Adobe Illustrator Vektorisering

Hvad bruges Adobe Illustrator-vektorisering til?

Vektorisering i Adobe Illustrator handler om at lave et billede af pixels om til kurver. Et JPG- eller PNG-logo består af små farvede firkanter. Forstørrer du det, bliver kanterne takkede og uskarpe. En vektorfil beskriver i stedet formerne som matematik: punkter, linjer og flader. Den samme fil er derfor lige skarp i tre centimeter på en brystlomme og i tre meter på en gavl.

Funktionen hedder Billedvektorisering i den danske udgave af Illustrator og Image Trace i den engelske. Du markerer billedet og åbner panelet under menuen Vindue. Panelet har faste forudindstillinger som Sort/hvid, Gråtoner, 3 farver, Autofarve og Kontur, og skydere for tærskel, stier, hjørner og støj. Illustrator har også et arbejdsområde, der hedder Vektorisering. Resultatet er levende, indtil du trykker Udvid. Først derefter er det rigtige baner, du kan redigere punkt for punkt.

Den typiske anledning er en besked fra et trykkeri, en skiltemager eller en tøjleverandør: "Vi kan ikke bruge dit logo, vi skal have en vektorfil." Virksomheden har måske kun logoet som et lille PNG fra hjemmesiden, et udklip fra en gammel PowerPoint eller et scan af et brevpapir. Vektorisering er vejen fra det materiale til en fil, produktionen kan læse.

Det er vigtigt at være ærlig om, hvad automatikken kan. På et lille, pixeleret logo giver den automatiske vektorisering ofte bølgede kanter, hundredvis af overflødige ankerpunkter og farver, der er lidt ved siden af. Bogstaver bliver til former, der ligner bogstaver, men ikke er tekst. Derfor betyder "vektorisering af et logo" i praksis som regel rentegning: pixelbilledet lægges ind som skabelon, og formerne tegnes op på ny med pennen, geometriske former og formbygger. Automatikken bruges til det, den er god til — skitser, stempler, håndtegninger, mønstre og enkle sort-hvide motiver.

En vektorfil løser desuden en anden opgave end skarphed. Elementerne kan skilles ad. Du kan skifte en farve, fjerne en baggrund, lave en negativ udgave i hvid, tilføje en konturlinje til folieudskæring eller sætte et Pantone-nummer på. Det kan man ikke i en JPG.

Hvem bruger Adobe Illustrator-vektorisering?

Grafiske fagfolk bruger værktøjet dagligt: mediegrafikere, grafiske designere, DTP'ere og prepress-medarbejdere på reklamebureauer, trykkerier og i marketingafdelinger.

Men den største brug i Danmark sidder i produktionsleddet. Skiltemagere og folievirksomheder skal have rene baner, før en skæreplotter kan skære bogstaver ud i folie til bil, vindue eller facade. Tekstiltrykkerier og broderivirksomheder kræver AI, EPS eller PDF med ægte vektorindhold, før de kan lave film til serigrafi, skære flex- og flock-folie eller lave et broderiprogram. Skilte-, laser- og CNC-virksomheder bruger vektorkonturer som skærebane i træ, akryl og metal. Emballage- og etiketproducenter arbejder med stanselinjer og spotfarver, som kun findes i vektor.

Ud over de grafiske fag er det virksomheder, der pludselig står med et gammelt mærke: en produktionsvirksomhed, hvis logo blev tegnet i 1990'erne og kun findes på et scannet brevpapir; en forening eller sportsklub, der skal have trøjer; et bryggeri eller en fødevareproducent, der skal have nye etiketter; en kommune eller institution med et byvåben i lav opløsning. Også webfolk vektoriserer, fordi et SVG-ikon fylder lidt og er skarpt på alle skærme, og fordi det kan farves med kode.

En del arbejder i CorelDRAW i stedet for Illustrator, især ældre skilte- og tekstilvirksomheder. Inkscape og Affinity Designer bruges også. Filerne udveksles på tværs som EPS, PDF eller SVG, så en Illustrator-specialist skal typisk kunne modtage og aflevere til de andre programmer.

Typiske opgaver for en specialist i Adobe Illustrator-vektorisering

Rentegning af et gammelt logo er den klart hyppigste bestilling. Kunden sender det bedste materiale, der findes, og får et logo bygget op fra bunden med rene kurver. Til opgaven hører at finde eller genskabe skrifttypen, rette skæve bogstavafstande op og beslutte, hvad der er en fejl i det gamle scan, og hvad der er en bevidst detalje i mærket. Det sidste skal afklares med kunden, ikke gættes.

