Kompetence

Bekræftet / Legaliseret Oversættelse (Translatør)

Danmark har ikke længere et lovpligtigt translatørbevis eller en offentlig stempelret; beskikkelsesordningen blev afskaffet i 2016. Bekræftelse og legalisering sker i stedet efter reglerne for den konkrete oversættelse og dokumenttype.

Til private, freelancere og konsulenter

Den øverste plads er ledig

Arbejder du med Bekræftet / Legaliseret Oversættelse (Translatør)?

Vi husker kompetencen og sætter den på dit kort. Udgiv det, og du står her som den første — pladserne tildeles efter tid og kan ikke købes.

Tag den øverste plads — gratis

Gratis · ca. 30 sekunder · intet betalingskort

Til virksomheder

Vær de første der søger her

Leder I efter hjælp til Bekræftet / Legaliseret Oversættelse (Translatør)?

Der er ingen specialister med netop denne kompetence endnu. Vis at I søger, så står jeres behov her på siden — og specialister kan skrive direkte til jer i stedet for at I skal lede.

Få specialister til at skrive til jer

Gratis · 2 trin · fjern med ét klik

Vil I bare holdes orienteret? Følg kompetencen — én besked når den første specialist er her, ikke et nyhedsbrev.

Hvem skal have en bekræftet eller legaliseret oversættelse? Danmark har ikke længere et lovpligtigt translatørbevis eller en offentlig stempelret for translatører. Den tidligere beskikkelsesordning blev afskaffet med lov nr. 740 af 1. juni 2015. Ophævelsen af lov om translatører og tolke trådte i kraft den 1. januar 2016.

Det betyder, at man ikke længere søger staten om beskikkelse som translatør, og translatørtitlen er ikke længere en beskyttet titel. Udenrigsministeriet oplyser samtidig direkte, at en oversættelse, som skal legaliseres efter ministeriets procedure, ikke behøver at være udført af en certificeret translatør.

Der skal skelnes mellem en bekræftet oversættelse og en legaliseret oversættelse.

Ved retssager gælder retsplejelovens § 149. Dokumenter på et fremmed sprog skal ledsages af en oversættelse. Hvis retten eller modparten kræver det, skal oversættelsen bekræftes af en uddannet translatør eller lignende. Det er altså et krav til den konkrete oversættelse og personens faglige baggrund, ikke et krav om et aktuelt statsligt translatørbevis.

Når en oversættelse af et dokument udstedt af en offentlig dansk myndighed skal legaliseres til brug i udlandet, gælder Udenrigsministeriets legaliseringsprocedure. Oversætteren underskriver en tro- og loveerklæring om, at oversættelsen efter bedste evne er sand og korrekt.

Tro- og loveerklæringen skal enten påtegnes af en notar ved byretten eller, for translatørvirksomheder, bekræftes af et relevant handelskammer som Dansk Erhverv eller Dansk Industri. Oversættelsen, erklæringen og originaldokumentet samles derefter og kan legaliseres hos Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet kræver ved denne procedure, at selve originaldokumentet fra den danske myndighed også legaliseres. Ministeriet legaliserer ikke oversættelser af dokumenter, som ikke er udstedt af offentlige danske myndigheder, og heller ikke oversættelser af udenlandske dokumenter.

Legalisering betyder ikke, at Udenrigsministeriet kontrollerer oversættelsens sproglige kvalitet. Legaliseringsprocessen bruges til at bekræfte dokumentets relevante underskrifter og påtegninger, så dokumentet kan anvendes i den internationale dokumentkæde.

Hvor tager man beviset til bekræftet eller legaliseret oversættelse? Der findes ikke længere et myndighedsgodkendt translatørbevis, en statslig translatøreksamen med beskikkelse eller godkendte prøvesteder, hvor man kan opnå en officiel dansk stempelret.

Lov nr. 740 af 1. juni 2015 ophævede lov om translatører og tolke og dermed den tidligere offentlige beskikkelsesordning. Man skal derfor ikke ansøge Erhvervsstyrelsen eller en anden myndighed om en ny translatørbeskikkelse.

Hvis formålet er at få en konkret dansk myndighedsoversættelse legaliseret til brug i udlandet, er forløbet i stedet dokumentbaseret. Oversætteren udarbejder oversættelsen og underskriver Udenrigsministeriets tro- og loveerklæring. Underskriften påtegnes hos en notar ved byretten. En translatørvirksomhed kan efter Udenrigsministeriets vejledning i stedet benytte et relevant handelskammer.

Derefter indleveres den samlede dokumentpakke til Udenrigsministeriets Legaliseringskontor efter ministeriets gældende procedure. Udenrigsministeriet er Danmarks centrale myndighed for Apostille på danske offentlige dokumenter.

Et Apostille-stempel er heller ikke et translatørbevis. Apostillen knytter sig til det konkrete dokument og den relevante offentlige underskrift eller påtegning.

