Etablering af Holdingstruktur

Hvad er etablering af holdingstruktur?

Et holdingselskab er et selskab, der ejer andre selskaber. I stedet for at du personligt ejer anparterne i din virksomhed, ejer du et holdingselskab, og holdingselskabet ejer driftsselskabet.

Strukturen løser fire konkrete problemer.

Det første er overskud. Tjener driftsselskabet penge, kan de flyttes op i holdingselskabet som udbytte. Ejer holdingselskabet mindst 10 pct. af kapitalen, er der tale om datterselskabsaktier, og udbyttet er skattefrit for holdingselskabet efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Pengene beskattes først, når du selv trækker dem ud. Uden holdingselskab bliver overskuddet beskattet som aktieindkomst hos dig med det samme.

Det andet er risiko. Penge, der står i holdingselskabet, er ikke i driftsselskabet. Går driften galt, er opsparingen som udgangspunkt uden for kreditorernes rækkevidde. Det gælder dog ikke, hvis du har kautioneret personligt over for banken, og det gælder ikke for udbytte, der er udloddet uforsvarligt.

Det tredje er salg. Sælger holdingselskabet aktierne i driftsselskabet, er gevinsten skattefri efter aktieavancebeskatningslovens § 8, når der er tale om datterselskabsaktier. Sælger du selv personligt, betaler du aktieavanceskat af hele gevinsten. Provenuet står så i holdingselskabet og kan investeres videre, indtil du udlodder til dig selv.

Det fjerde er ejerskab og generationsskifte. Har virksomheden flere ejere, får hver ejer typisk sit eget holdingselskab. Så kan den enkelte tage udbytte i eget tempo og træde ud uden at vælte de andres skat. Strukturen er også forudsætningen for de fleste generationsskifter.

Etablering er sjældent bare en registrering. Er driftsselskabet allerede stiftet, skal holdingselskabet ind ovenover uden at udløse skat. Det sker normalt ved en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 36. Vælger man den objektive model uden tilladelse fra Skattestyrelsen, gælder et holdingkrav: det erhvervende selskab må ikke afstå aktierne i det erhvervede selskab i tre år efter ombytningstidspunktet. Det er den enkeltfejl, der oftest koster penge, fordi et salg inden for de tre år gør hele ombytningen skattepligtig.

Drives virksomheden i dag personligt, går vejen ofte via en skattefri virksomhedsomdannelse først og derefter en aktieombytning.

Selve selskaberne stiftes efter selskabsloven og registreres på Virk. Erhvervsstyrelsen oplyser, at selskabskapitalen i et anpartsselskab mindst skal udgøre 20.000 kr., og i et aktieselskab 400.000 kr. Kapitalkravet for anpartsselskaber blev nedsat fra 40.000 kr. til 20.000 kr. som led i iværksætterpakken. Ud over stiftelsen skal reelle ejere registreres, og de danske koncernselskaber bliver omfattet af obligatorisk national sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Skal strukturen bruges til et familiegenerationsskifte, er der to regelsæt, man ikke kommer uden om. Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 spærrer for skattemæssig succession, hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter eller aktiver stammer fra passiv kapitalanbringelse. Og bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nær familie er nedsat fra 15 pct. til 10 pct. med virkning fra 1. oktober 2024, hvor der samtidig blev indført et retskrav på en skematisk værdiansættelse. Et holdingselskab, der er fyldt op med kontanter og værdipapirer, kan altså blive en pengetank og dermed spærre for det generationsskifte, det oprindeligt skulle forberede.

Strukturen har også omkostninger. To selskaber betyder to årsrapporter, to bogholderier og to sæt frister. Kapitalejerlån mellem selskaberne og ejeren er underlagt skarpe regler i selskabsloven og ligningsloven. For en helt lille virksomhed uden overskud er holdingselskabet ofte spildte penge.

Hvem arbejder med etablering af holdingstruktur?

Opgaven ligger i praksis hos tre typer rådgivere, og de laver ikke det samme.

Revisoren er som regel den, der rejser spørgsmålet. Statsautoriserede og registrerede revisorer laver værdiansættelsen, vurderer om der overhovedet er noget at flytte op, håndterer sambeskatning, åbningsbalance ved apportindskud og de to årsrapporter bagefter. I mange sager er det revisoren, der styrer hele forløbet og kun trækker en advokat ind til dokumenterne.

Advokaten laver selskabsretten. Det vil sige stiftelsesdokumenter, vedtægter, generalforsamlingsreferater, registrering af reelle ejere og ikke mindst ejeraftalen mellem flere holdingselskaber. Advokater med speciale i selskabsret og skatteret trækkes særligt ind ved flere ejere, ved salg og ved familieoverdragelser.

Skatterådgiveren er specialisten på selve omstruktureringen. Det er typisk en jurist eller cand.merc.aud. i et revisions- eller advokathus, der arbejder med aktieombytning, spaltning, tilførsel af aktiver og fusion, og som skriver anmodninger om bindende svar til Skattestyrelsen.

Dertil kommer bankernes og formueforvalternes rådgivere, som ser strukturen fra investeringssiden, samt corporate finance-rådgivere, når holdingstrukturen bygges som forberedelse til et salg.