En beslægtet opgave er redning af filer, der ser ud som vektor, men ikke er det. Det sker konstant: nogen har lagt en JPG ind i et layoutprogram og gemt som EPS eller PDF. Filnavnet er rigtigt, indholdet er stadig pixels. En specialist tjekker filen, forklarer hvad der reelt er i den, og tegner den om, hvis det er nødvendigt.

Derefter kommer klargøring til en bestemt produktion. Det er her mange opgaver ligger. Til serigrafi skal farverne skilles i separate flader og reduceres i antal. Til folieudskæring skal alle baner være lukkede, sammensatte former skal forenes, og der skal typisk ligge en konturlinje som spotfarve. Til broderi skal motivet forenkles, fordi tynde streger og små detaljer ikke kan sys. Til laser og CNC skal streger have præcis den tykkelse, maskinen forventer. Til storformat skal filen ligge i CMYK med de rigtige Pantone-farver defineret.

Oprydning i eksisterende vektorfiler bestilles også. En automatisk vektorisering kan efterlade tusindvis af ankerpunkter, dubletbaner oven i hinanden, løse punkter og tomme tekstobjekter. Filen bliver tung, skæreplotteren kører langsomt, og kanterne bliver rystede. Specialisten reducerer punkter, fjerner skrald og retter kurverne op, uden at formen ændrer sig.

En del opgaver handler om at levere et helt sæt frem for én fil. Et logopakke-job indeholder typisk vandret og lodret opsætning, en positiv og en negativ udgave, en ren sort-hvid version til stempler og fax-agtige formål, filer i CMYK til tryk og RGB eller SVG til skærm, samt en beskrivelse af farver og frizone. Tekst konverteres til konturer, så skrifttypen ikke skifter hos modtageren.

Endelig er der de tekniske opsætningsopgaver. Vektorisering af gamle tekniske tegninger, kort, mønstre eller skalaer. Genskabelse af tegninger fra scannede papiroriginaler. Opsætning af faste forudindstillinger, handlinger og skabeloner, så en marketingafdeling kan køre ensartede filer igennem selv. Og oplæring af interne medarbejdere, så virksomheden fremover kan lave de simple ting uden hjælp.

Et godt råd, hvis du bestiller: bed om at få de redigerbare kildefiler udleveret sammen med de færdige, og aftal skriftligt, at I ejer dem. Så står I ikke samme sted igen om fem år.

Hvordan lærer man Adobe Illustrator-vektorisering?

Selve panelet lærer du på en eftermiddag. Adobes egen danske hjælpeside om billedvektorisering gennemgår alle indstillinger — farvetilstand, tærskel, stier, hjørner, støj og forskellen på de gamle og de forbedrede forudindstillinger. Den er gratis og opdateres, når funktionen ændrer sig. Adobe har også korte videovejledninger til Illustrator på deres eget lærested.

Det, der tager tid, er håndværket bagefter: at tegne rene bezierkurver, sætte ankerpunkter få og rigtige steder, og forstå hvad en trykmaskine, en plotter eller en broderimaskine faktisk kan. Den del kommer af mængdetræning. En klassisk øvelse er at tegne kendte logoer op i hånden ovenpå et pixelbillede og sammenligne med originalen bagefter. Efter tyve stykker kan man se forskel på en kurve, der er rigtig, og en der bare næsten passer.

I Danmark er den anerkendte formelle vej mediegrafikeruddannelsen, en erhvervsuddannelse der veksler mellem skole og læreplads og varer 3 år og 11 måneder. Er du over 25, kan den tages som erhvervsuddannelse for voksne, ofte kortere med merit for erfaring. Grafisk tekniker er den beslægtede uddannelse på produktionssiden. Til efteruddannelse findes AMU-kurser i grafisk produktion, som udbydes af erhvervsskolerne og kan findes på amukurs.dk.

Af beviser findes Adobe Certified Professional i Graphic Design & Illustration Using Adobe Illustrator. Prøven tages hos Certiport, som er Adobes prøvepartner, enten online eller på et testcenter, og certificeringen gælder tre år fra udstedelsen. Den dokumenterer programkendskab. Den siger ikke i sig selv noget om, hvor godt du tegner, og danske arbejdsgivere lægger typisk mere vægt på en portefølje end på beviset.

Af bøger er Adobe Illustrator Classroom in a Book fra Adobe Press den mest udbredte gennemgang med øvefiler. Ud over Illustrator er det værd at kende Inkscape, som er gratis og kan det samme i det små, hvis du kun skal vektorisere lejlighedsvis.

En ærlig forventningsafstemning til sidst: du kan lære at trykke på Billedvektorisering samme dag. At levere en trykklar vektorfil, som et trykkeri ikke sender retur, er et fag, og det tager måneder at få rutine i. Skal et logo bruges på skilte, tøj og emballage i mange år frem, er det som regel den billigste løsning at få det tegnet ordentligt op én gang.