Cookie Consent Opsætning (Cookiebot/Usercentrics)

Hvad bruges Cookiebot og Usercentrics til?

Cookiebot og Usercentrics er samtykkeløsninger til hjemmesider og apps. Fagudtrykket er en CMP (Consent Management Platform — en platform, der styrer brugernes samtykke). Løsningen har tre opgaver, og de hænger sammen.

Den første opgave er at spørge. Brugeren møder et cookiebanner og vælger, hvad der må sættes på deres enhed: statistik, markedsføring, præferencer. Cookies, der er teknisk nødvendige for at siden virker — login, indkøbskurv, sikkerhed — kræver ikke samtykke og skal derfor heller ikke stå som et valg.

Den anden opgave er den vigtigste, og det er den, de fleste fejl handler om: at holde igen. Indtil brugeren har sagt ja, skal scripts, pixels og indlejret indhold være slået fra. Cookiebot kan gøre det på to måder. Automatisk blokering betyder, at Cookiebot-scriptet lægges allerførst i sidens head og bremser de trackere, som en scanning af domænet har fundet. Manuel blokering betyder, at hvert enkelt script markeres i koden med en samtykkekategori, så browseren ikke kører det, før samtykket er der. Den manuelle vej er mere arbejde, men giver fuld kontrol og bruges typisk, når den automatiske blokering ødelægger funktioner på siden.

Den tredje opgave er at dokumentere. Løsningen fører en samtykkelog, så virksomheden kan vise, hvad den enkelte bruger har sagt ja til og hvornår. Den bygger også en cookiedeklaration — den liste over cookies og formål, der ligger på cookiepolitik-siden — ud fra de scanninger, der køres af domænet.

Dertil kommer koblingen til annonce- og måleværktøjer. Google Consent Mode v2 er den mekanisme, Googles tags bruger til at få at vide, om brugeren har givet samtykke til statistik og annoncering. Signalet sendes fra samtykkeløsningen videre til Google Analytics 4, Google Ads og andre tags, typisk via Google Tag Manager. Er den kobling forkert, opfører Google-tags sig som om, der er svaret nej — eller værre: som om der er svaret ja.

Cookiebot er et varemærke under Usercentrics A/S, der er registreret i Danmark med hovedkontor i København. Samme hus står bag to forskellige produkter: Cookiebot CMP, der er scanningsdrevet og hurtigt at komme i gang med, og Usercentrics CMP til web og apps, der er mere konfigurerbar og bruges i større opsætninger med flere brands, sprog og platforme.

En ting er værd at slå fast: værktøjet gør ikke i sig selv en hjemmeside lovlig. I Danmark gælder to regelsæt samtidig. Cookiebekendtgørelsen handler om selve lagringen og aflæsningen af oplysninger på brugerens udstyr, og Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med den. Databeskyttelsesreglerne (GDPR) handler om den efterfølgende behandling af personoplysninger, og der er Datatilsynet tilsynsmyndighed. De to myndigheder udsendte i maj 2025 en fælles vejledning om cookies og lignende teknologier. Tilsynet ser på, hvad hjemmesiden faktisk gør, ikke på hvilket produkt der er købt.

Hvem bruger Cookiebot og Usercentrics?

I danske virksomheder sidder arbejdet sjældent ét sted. Det er ofte marketingafdelingen, der ejer værktøjet, fordi det påvirker annoncering og måling, mens jura eller den databeskyttelsesansvarlige ejer kravene, og en udvikler eller et bureau ejer koden. Derfor opstår mange problemer i mellemrummet mellem de tre.

Webshops er den tungeste brugergruppe. De kører typisk Google Ads, Meta Pixel, e-mailmarketing, anmeldelsesværktøjer og chat på samme side, og hvert nyt værktøj sætter nye cookies. Medier, forlag og andre annoncefinansierede sites bruger de samme løsninger, ofte med IAB TCF-rammen, fordi annoncepartnerne kræver et standardiseret samtykkesignal.

B2B-virksomheder med marketing automation, LinkedIn Insight Tag og formularsporing er en anden stor gruppe. Det samme gælder rejse-, forsikrings- og sundhedsområdet, hvor data er følsomme, og hvor tilsynet har haft særligt fokus.

Offentlige myndigheder, kommuner og selvejende institutioner bruger også samtykkeløsninger. De er ekstra udsatte, fordi deres hjemmesider ofte indlejrer kort, videoer og selvbetjeningsløsninger fra tredjeparter.

På leverandørsiden er det web- og marketingbureauer, tracking- og analytics-specialister, freelance-udviklere på WordPress, Shopify og Umbraco samt advokater og GDPR-rådgivere, der arbejder i værktøjet til daglig. Bureauerne administrerer typisk mange kunders opsætninger fra samme konto.

Typiske opgaver for en Cookiebot- eller Usercentrics-specialist

Førstegangsopsætning er den enkleste opgave. Konto og domæne oprettes, scriptet lægges korrekt ind, siden scannes, cookies klassificeres, bannerets tekster skrives på dansk, og Consent Mode og Google Tag Manager kobles på. Det er typisk gjort på kort tid på en simpel hjemmeside.

