Miljøvaredeklarationer (EPD) til Byggevarer

Hvem skal have miljøvaredeklarationer (EPD) til byggevarer?

En miljøvaredeklaration (EPD, Environmental Product Declaration) hører til en byggevare, ikke til en person. Det er producenten af varen, der bestiller og ejer deklarationen. Håndværkere, rådgivere og bygherrer tager ikke selv en EPD. De bruger dem, producenterne har fået lavet.

Selve lovkravet ligger på byggeriet, ikke på varen. Siden 1. januar 2023 har bygningsreglementet BR18 stillet krav om, at nybyggeri, som er omfattet af energirammen, skal dokumentere sin klimapåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA, en beregning af udledningen over hele bygningens levetid). Kravet om beregningen står i BR18 § 297. Grænseværdierne for, hvor meget bygningen må udlede pr. m² pr. år, står i § 298. Beregningen skal ligge på byggesagen ved færdigmelding og er en forudsætning for ibrugtagningstilladelse. Da kravet trådte i kraft, var grænseværdien 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år for nybyggeri over 1.000 m². Med en tillægsaftale af 30. maj 2024 er grænseværdierne skærpet og differentieret efter bygningstype. De gældende værdier fremgår af BR18 § 298.

Sammenhængen til miljøvaredeklarationer står i § 297. Klimapåvirkningen fra materialer beregnes som udgangspunkt med det generiske datagrundlag i BR18 bilag 2, tabel 7. Alternativt kan man bruge data fra miljøvaredeklarationer. Vælger man den vej, skal deklarationen efter § 297, stk. 8, være relevant og gyldig og udarbejdet efter DS/EN 15804. Den kan være projektspecifik, produktspecifik eller dække et gennemsnit for en bestemt produkttype.

I praksis rammer det tre grupper forskelligt. Byggevareproducenter har ikke pligt efter bygningsreglementet til at have en EPD på deres vare. Uden en EPD bliver varen regnet med de generiske tal, og de er sat konservativt. Producenter, der konkurrerer om projekter med skarpe CO2-mål, vælger derfor ofte at få en EPD. Bygherren har ansvaret for, at klimakravene er overholdt. Entreprenører og håndværkere bliver typisk bedt om at fremskaffe EPD'er og mængder på de materialer, der faktisk er brugt, hvis projektet regner med produktspecifikke data i stedet for generiske.

Renovering er ikke omfattet. Kravet om klimaberegning gælder nybyggeri.

Retningen i EU går mod krav direkte til varen. Den nye byggevareforordning, forordning (EU) 2024/3110, indfører deklaration af væsentlige miljømæssige egenskaber for byggevarer. Kravene indfases gradvist, i takt med at de harmoniserede standarder revideres og de tilhørende retsakter vedtages. Indtil kravene dækker en given varegruppe, er en EPD frivillig for producenten.

Hvor tager man en miljøvaredeklaration (EPD) til byggevarer?

Der er ikke noget prøvested og ingen eksamen. En EPD bliver til i et samarbejde mellem fire parter: producenten, en LCA-konsulent, en uafhængig verifikator og en programoperatør.

Producenten ejer varen og deklarationen og leverer data om råvarer, produktion, energiforbrug, spild og transport. LCA-konsulenten laver livscyklusvurderingen bag deklarationen og skriver selve EPD'en. Nogle større producenter har LCA-kompetencerne internt. Verifikatoren er en uafhængig tredjepart, der kontrollerer beregning og dokumentation efter ISO 14025 og programoperatørens programinstruktioner. Programoperatøren styrer den administrative proces og udgiver den færdige EPD i sin database.

EPD Danmark er den danske programoperatør for byggevarer og har været det siden 2014. EPD Danmark fører en liste over godkendte verifikatorer, som producenten eller LCA-konsulenten kan vælge fra. Man er ikke bundet til EPD Danmark. En EPD udgivet af en anden europæisk programoperatør kan også bruges, så længe den er tredjepartsverificeret og udført efter EN 15804.

Forløbet ser typisk sådan ud: aftale med en LCA-konsulent, dataindsamling i produktionen, beregning af livscyklusvurderingen, udkast til EPD, tredjepartsverifikation, rettelser og til sidst udgivelse hos programoperatøren.

