Dansk CSRD-Rådgivning

Hvad er Dansk CSRD-Rådgivning? Dansk CSRD-rådgivning er hjælp til at omsætte EU's regler om bæredygtighedsrapportering til en dansk virksomheds årsrapport, processer og dokumentation. Fagområdet ligger mellem regnskab, ESG, jura, data og intern kontrol.

CSRD er gennemført i dansk ret, især gennem årsregnskabslovens regler om bæredygtighedsrapportering. Virksomheder, der er omfattet, skal rapportere efter de europæiske bæredygtighedsstandarder ESRS. Rapporteringen skal forklare både virksomhedens påvirkning af mennesker og miljø og hvordan bæredygtighedsforhold kan påvirke virksomheden økonomisk.

En central opgave er den dobbelte væsentlighedsvurdering. Her identificerer virksomheden væsentlige indvirkninger, risici og muligheder på tværs af egne aktiviteter og den relevante værdikæde. Resultatet styrer, hvilke bæredygtighedsemner og oplysninger der skal med i rapporteringen.

En CSRD-rådgiver hjælper typisk med at afgøre, om virksomheden er omfattet, afgrænse koncernen, gennemføre væsentlighedsvurderingen, kortlægge ESRS-krav og finde manglende data. Rådgiveren kan også hjælpe med datakontroller, dokumentation, klimadata, rapportstruktur og forberedelse til den lovpligtige erklæring.

Pr. 2026 er reglerne ændret væsentligt. Erhvervsstyrelsen angiver, at den danske rapporteringspligt efter § 99 a som udgangspunkt gælder virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår har mere end 3.530 mio. kr. i nettoomsætning og mere end 1.000 heltidsbeskæftigede. EU-Kommissionen vedtog samtidig reviderede og forenklede ESRS i juli 2026. Erhvervsstyrelsen oplyser, at de kan anvendes for regnskabsår 2026, og at de skal anvendes fra regnskabsår 2027. Derfor er korrekt afgrænsning og valg af regelsæt en vigtig del af rådgivningen.

Hvem arbejder med Dansk CSRD-Rådgivning? Fagområdet er tværfagligt. Typiske profiler er ESG- og bæredygtighedsrådgivere, revisorer, regnskabsspecialister, jurister, compliance-profiler, controllere og specialister i ESG-data. Klima- og miljøspecialister bidrager ofte med drivhusgasregnskaber, energidata og andre miljømålinger.

En erfaren CSRD-rådgiver skal kunne mere end at læse standarderne. Personen skal kunne forbinde væsentlighed med virksomhedens forretningsmodel, værdikæde, risici, politikker, mål og datakilder. Rådgiveren skal også forstå, hvilken dokumentation en erklæringsgiver senere vil forvente.

En selvstændig specialist passer ofte godt til en afgrænset opgave. Det kan være en dobbelt væsentlighedsvurdering, en ESRS-gap-analyse, et IRO-register, datakortlægning eller kvalitetssikring af et rapportudkast.

Et større rådgivningshus er mere relevant, når arbejdet spænder over mange lande, selskaber og fagområder. Det gælder især projekter med koncernrapportering, juridiske fortolkninger, klimaregnskab, menneskerettigheder, dataarkitektur og omfattende kontrolmiljøer.

Rådgivning og lovpligtig erklæring er ikke det samme. Hvis en virksomhed skal have afgivet erklæring på sin bæredygtighedsrapportering, skal den vælge en godkendt bæredygtighedsrevisor eller en godkendt uafhængig erklæringsudbyder. En almindelig CSRD-rådgiver får ikke denne ret alene ved at have arbejdet med CSRD.

Kurser og uddannelser Der findes ikke én dansk uddannelse, som alene gør en person til CSRD-rådgiver. De stærkeste veje kombinerer regnskab eller ESG med praktisk arbejde i ESRS, væsentlighed, datakvalitet og intern kontrol.

CBS udbyder faget ESG- og bæredygtighedsrapportering på HD-niveau. Faget arbejder med CSRD, rapporteringsvalg og de praktiske udfordringer ved bæredygtighedsrapportering. Det er en relevant vej for økonomi-, regnskabs- og ledelsesprofiler, der vil arbejde mere systematisk med området.

CBS har også kandidatfaget Environmental Social and Governance (ESG): data, accounting and reporting. Det kobler ESG-data, regnskab, klimaregnskab, dobbelt væsentlighed og ESRS. Det er særligt relevant for profiler, der vil arbejde analytisk med rapportering og datakvalitet.

For godkendte revisorer findes et særskilt spor til at kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. FSR - danske revisorer beskriver uddannelses-, efteruddannelses- og eksamensvejene for bæredygtighedsrevisorer. Dette spor er relevant for erklæringsarbejde og skal ikke forveksles med en generel CSRD-rådgivercertificering.

Kurser er kun en del af kompetencen. Praktisk erfaring med årsrapporter, dobbelt væsentlighed, ESRS-mapping, datakilder, kontrolspor og dialog med revisor er normalt det, der gør en rådgiver anvendelig i en konkret CSRD-proces.

Standardværker og ressourcer Det vigtigste danske referenceværk er Erhvervsstyrelsens vejledning om bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens § 99 a. Den samler dansk praksis om blandt andet anvendelsesområde, ledelsesansvar, dobbelt væsentlighed, værdikæde, koncernrapportering og de reviderede ESRS.

Selve ESRS er det centrale faglige grundlag. EFRAGs ESRS Knowledge Hub er en praktisk indgang til både de oprindelige og de reviderede standarder. Hubben viser også ændringer mellem versioner. Det er vigtigt i 2026, hvor regelsættet er i overgang.

EFRAGs Implementation Guidance om materiality assessment, value chain og datapoints er fortsat nyttig til at forstå den praktiske tankegang bag ESRS. EFRAG gør samtidig opmærksom på, at vejledningerne er ikke-bindende, og at der endnu ikke er opdaterede implementation guides til de reviderede ESRS fra 2026. De ældre vejledninger skal derfor bruges med versionskontrol.

Til klimadata er GHG Protocol Corporate Standard og Corporate Value Chain (Scope 3) Standard blandt de mest brugte faglige referencer. De bruges til at strukturere virksomheders drivhusgasopgørelser og værdikædeemissioner. De er et supplement til ESRS og ikke en erstatning for CSRD-reglerne.

Der findes bøger om ESG og sustainability reporting, men de bliver hurtigt forældede på CSRD-området. Fagfolk bør derfor prioritere gældende lovtekst, Erhvervsstyrelsens vejledning, ESRS og EFRAGs løbende materiale frem for en enkelt lærebog.