Den hyppigste henvendelse er en anden: banneret er der, men der sættes cookies alligevel. Årsagerne går igen. Cookiebot-scriptet ligger ikke som det allerførste i head. Det er indsat mere end én gang. Det er lagt ind via Google Tag Manager, samtidig med at Tag Manager selv fyrer tags af, før samtykket er registreret. Scanningen har ikke fundet de cookies, der sættes af indlejret indhold som YouTube, Google Maps, chatwidgets eller varmekort. Eller trackingen kører server-side, hvor blokering i browseren slet ikke rammer den. Fejlsøgningen består i at læse siden i browserens udviklerværktøjer, se hvilke kald der går ud før samtykket, og finde ud af, hvem der udløser dem.

Uklassificerede cookies i deklarationen er en beslægtet opgave. Scanneren finder en cookie, men ved ikke hvad den gør, og så blokeres den ikke pålideligt. Nogen skal finde ud af, hvor den kommer fra, og kategorisere den korrekt.

Ombygning af selve banneret fylder mere efter den fælles vejledning fra 2025. Det skal være lige så nemt at afvise som at acceptere, intet må være forudafkrydset, brugeren skal kunne give samtykke til de enkelte formål hver for sig, og samtykket skal kunne trækkes tilbage bagefter. Banneret skal desuden være på dansk, hvis hjemmesiden er det — et engelsk banner på en dansk side er et af de forhold, man kan klage over til Digitaliseringsstyrelsen. Meget af arbejdet her er at rette designvalg, der presser brugeren mod at acceptere.

Tab af data i Google Analytics 4 og Google Ads er en klassiker. Efter en stramning af opsætningen falder tallene, og virksomheden vil vide, om det er en fejl eller virkeligheden. Specialisten skiller de to ad, kontrollerer om samtykkesignalerne rent faktisk sendes videre, og vurderer om opsætningen skal køre i basis- eller avanceret tilstand.

Migrering er en tilbagevendende opgave. Det kan være væk fra et gratis WordPress-plugin, mellem Cookiebot og en anden dansk CMP som Cookie Information, eller fra Cookiebot til Usercentrics CMP, når virksomheden får apps eller flere brands. Selve banneret er den lette del. Blokeringen skal laves om fra bunden, fordi de to løsninger markerer scripts forskelligt.

Sværere opsætninger kræver mere: enkeltside-applikationer i React eller Vue, hvor samtykket skal genlæses uden sideskift, apps hvor samtykket håndteres i en SDK i stedet for i en browser, koncerner med mange domæner og sprog, og server-side tagging hvor samtykket skal følge med til serveren.

Endelig er der tilsynssagerne. Har virksomheden modtaget et høringsbrev fra Digitaliseringsstyrelsen om sin brug af sporingsteknologier, går opgaven ud på at rette de påtalte mangler inden fristen, dokumentere ændringerne og svare myndigheden. Et tilsyn med udvalgte danske hjemmesider har vist, at samtlige undersøgte sider satte sporingsteknologier, før brugeren havde haft mulighed for at give samtykke — så det er ikke et sjældent brev at få.

Mange virksomheder køber desuden et fast årligt eftersyn. Nye værktøjer sniger sig ind på hjemmesiden hen over året, og en opsætning, der var korrekt sidste sommer, er sjældent korrekt et år efter.

Hvordan lærer man Cookiebot og Usercentrics?

Der findes ingen officiel dansk uddannelse i cookiesamtykke. Den anerkendte vej er en kombination af leverandørens egen dokumentation, myndighedernes vejledninger og praktisk fejlsøgning.

Start med Cookiebot Support og udviklerdokumentationen på support.cookiebot.com. Det er her, de tekniske detaljer står: hvordan scriptet implementeres manuelt, forskellen på automatisk og manuel blokering, hvordan man undtager et enkelt script, og hvordan tags gøres betingede i Google Tag Manager. Det er værktøjets egentlige facitliste, og de fleste konkrete fejl er beskrevet der.

Usercentrics Academy på courses.usercentrics.com er leverandørens gratis kursusplatform med blandt andet et kursus i Google Consent Mode v2. For bureauer findes Cookiebot by Usercentrics Partner Certification Program, som er en online træning og prøve, der giver et partnerbevis. Begge dele er leverandørens eget materiale — nyttigt til produktet, ikke et juridisk bevis.

Den juridiske del læres bedst hos myndighederne. Digitaliseringsstyrelsens cookievejledning og den fælles vejledning fra Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen om brug af cookies og lignende teknologier er skrevet til dem, der ejer en hjemmeside, og de er konkrete nok til at kunne bruges som tjekliste. Datatilsynets afgørelser og udtalelser om cookiebannere og cookie walls viser, hvor grænsen reelt går.

Den tekniske del læres kun ved at gøre det. Sæt løsningen op på en rigtig hjemmeside, åbn browserens udviklerværktøjer og se, hvilke netværkskald og cookies der optræder, før du har rørt banneret. Brug Google Tag Managers forhåndsvisning til at følge samtykkesignalerne tag for tag. Kend også Googles egen dokumentation for Consent Mode, for det er der, halvdelen af problemerne bor.

Vær realistisk om læringskurven. At installere Cookiebot på en simpel WordPress-side kan man lære på en eftermiddag. At gennemskue hvorfor en webshop med tredive integrationer stadig sætter markedsføringscookies før samtykke, kræver kendskab til både trackinglandskabet, frontend-kode og reglerne — og det tager længere tid end et weekendkursus.

En god specialist på området er sjældent kun tekniker eller kun jurist. Det er typisk en, der kan læse en cookievejledning og en netværksfane i samme arbejdsgang.