Hvornår rækker et bogholderi eller en online stiftelsesportal så? Når virksomheden er ny. Stifter du holdingselskab og driftsselskab samtidig, før driften er begyndt, er der ingen værdi at flytte og dermed ingen skat at udløse. Den situation er billig og standardiseret, og den klares fint uden specialist.

En specialist er derimod pengene værd i disse tilfælde. Driftsselskabet eksisterer allerede, og der skal laves en aktieombytning. Der er flere ejere med forskellige planer. Et salg kan komme inden for de næste tre år, hvor holdingkravet bider. Virksomheden ejer fast ejendom eller store værdipapirbeholdninger, så pengetankreglen kommer i spil. Der skal overdrages til børn. Eller der er udenlandske ejere eller datterselskaber, hvor moder-/datterselskabsdirektivet og reglerne om retmæssig ejer skal vurderes.

En tommelfingerregel: går der værdi op eller ned gennem strukturen, skal en skattefaglig rådgiver se på det, før noget bliver registreret. Registreringen på Virk kan ikke laves om bagefter, og en fejlslagen ombytning kan udløse skat af hele avancen.

Kurser og uddannelser inden for holdingstruktur og omstrukturering

Der findes ingen uddannelse, der hedder holdingstruktur. Kompetencen bygges på en grunduddannelse i skatteret eller revision plus specialisering.

De anerkendte grunduddannelser er cand.merc.aud. i revision, som udbydes af blandt andre CBS, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, og cand.jur. Cand.merc.aud. kan læses som toårig kandidat eller som erhvervskandidat på deltid ved siden af job. Herfra går vejen for revisorer videre til revisoreksamen og titlen statsautoriseret revisor, og for jurister til advokatuddannelsen og advokatbestalling.

Den tungeste specialisering på området er Master i Skat, som udbydes af CBS som åben uddannelse med undervisning i både København og Aarhus. Uddannelsen kan tages som hel master eller som enkeltfag, og der udbydes over 30 kurser. Faget Generationsskifte og virksomhedsomdannelse rammer præcis dette område: skattefri virksomhedsomdannelse, aktieombytning og etablering af koncerner. Enkeltfag på Master i Skat kan tælle med i den obligatoriske efteruddannelse for statsautoriserede revisorer og for advokater og advokatfuldmægtige. Betingelser og priser oplyses af CBS.

For dem, der kommer fra bogholderi- eller sagsbehandlersiden, findes diplomuddannelsen i skat, der blandt andet udbydes af VIA University College. Den er et lavere niveau end masteren, men en reel vej ind i faget uden en universitetskandidat.

Af kortere kurser er det især FSR – danske revisorer, Danske Advokater og JUC, der udbyder de dagskurser om omstrukturering, generationsskifte og værdiansættelse, som branchen selv bruger. Kurserne opdateres løbende, fordi praksis på området i høj grad flyttes af Skatterådets bindende svar.

En ting kan man ikke læse sig til: sagsmængden. Rådgivere, der er stærke på området, har typisk lavet mange ombytninger og spaltninger og kender Skattestyrelsens reaktionsmønster. Spørger du en rådgiver, er antallet af gennemførte omstruktureringer og erfaring med bindende svar mere sigende end kursusbeviserne.

Standardværker og ressourcer om holdingstruktur

Fagfolk peger på et ret kort felt af værker.

Michael Serups Generationsskifte – Omstrukturering fra Karnov Group regnes som hovedværket. Den dækker både det skatteretlige, det selskabsretlige og det privatformueretlige og refererer over 1.000 afgørelser med kommentarer. Det er den bog, specialister slår op i, når en sag ikke ligner de andre.

Birgitte Sølvkær Olesens Generationsskifte og omstrukturering – det skatteretlige grundlag fra Djøf Forlag er den mest brugte fremstilling af selve omstruktureringsreglerne: skattefri virksomhedsomdannelse, aktieombytning, spaltning, fusion og tilførsel af aktiver. Den indgår som pensum på flere uddannelser og er et godt sted at begynde.

Lærebog om indkomstskat fra Djøf Forlag, skrevet af Aage Michelsen med flere, er det brede grundværk i dansk skatteret og pensum på blandt andet cand.merc.aud.

Selve retskilderne bruges dagligt. Skattestyrelsens Den juridiske vejledning behandler omstrukturering med og uden tilladelse i afsnit C.D.6 og C.D.7, datterselskabsaktier i C.B.2.3.4 og pengetankreglen i C.B.2.13.1. Vejledningen er bindende for Skattestyrelsen selv og opdateres to gange om året.

Skatterådets bindende svar er den vigtigste løbende kilde. Området er så konkret, at praksis rykker sig med enkeltafgørelser, og afgørelserne er offentligt tilgængelige på skat.dk.

På den selskabsretlige side er Erhvervsstyrelsens vejledning om stiftelse af ApS og A/S den præcise kilde til kapitalkrav, stiftelsesdokumenter og registrering, og selve registreringen sker på Virk.

Endelig gælder for hele feltet, at bøger bliver forældede hurtigere end normalt. Nedsættelsen af kapitalkravet, de nye generationsskifteregler fra 2024 og løbende praksis om pengetankreglen har ændret billedet på få år. Tjek altid udgivelsesår mod Den juridiske vejledning.