Ved dokumenter til danske retssager er situationen anderledes. Retsplejelovens § 149 kræver i de relevante tilfælde en uddannet translatør eller lignende, men der findes ikke en ny statslig beskikkelsesprøve, som personen først skal bestå.

Pris og varighed for bekræftet eller legaliseret oversættelse Der findes ingen offentlig pris eller fast varighed for at tage et lovpligtigt translatørbevis, fordi denne beskikkelsesordning ikke længere findes.

Prisen for selve oversættelsesarbejdet fastsættes af oversætteren eller oversættelsesvirksomheden. Den er ikke en myndighedsfastsat pris.

Ved legalisering skal der desuden betales efter Udenrigsministeriets gældende regler for legalisering eller Apostille. Det aktuelle beløb bør kontrolleres direkte i Udenrigsministeriets webshop eller gældende gebyrregler, da gebyrer kan ændres.

Hvis legaliseringsdokumenterne sendes fysisk til Udenrigsministeriet, oplyser ministeriet en forventet sagsbehandlingstid på 5-7 hverdage efter modtagelsen. Ministeriet gør samtidig opmærksom på, at behandlingstiden kan være længere i travle perioder.

Ved personligt fremmøde oplyser Udenrigsministeriet, at et dokument, som indleveres personligt og opfylder kravene, kan legaliseres ved fremmødet.

Selve oversættelsens leveringstid afhænger af dokumentets omfang, sprog og kompleksitet og er derfor ikke fastsat i lovgivningen.

Gyldighed og fornyelse af bekræftet eller legaliseret oversættelse Der er ingen gyldighedsperiode eller fornyelsesordning for et dansk translatørbevis, fordi staten ikke længere udsteder den tidligere translatørbeskikkelse.

En oversætter skal derfor heller ikke løbende forny en offentlig stempelret for at udføre oversættelser efter Udenrigsministeriets legaliseringsprocedure.

En legalisering eller Apostille vedrører det konkrete dokument. Om en udenlandsk myndighed accepterer dokumentet, afhænger også af modtagerlandets regler og af selve dokumenttypen. Et land eller en myndighed kan eksempelvis stille egne krav til, hvor nyt det underliggende dokument skal være eller hvilken form for oversættelse der accepteres.

Inden en oversættelse bestilles eller legaliseres, bør kravene derfor kontrolleres hos den myndighed eller institution, som skal modtage dokumentet. Det er især vigtigt ved attester, domstolsdokumenter, uddannelsespapirer, civilstandsdokumenter og andre dokumenter til udenlandske myndigheder.

Inden for EU gælder der desuden særlige regler for visse offentlige dokumenter. Udenrigsministeriet oplyser, at EU-forordning 2016/1191 fritager en række dokumenter fra legaliseringskravet mellem medlemsstater, og at visse dokumenter kan ledsages af et flersproget standardformular i stedet for en særskilt oversættelse.

Ofte stillede spørgsmål

Findes der stadig statsautoriserede translatører med officiel stempelret i Danmark?

Der udstedes ikke længere en offentlig dansk translatørbeskikkelse. Lov nr. 740 af 1. juni 2015 ophævede lov om translatører og tolke med virkning fra 1. januar 2016. Dermed blev beskikkelsesordningen og den tidligere beskyttelse af translatørtitlen afskaffet. Tidligere beskikkelser kan stadig omtales historisk, men der udstedes ikke nye efter den gamle ordning.

Skal en legaliseret oversættelse laves af en certificeret translatør?

Ikke efter Udenrigsministeriets danske legaliseringsprocedure. Ministeriet oplyser direkte, at der ikke stilles krav om en certificeret translatør. Ved oversættelse af et dansk myndighedsdokument skal oversætteren i stedet underskrive en tro- og loveerklæring, som påtegnes af notar eller for en translatørvirksomhed bekræftes af et relevant handelskammer.

Hvordan får man en oversættelse legaliseret i Danmark?

For et dokument udstedt af en offentlig dansk myndighed oversættes originalen, og oversætteren underskriver en tro- og loveerklæring. Erklæringen påtegnes hos notar ved byretten eller efter reglerne via relevant handelskammer. Oversættelsen, erklæringen og originalen samles og indleveres derefter til Udenrigsministeriet. Originaldokumentet skal også legaliseres.

Kræver retten en statsautoriseret translatør til oversatte dokumenter?

Retsplejelovens § 149 bruger ikke længere kravet om en statsbeskikket translatør. Hvis retten eller modparten kræver en bekræftet oversættelse, skal den bekræftes af en uddannet translatør eller lignende. Kravet gælder altså den faglige kvalifikation og den konkrete oversættelse, ikke et aktuelt statsligt translatørbevis.

Er en Apostille det samme som en bekræftet oversættelse?

Nej. En oversættelse gengiver dokumentets indhold på et andet sprog, mens en Apostille er en offentlig legaliseringspåtegning på det relevante dokument eller den relevante påtegning. Ved en dansk myndighedsoversættelse til legalisering indgår både originalen, oversættelsen og oversætterens påtegnede tro- og loveerklæring i processen.

Se alle kompetencer