Innobooster Ansøgninger

Hvad er en Innobooster-ansøgning?

Innobooster er Innovationsfondens tilskudsprogram til danske små og mellemstore virksomheder og iværksættervirksomheder. Programmet medfinansierer videnbaserede udviklingsprojekter — altså projekter, hvor virksomheden skal skabe noget, den ikke på forhånd ved om den kan bygge. En Innobooster-ansøgning er det materiale, virksomheden sender til fonden gennem det statslige ansøgningssystem e-grant.

Størstedelen af ansøgningen udfyldes direkte i e-grant. Der er en administrativ del med oplysninger og erklæringer, og en faglig del med spørgsmål om virksomheden, idéen, selve projektet, markedet, forretningsværdien, risikoen, teamet, resultater af eventuelle tidligere bevillinger fra fonden — og en aktivitetsplan. Oveni uploades et budget, der er lagt i fondens egen skabelon. Man kan skrive på dansk eller engelsk og logger på med MitID eller brugernavn.

Fagområdet dækker arbejdet med at oversætte et virkeligt udviklingsprojekt til den form, fonden bedømmer efter. Ansøgningen vurderes på tre ligestillede kriterier: idéens kvalitet, effekt og kvalitet i udførelsen. Under idéens kvalitet ser bedømmerne på, om det er klart hvilken løsning projektet ender med, om den adskiller sig fra det, der allerede findes, og om der er risikofyldte og videnbaserede udviklingsaktiviteter i projektet. Under effekt ser de på kommerciel gevinst, markedets størrelse og værdien for Danmark. Under kvalitet i udførelsen ser de på aktivitetsplan, milepæle, teamets kompetencer og et realistisk budget. Jo større beløb der søges, desto mere skal der til.

De ydre rammer ligger fast. Man kan søge mellem 200.000 kr. og 5 mio. kr., og Innovationsfonden kan højst dække 35 procent af projektets relevante udgifter. Resten betaler virksomheden selv. Et projekt kan vare op til 24 måneder, og det må tidligst starte den dato, bevillingen gives. Ansøgninger på 200.000 kr. til 1 mio. kr. og ansøgninger på 1 til 5 mio. kr. søges i hvert sit spor, og nogle ansøgninger bliver inviteret til at præsentere projektet for Innoboosters paneludvalg, der består af omkring fem medlemmer.

De problemer, som specialister i området typisk løser, går igen. Det første er grænsen mellem projekt og drift. Innobooster medfinansierer ikke normal drift, etablering eller forretningsudvikling, og heller ikke salg, markedsføring, markeds- og kundeanalyse, indholdsproduktion eller det at tiltrække investorer. Mange virksomheder skriver deres ansøgning som en forretningsplan og får derfor beskåret eller afvist store dele af budgettet.

Det andet er modenhed. Er løsningen klar til markedet, og handler resten mest om salg, test, dokumentation og produktion, er projektet for langt fremme. Det samme gælder optimering og videreudvikling af noget, virksomheden allerede sælger.

Det tredje er videnudfordringen. Bedømmerne skal kunne se, hvad man konkret ikke ved endnu, og hvorfor det er svært. Tekniske teams beskriver ofte hvad de vil bygge, men ikke hvilken usikkerhed der skal fjernes undervejs.

Det fjerde er sammenhængen mellem tekst, aktivitetsplan og budget. Timer, videnleverandører, udstyr og milepæle skal passe sammen. Et budget, der ikke kan genfindes i aktivitetsplanen, trækker ned på kvalitet i udførelsen.

Det femte er de formelle krav. Virksomheden skal have et CVR-nummer og ligge inden for EU's SMV-definition: under 250 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 mio. euro eller en balance på højst 43 mio. euro. Dertil kommer et økonomisk krav, hvor mindst ét af to skal være opfyldt: enten mindst 100.000 kr. i risikovillig kapital eller udviklingstilskud inden for de seneste tre år, eller mindst 250.000 kr. i bruttofortjeneste i mindst ét af de tre seneste offentliggjorte årsregnskaber. Rammer man ved siden af, ender sagen som et administrativt afslag, før den overhovedet bliver læst fagligt.

Konkurrencen er reel og målbar. Innovationsfonden offentliggør for hver ansøgningsperiode og hvert tema antallet af ansøgninger, succesraten og den såkaldte cut-off score, altså den laveste karakter der udløste en bevilling. I de perioder, der er offentliggjort tal for, har den samlede succesrate ligget mellem cirka 17 og 31 procent, med store udsving mellem temaerne. Puljerne er tematiserede — grøn teknologi og innovation, life science, sundhed og velfærdsteknologi, kritiske og digitale teknologier samt forsvars- og sikkerhedsteknologi under Defence Tech Denmark. Fra 2026 er muligheden for at få en højt scoret ansøgning ført videre til næste periode fjernet.