Skal du ikke have lavet en EPD, men bare finde en til en beregning, ligger de gyldige danske EPD'er i EPD Danmarks database. Udenlandske EPD'er findes hos de øvrige programoperatører og samlet via ECO Platform. Mange producenter lægger også deres EPD'er på produktsiderne på deres eget website. Selve klimaberegningen på bygningen laves oftest i LCAbyg, der er udviklet af BUILD og Social- og Boligstyrelsen og er gratis at bruge.

Pris og varighed for en miljøvaredeklaration (EPD)

Social- og Boligstyrelsen oplyser, at der ikke kan angives en meningsfuld gennemsnitspris for en EPD, fordi prisen afhænger af varen og produktionen. Styrelsen deler udgiften i fire dele.

Udarbejdelsen er den tungeste post. Det dækker dataindsamling, LCA-beregning og den færdige EPD. Som hovedregel skal man ifølge styrelsen ikke forvente priser under 100.000 kr., men forberede sig på priser fra omkring 120.000 kr. og op, afhængigt af hvor kompleks byggevaren og produktionen af den er. Dertil kommer virksomhedens egne timer til dataindsamling og gennemgang af produktionsprocesserne.

Verifikationen hos tredjepart koster typisk mellem 20.000 og 30.000 kr. og omkring 5.000 kr. ekstra pr. yderligere EPD. Er de nødvendige data ikke på plads i første forsøg, kan EPD'en ikke verificeres, og en ekstra runde hos verifikatoren koster ekstra.

Offentliggørelsen koster typisk et årligt administrationsgebyr til programoperatøren i hele gyldighedsperioden. Beløbet afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse og antallet af udgivne EPD'er og fremgår af den enkelte programoperatørs egen prisliste. Oversættelse til flere sprog, tillægsblade og digitalisering kan koste ekstra.

Revision er den fjerde post. Når EPD'en skal fornyes efter fem år, kommer der udgifter til genverifikation og til eventuel tilretning af selve EPD'en.

Tidsmæssigt er der stor spredning. Bruger man en LCA-konsulent, tager det ifølge Social- og Boligstyrelsen ofte mellem fire og seks måneder fra første kontakt til EPD'en er udarbejdet, og langt størstedelen af tiden går med dataindsamling. Ventetid hos konsulenter og verifikatorer kan trække forløbet ud, og man skal ikke blive overrasket, hvis det tager op mod et år. Er der tale om en nyopstartet produktion, kan det være nødvendigt at samle data for et helt år for at få årstidsvariationen med. Selve tredjepartsverifikationen tager typisk to til fire uger, når LCA-konsulenten er erfaren, og længere, hvis beregningen kræver større rettelser.

Gyldighed og fornyelse af miljøvaredeklarationer (EPD)

En EPD er gyldig i fem år fra udgivelsen. Gyldigheden falder bort før tid, hvis der sker væsentlige ændringer i varen eller produktionen. Så skal deklarationen opdateres, uanset hvor gammel den er.

Fornyelse er ikke en formalitet. Data skal gennemgås og opdateres, og EPD'en skal genverificeres af en tredjepart, før programoperatøren kan udgive den igen. Har produktionen ændret sig, skal beregningen laves om på de punkter, hvor forudsætningerne er skredet.

Er EPD'en lavet på baggrund af en kortere produktionsperiode, for eksempel tre måneder, skal den ifølge Social- og Boligstyrelsen kvalitetssikres efter 12 måneder, så resultaterne stadig er korrekte og repræsenterer et års produktion. Det er værd at aftale med verifikatoren allerede fra start.

I forhold til bygningsreglementet gælder en særlig regel om gyldighed. EPD'en skal have været gyldig på det tidspunkt, hvor materialet eller produktet blev anvendt i byggeriet. En EPD kan derfor godt indgå i beregningen, selvom den er udløbet, inden bygningen bliver færdigmeldt. Det fremgår af vejledningen til BR18 kapitel 11.

Vær opmærksom på, hvilken version af standarden EPD'en følger. EN 15804 findes i en ældre udgave (+A1) og en nyere (+A2), og der cirkulerer stadig ældre EPD'er efter +A1. Vejledningen til BR18 kapitel 11 beskriver, hvordan de to versioner håndteres i klimaberegningen. Den gældende udgave af en dansk EPD er altid den, der ligger på programoperatørens hjemmeside.