Klimaregnskab for SMV'er

Hvad er Klimaregnskab for SMV'er? Klimaregnskab for SMV'er er arbejdet med at beregne og dokumentere en virksomheds udledning af drivhusgasser. Resultatet opgøres normalt som CO2-ækvivalenter og bruges til at se, hvor virksomhedens klimaaftryk kommer fra.

I dansk praksis tager arbejdet ofte udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol, normalt kaldet GHG Protocol. Metoden opdeler virksomhedens udledninger i scope 1, 2 og 3.

Scope 1 er direkte udledninger fra kilder, virksomheden ejer eller kontrollerer. Det kan være brændstof i egne biler, gasfyr eller processer i produktionen.

Scope 2 er indirekte udledninger fra indkøbt energi. Det kan være elektricitet, fjernvarme, køling eller damp.

Scope 3 dækker andre indirekte udledninger i værdikæden. Det kan være indkøbte materialer, transport, affald, forretningsrejser, medarbejdertransport samt brug og bortskaffelse af solgte produkter. For mange virksomheder ligger en væsentlig del af klimaaftrykket her.

En specialist hjælper først med at afgrænse, hvilke selskaber, aktiviteter og udledningskilder klimaregnskabet skal omfatte. Derefter indsamles aktivitetsdata som energiforbrug, brændstof, kilometer, indkøb og transport. Data kobles med relevante emissionsfaktorer, så aktiviteterne kan omregnes til CO2e.

Det vanskelige er sjældent selve multiplikationen. Det er afgrænsning, datakvalitet, valg af emissionsfaktorer og dokumentation. Scope 3 kræver ofte oplysninger fra økonomisystemer, indkøb, logistik og leverandører, hvor data ikke oprindeligt er indsamlet til klimaregnskab.

Klimaregnskabet bruges blandt andet til at finde de største udledningskilder, etablere en baseline og følge effekten af reduktionstiltag. Det kan også bruges til ESG-rapportering og til at besvare klimadata, som større kunder, banker eller andre samarbejdspartnere efterspørger.

Mange danske SMV'er er ikke selv omfattet af lovpligtig bæredygtighedsrapportering. De kan alligevel blive mødt med krav om klimadata fra større virksomheder og finansielle aktører. EU-Kommissionens frivillige VSME-standard er netop udviklet som en fælles ramme for bæredygtighedsoplysninger fra mindre virksomheder.

Hvem arbejder med Klimaregnskab for SMV'er? Klimaregnskaber udarbejdes typisk af bæredygtighedskonsulenter, ESG-specialister, miljøspecialister, controllere og medarbejdere med ansvar for klima eller bæredygtighed. Revisorer og regnskabsprofiler arbejder også med området, fordi en stor del af datagrundlaget ligger tæt på økonomi og dokumentation.

Tekniske profiler er ofte relevante i produktionsvirksomheder. De kan forstå energiforbrug, materialestrømme, procesdata og produktionsanlæg. Indkøbs- og supply-chain-profiler bliver særligt vigtige i scope 3, fordi leverandørdata og indkøb udgør en central del af værdikæden.

En specialist til en mindre virksomhed arbejder ofte praktisk med hele processen. Det kan være afgrænsning efter GHG Protocol, datakortlægning, beregninger, valg af emissionsfaktorer og dokumentation af antagelser. Specialisten kan også etablere en model, som virksomheden selv kan opdatere senere.

En selvstændig specialist passer ofte godt til et første klimaregnskab eller en konkret oprydning i scope 3. Det samme gælder, hvis virksomheden allerede har data, men mangler metode og kvalitetssikring.

Et større rådgivningshus er mere relevant, når opgaven omfatter mange selskaber, internationale værdikæder eller flere forskellige rapporteringskrav. Det kan også være relevant, når klimaregnskab skal kobles tæt sammen med CSRD, ESRS, produkt-LCA, revision eller større ESG-dataprojekter.

Et virksomhedsklimaregnskab og en produkt-LCA er ikke det samme. Klimaregnskabet ser på organisationens udledninger. En livscyklusvurdering undersøger miljøpåvirkningen fra et bestemt produkt eller system gennem dets livscyklus. En specialist bør derfor kunne afgøre, hvilken metode virksomhedens spørgsmål faktisk kræver.

Kurser og uddannelser Der findes ikke én autoriseret dansk titel som klimaregnskabskonsulent. Kompetencen bygges normalt gennem uddannelse i bæredygtighed, miljø, økonomi eller teknik kombineret med praktisk erfaring med GHG Protocol og virksomheders datagrundlag.

Akademifaget Klimaregnskaber på Akademiuddannelsen i Bæredygtighed og grøn omstilling er en direkte dansk uddannelsesvej. Faget udbydes blandt andet af Erhvervsakademi København og Erhvervsakademi Aarhus. Undervisningen omfatter CO2-regnskab, klimaberegnere samt scope 1, 2 og 3.

IBA Erhvervsakademi Kolding udbyder også faget Klimaregnskaber som del af Akademiuddannelsen i Bæredygtighed og grøn omstilling. Faget arbejder blandt andet med CO2-beregninger, dokumentation og vurdering af reduktionsmuligheder.

GHG Protocols egne standarder og undervisningsmaterialer er en vigtig faglig vej for den, der skal arbejde direkte med beregninger. Her lærer man principperne bag organisatorisk afgrænsning, scope 1 og 2 samt kortlægning af værdikæden i scope 3.

Praktisk træning er afgørende. En kommende specialist bør kunne tage rå data fra eksempelvis energiregninger, kørselsdata, indkøb og leverandører og føre dem frem til et dokumenteret klimaregnskab. Det indebærer også at kunne forklare usikkerheder og manglende data frem for at skjule dem bag et enkelt samlet CO2-tal.

Standardværker og ressourcer GHG Protocol Corporate Accounting and Reporting Standard er hovedværket for virksomheders klimaregnskaber. Standarden beskriver principperne for organisatorisk afgrænsning samt opgørelse af direkte og indirekte drivhusgasudledninger.

GHG Protocol Scope 2 Guidance er den centrale vejledning til indkøbt elektricitet, varme, damp og køling. Den er vigtig, fordi energidata ikke altid kan behandles som ét enkelt forbrugstal.

GHG Protocol Corporate Value Chain (Scope 3) Standard er hovedkilden til værdikædeudledninger. Den bruges til at strukturere og beregne indirekte udledninger uden for virksomhedens egne aktiviteter.

ISO 14064-1 er et andet anerkendt referenceværk. Standarden beskriver principper og krav til kvantificering og rapportering af en organisations drivhusgasudledninger og optag. Den kan bruges som supplement eller alternativ metodisk ramme afhængigt af virksomhedens behov.

I Danmark er Klimakompasset fra Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen en praktisk ressource for SMV'er. Værktøjet bygger på GHG Protocol og kan bruges til at opgøre virksomhedens klimaaftryk. Den tilhørende vejledning forklarer blandt andet afgrænsning, scopes, aktivitetsdata og emissionsfaktorer.

Erhvervsstyrelsens Klimakontoplan er også relevant for fagfolk, der vil koble klimadata tættere til virksomhedens bogføring. Tanken er at genbruge økonomiske transaktionsdata og knytte dem til emissionsfaktorer, så dele af klimaregnskabet kan udarbejdes mere systematisk.

For SMV'er, der også skal dele ESG-oplysninger med kunder eller finansielle aktører, er EU-Kommissionens VSME-standard en vigtig supplerende ressource. Klimaregnskabet leverer flere af de miljødata, som kan indgå i en sådan frivillig rapportering.