Arbejdet stopper ikke ved indsendelsen. Får virksomheden en bevilling, skal der aflægges regnskab hvert kvartal, indsendes en revisorerklæring for hvert projektår, laves en midtvejspræsentation og til sidst en slutrapport og en evaluering. De sidste 15 procent af bevillingen udbetales først, når det hele er godkendt. Fakturaer under budgetposten udstyr og materialer skal være på mindst 10.000 kr. ekskl. moms for at tælle med. Den administrative hale er en del af fagområdet, ikke en fodnote.

Hvem arbejder med Innobooster-ansøgninger?

Der er ingen beskyttet titel og intet krav om autorisation. I praksis kommer kompetencen fra fem hjørner.

Fundingkonsulenten, også kaldet grant writer eller erhvervsfundraiser, er den mest oplagte rolle. Vedkommende kender vurderingskriterierne, ved hvordan en aktivitetsplan skal skæres, og har set mange afslag. De dygtigste har typisk en teknisk eller naturvidenskabelig baggrund oveni, ofte en kandidat eller ph.d. inden for det felt, virksomheden arbejder i, fordi de skal kunne diskutere teknikken med udviklerne og ikke bare redigere deres tekst.

Innovationskonsulenter i Erhvervshusene og på GTS-institutterne arbejder med programmet fra den anden side. De rådgiver mange virksomheder om året og kender mønstrene i, hvad der bliver afvist.

Virksomhedens egen tekniske projektleder eller CTO skriver ofte hovedparten af den faglige del. Det er sjældent noget, en ekstern kan levere alene, fordi bedømmerne går efter konkrete resultater, metoder og data fra virksomheden selv og supplerer med patentdatabaser, litteratur og virksomhedsdatabaser.

Forretningsudvikleren står typisk for markedsafsnittet og forretningsværdien, som er dér, tekniske ansøgninger oftest taber point.

Revisor kommer ind på budget og regnskab. Der skal afgives en revisorerklæring for hvert projektår, så det er en fordel at have revisoren med, allerede når budgettet lægges.

Mange i faget kommer desuden fra EU-siden og arbejder på tværs af Innobooster, Eurostars, Horizon Europe og EIC Accelerator. Andre er tidligere ansatte i Innovationsfonden, i universiteternes forskningsstøtteenheder eller i Erhvervshusene.

Første stop bør være det gratis. Erhvervshusene tilbyder gratis og uvildig sparring om Innobooster i samarbejde med Innovationsfonden, og hvert erhvervshus har en kontaktperson for programmet. De skriver ikke ansøgningen for jer, men de kan hurtigt sige, om projektet overhovedet hører hjemme i programmet — og det er den dyreste fejl at opdage for sent.

Hvornår hyrer man så en enkelt specialist frem for et bureau? En selvstændig specialist giver mening, når I har ét projekt, teknikken er specialiseret, og I vil have den samme person med hele vejen fra idé til budget. Et bureau giver mening, når I søger flere programmer i træk eller parallelt, når I skal have en større ansøgning og et pitch for paneludvalget på plads inden for én ansøgningsperiode, eller når I har brug for kapacitet frem for én persons kalender. Bureauer har typisk også en fast proces for interne review, hvilket betyder noget, når et enkelt point på en skala afgør sagen.

Betalingsmodellerne varierer: fast honorar, timepris eller succeshonorar, hvor konsulenten får en andel af bevillingen. Prisen oplyses af den enkelte rådgiver. Én ting er værd at vide på forhånd: Innobooster medfinansierer ikke selve ansøgningsarbejdet. Projektet kan tidligst starte på bevillingsdatoen, og udgifter til forretningsudvikling og normal drift ligger uden for programmet. Til sammenligning findes ordningen EUopSTART under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som giver tilskud til at udarbejde ansøgninger til Horizon Europe. Noget tilsvarende findes ikke for Innobooster.

En ærlig afgrænsning hører med. En konsulent kan skærpe et projekt, men kan ikke gøre en virksomhed ansøgningsberettiget, den ikke er, og kan ikke gøre en markedsklar løsning til et udviklingsprojekt.

Kurser og uddannelser i Innobooster-ansøgninger

Der findes ingen dansk uddannelse i Innobooster-ansøgninger. Ingen eksamen, ingen certificering, intet kursusbevis der tæller. Det er værd at vide, hvis nogen sælger et weekendkursus som adgangsbillet til faget.

