ophold bør undersøges konkret.

Kan en medarbejder på forskerskatteordningen arbejde i andre lande?

Ja, men udenlandske arbejdsdage kan få betydning. Hvis medarbejderen er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, kan ordningen blive påvirket, hvis beskatningsretten til lønnen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til et andet land i mere end 30 arbejdsdage i samme kalenderår.

Skal man bruge en skatteadvokat til en ansøgning efter § 48 E?

Der er ikke krav om en bestemt rådgivertype. En virksomhed kan selv søge om registrering hos Skattestyrelsen. En rådgiver er især relevant ved tidligere dansk skattepligt, arbejde i flere lande, ejerforhold, bonus, pension, usædvanlige kontraktvilkår eller anden tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Se alle kompetencer