Bekræftet / Legaliseret Oversættelse (Translatør)

Hvem skal have en bekræftet eller legaliseret oversættelse? Danmark har ikke længere et lovpligtigt translatørbevis eller en offentlig stempelret for translatører. Den tidligere beskikkelsesordning blev afskaffet med lov nr. 740 af 1. juni 2015. Ophævelsen af lov om translatører og tolke trådte i kraft den 1. januar 2016.

Det betyder, at man ikke længere søger staten om beskikkelse som translatør, og translatørtitlen er ikke længere en beskyttet titel. Udenrigsministeriet oplyser samtidig direkte, at en oversættelse, som skal legaliseres efter ministeriets procedure, ikke behøver at være udført af en certificeret translatør.

Der skal skelnes mellem en bekræftet oversættelse og en legaliseret oversættelse.

Ved retssager gælder retsplejelovens § 149. Dokumenter på et fremmed sprog skal ledsages af en oversættelse. Hvis retten eller modparten kræver det, skal oversættelsen bekræftes af en uddannet translatør eller lignende. Det er altså et krav til den konkrete oversættelse og personens faglige baggrund, ikke et krav om et aktuelt statsligt translatørbevis.

Når en oversættelse af et dokument udstedt af en offentlig dansk myndighed skal legaliseres til brug i udlandet, gælder Udenrigsministeriets legaliseringsprocedure. Oversætteren underskriver en tro- og loveerklæring om, at oversættelsen efter bedste evne er sand og korrekt.

Tro- og loveerklæringen skal enten påtegnes af en notar ved byretten eller, for translatørvirksomheder, bekræftes af et relevant handelskammer som Dansk Erhverv eller Dansk Industri. Oversættelsen, erklæringen og originaldokumentet samles derefter og kan legaliseres hos Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet kræver ved denne procedure, at selve originaldokumentet fra den danske myndighed også legaliseres. Ministeriet legaliserer ikke oversættelser af dokumenter, som ikke er udstedt af offentlige danske myndigheder, og heller ikke oversættelser af udenlandske dokumenter.

Legalisering betyder ikke, at Udenrigsministeriet kontrollerer oversættelsens sproglige kvalitet. Legaliseringsprocessen bruges til at bekræfte dokumentets relevante underskrifter og påtegninger, så dokumentet kan anvendes i den internationale dokumentkæde.

Hvor tager man beviset til bekræftet eller legaliseret oversættelse? Der findes ikke længere et myndighedsgodkendt translatørbevis, en statslig translatøreksamen med beskikkelse eller godkendte prøvesteder, hvor man kan opnå en officiel dansk stempelret.

Lov nr. 740 af 1. juni 2015 ophævede lov om translatører og tolke og dermed den tidligere offentlige beskikkelsesordning. Man skal derfor ikke ansøge Erhvervsstyrelsen eller en anden myndighed om en ny translatørbeskikkelse.

Hvis formålet er at få en konkret dansk myndighedsoversættelse legaliseret til brug i udlandet, er forløbet i stedet dokumentbaseret. Oversætteren udarbejder oversættelsen og underskriver Udenrigsministeriets tro- og loveerklæring. Underskriften påtegnes hos en notar ved byretten. En translatørvirksomhed kan efter Udenrigsministeriets vejledning i stedet benytte et relevant handelskammer.

Derefter indleveres den samlede dokumentpakke til Udenrigsministeriets Legaliseringskontor efter ministeriets gældende procedure. Udenrigsministeriet er Danmarks centrale myndighed for Apostille på danske offentlige dokumenter.

Et Apostille-stempel er heller ikke et translatørbevis. Apostillen knytter sig til det konkrete dokument og den relevante offentlige underskrift eller påtegning.

Ved dokumenter til danske retssager er situationen anderledes. Retsplejelovens § 149 kræver i de relevante tilfælde en uddannet translatør eller lignende, men der findes ikke en ny statslig beskikkelsesprøve, som personen først skal bestå.

Pris og varighed for bekræftet eller legaliseret oversættelse Der findes ingen offentlig pris eller fast varighed for at tage et lovpligtigt translatørbevis, fordi denne beskikkelsesordning ikke længere findes.

Prisen for selve oversættelsesarbejdet fastsættes af oversætteren eller oversættelsesvirksomheden. Den er ikke en myndighedsfastsat pris.

Ved legalisering skal der desuden betales efter Udenrigsministeriets gældende regler for legalisering eller Apostille. Det aktuelle beløb bør kontrolleres direkte i Udenrigsministeriets webshop eller gældende gebyrregler, da gebyrer kan ændres.

Hvis legaliseringsdokumenterne sendes fysisk til Udenrigsministeriet, oplyser ministeriet en forventet sagsbehandlingstid på 5-7 hverdage efter modtagelsen. Ministeriet gør samtidig opmærksom på, at behandlingstiden kan være længere i travle perioder.

Ved personligt fremmøde oplyser Udenrigsministeriet, at et dokument, som indleveres personligt og opfylder kravene, kan legaliseres ved fremmødet.

Selve oversættelsens leveringstid afhænger af dokumentets omfang, sprog og kompleksitet og er derfor ikke fastsat i lovgivningen.

Gyldighed og fornyelse af bekræftet eller legaliseret oversættelse Der er ingen gyldighedsperiode eller fornyelsesordning for et dansk translatørbevis, fordi staten ikke længere udsteder den tidligere translatørbeskikkelse.

En oversætter skal derfor heller ikke løbende forny en offentlig stempelret for at udføre oversættelser efter Udenrigsministeriets legaliseringsprocedure.

En legalisering eller Apostille vedrører det konkrete dokument. Om en udenlandsk myndighed accepterer dokumentet, afhænger også af modtagerlandets regler og af selve dokumenttypen. Et land eller en myndighed kan eksempelvis stille egne krav til, hvor nyt det underliggende dokument skal være eller hvilken form for oversættelse der accepteres.

Inden en oversættelse bestilles eller legaliseres, bør kravene derfor kontrolleres hos den myndighed eller institution, som skal modtage dokumentet. Det er især vigtigt ved attester, domstolsdokumenter, uddannelsespapirer, civilstandsdokumenter og andre dokumenter til udenlandske myndigheder.

Inden for EU gælder der desuden særlige regler for visse offentlige dokumenter. Udenrigsministeriet oplyser, at EU-forordning 2016/1191 fritager en række dokumenter fra legaliseringskravet mellem medlemsstater, og at visse dokumenter kan ledsages af et flersproget standardformular i stedet for en særskilt oversættelse.