De reelt anerkendte veje ind ser sådan ud.

Innovationsfondens egne arrangementer er det tætteste på officiel undervisning. Fonden holder sammen med Erhvervshusene onlinearrangementet "Kom godt i gang med din Innobooster-ansøgning", og der afholdes Q&A-sessioner op til ansøgningsrunderne. Fonden har desuden lagt en video ud med konkrete tips fra en af sine egne innovationsmedarbejdere om typiske fejl: snitfladen mellem virksomhed og projekt, hvordan videnudfordringer foldes ud, og konkret sprog med tydelige milepæle. Det er gratis og skrevet af dem, der bedømmer.

Retningslinjerne er det nærmeste, faget har på pensum. Der findes to udgaver — én under de minimis-forordningen og én under gruppefritagelsesforordningen — og retningslinjedokumentet er juridisk gældende. Afviger hjemmesiden fra dokumentet, er det dokumentet, der tæller. Man bliver ikke god til Innobooster-ansøgninger uden at have læst begge igennem og forstået forskellen på de to statsstøttespor.

Erhvervshusenes vejledning fungerer i praksis som oplæring. Kommer man som fagperson tæt på det arbejde, ser man mange projekter og mange afslag på kort tid.

De bredere fundraisinguddannelser i Danmark er Fundraising Manager hos Fundraiseren og fundraisinguddannelsen hos ISOBRO. Begge er anerkendte i deres felt, og begge lærer man metode, donorresearch, projektøkonomi og ansøgningsstruktur på. Vær dog opmærksom på afgrænsningen: de er bygget til det almennyttige felt med fonde, foreninger og indsamlinger, ikke til statslig erhvervsstøtte til udviklingsprojekter. Struktur og skrivehåndværk kan overføres. Vurderingskriterier, statsstøtteregler og e-grant kan ikke. Priser og datoer oplyses af udbyderen.

Vil man arbejde bredere med offentlig innovationsfinansiering, er EU-sporet den naturlige udvidelse. EU-DK Support er et offentligt finansieret netværk af rådgivere med EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen som tovholder, og rådgivningen er gratis. Derfra kommer man ind i Horizon Europe, Eurostars og EIC Accelerator, hvor mange danske fundingkonsulenter har deres daglige arbejde.

I praksis læres faget ved at skrive ansøgninger, læse afslagene grundigt og sammenligne egne udkast med de projekter, der faktisk fik penge.

Standardværker og ressourcer om Innobooster-ansøgninger

Der findes ikke et standardværk om Innobooster-ansøgninger. Programmet ændrer sig for hurtigt til bøger — retningslinjer, temaer og puljestørrelser justeres flere gange om året. De kilder, fagfolk selv arbejder ud fra, er derfor primært fondens egne.

Retningslinjerne for Innobooster er den vigtigste kilde. De findes i en udgave under de minimis-forordningen og en under gruppefritagelsesforordningen, og de beskriver formelle krav, hvad der kan finansieres, vurderingskriterierne og hele bedømmelsesprocessen. Dokumentet er juridisk gældende og opdateres løbende, så man skal altid tjekke datoen på den version, man læser.

Programsiden på innovationsfonden.dk har puljeperioder, budgetter, forventede svartider og en tabel med antal ansøgninger, succesrate og cut-off score per tema og periode. Det er den eneste pålidelige kilde til, hvor hård konkurrencen faktisk er i det tema, man søger i.

Innovationsfondens investeringsoversigt viser, hvilke projekter der har fået bevillinger. Den bruges til at kalibrere ambitionsniveau og beløbsstørrelse mod virkeligheden i ens eget felt.

Revisionsinstruksen fra Innovationsfonden hører til budget- og regnskabsdelen. Den bør læses, før budgettet lægges, ikke først når regnskabet skal aflægges.

e-grant er systemet, ansøgningen bygges i, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har en vejledning til de elektroniske ansøgningssystemer. Det er en teknisk, men nødvendig ressource, blandt andet fordi et ikke-indsendt udkast slettes, når en ansøgningsperiode lukker.

Europa-Kommissionens SMV-definition afgør, om virksomheden overhovedet kan søge, og bliver relevant med det samme, hvis virksomheden indgår i et koncernfællesskab eller har ejere med andre selskaber.

Af egentlige bøger peger danske fundraisere oftest på "Håndbog i fundraising" fra Fundraiseren. Den dækker fundraisingprocessen bredt og er nyttig som håndværksbog, men den handler ikke om Innobooster og erstatter ikke retningslinjerne.