Sådan vedligeholder du gummistøvler så de ikke revner

Tør først det værste af med en klud eller en blød børste. Skyl derefter resten af med koldt vand, og tør efter med en klud, der ikke ridser.

Grunden til at gøre det med det samme er, at indtørret mudder trækker fugt ud af gummiet og skal skrubbes hårdere af senere. Sidder der genstridigt snavs, så brug sæbevand.

⛔ Brug ikke rensemidler eller opløsningsmidler på gummiet. Det kan virke oplagt. Men de beskadiger både materialet og de dele, støvlen er sat sammen af.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en ensartet, mat overflade uden mudderrester i sålens mønster eller i sømmen mellem sål og skaft.

Hvis mudderet er tørret ind: Lad støvlerne stå i en balje med lunkent vand nogle minutter, så det løsner sig selv. Skrab ikke med noget hårdt.

Hvis der sidder gødning eller olie på: Sæbevand og en blød børste. Fristelsen til at tage terpentin er netop den, der ødelægger gummiet.

Hvis støvlerne har en neopren-del foroven: Vask den i hånden med lunkent vand. Den slags må ikke i vaskemaskinen, og heller ikke i en opvaskemaskine.

Stil støvlerne til tørre ved almindelig rumtemperatur, væk fra alle kunstige varmekilder. Det tager længere tid, og det er hele pointen.

Varme kan skabe revner og krakelering, som ødelægger støvlens vandtæthed. Gummiet tørrer ud indefra, mister sin blødhed og springer så ved næste bøj over vristen. En radiator, et tørreskab, en brændeovn eller en hårtørrer gør alle den samme skade — bare hurtigere.

Skal de tørre hurtigere, så prop dem med sammenkrøllet avispapir og skift papiret et par gange. Papiret trækker fugten ud indefra uden at tilføre varme.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke, at støvlen er tør hele vejen ind i tåen, og gummiet skal stadig føles blødt og eftergiveligt.

Hvis de skal bruges igen i morgen tidlig: Avispapir og et luftigt sted er den hurtigste forsvarlige metode. Skift papiret efter et par timer.

Hvis de er våde indeni: Tag sålen ud, hvis den er løs, og tør den for sig. Fugt under sålen bliver ellers stående i dagevis.

Fortryd-vejen: Har støvlerne allerede stået ved en radiator og føles gummiet stift, så behandl dem som i trin 3 og hold dem koldt fremover. Er der kommet et fint netværk af små revner, er skaden varig.

Behandl skaftet, når støvlerne er rene og helt tørre. Naturgummi skal holdes nærende og plejet, ellers revner og sprækker det med tiden.

Det kan gøres med voksbaseret pudsemiddel, et gummiplejemiddel eller flydende vaskemiddel. Det holder gummiet smidigt, øger beskyttelsen mod UV-lys og modvirker, at det revner. Fordel et tyndt lag med en klud, og tør overskuddet af.

⛔ Behandl ikke sålen. Plejemidler på slidbanen gør den glat i vådt eller isglat føre, og det er en fald-risiko frem for en pleje.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en jævn, let mat glans på skaftet. Gummiet skal føles blødt, når du bøjer det over vristen.

Hvis der er kommet en hvidlig hinde på gummiet: Det er almindeligt på naturgummi og sidder på overfladen. Tør det af med en fugtig klud og behandl derefter.

Hvis støvlerne bruges i vådt føre hver dag: Behandl oftere. Vand og slid tager laget af, og det er bøjningen over vristen, der først bliver tør.

Hvis midlet gør støvlerne klistrede: Der er kommet for meget på. Tør efter med en tør klud — et tyndt lag virker bedre end et tykt.

Sæt hælen i en støvleknægt og træk foden op i én bevægelse. Lad være med at træde på hælkappen med den anden fod eller mod et trin.

Det er ikke en detalje. Hver gang du maser hælen ned med den anden tåspids, belaster du hælområdet, og over tid er det netop dér, gummiet splitter. En støvleknægt fjerner den belastning helt — og du slipper for mudrede hænder og sokker.

Sådan ser rigtigt ud: Støvlen skal glide af i én bevægelse, uden at du skal vride foden eller trække i skaftet.

Hvis du ikke har en støvleknægt: Sæt hælen fast i et dørtrin eller under en kant og træk lige op. Det vigtige er at undgå at trykke ned på selve hælkappen.

Hvis støvlerne sidder meget stramt: Løsn skaftet ved at trække det udad, mens du trækker foden op. Vrid ikke — vridning er det, der løsner sømmen mellem sål og skaft.

Hvis der allerede er en revne ved hælen: Så er det denne vane, der har skabt den. Skift metoden nu, ellers vokser revnen hver eneste gang.

Stil altid støvlerne oprejst, så skaftet står lige. Læg sammenkrøllet avispapir i skafterne, hvis de vil falde sammen af sig selv.

Grunden er, at gummiet husker. En støvle, der ligger klappet sammen på en hylde, får et permanent knæk. Et knæk er en svaghed, hvor materialet er tyndere og bøjes hver gang. Det er der, den revner først.

Et støvlestativ, en høj krog eller blot et hjørne, hvor de kan stå op ad væggen, gør arbejdet.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se skaftet stå lige uden folder eller knæk. Der må ikke være et blivende mærke, hvor skaftet bøjer.

Hvis skaftet er så blødt, at det falder sammen: Avispapir hele vejen op, eller et par støvleholdere af plast.

Hvis der allerede er et knæk i skaftet: Fyld støvlen ud med papir og lad den stå oprejst i en uge. En del af folden retter sig ud, hvis gummiet stadig er smidigt.

Hvis de hænger med hælen opad på en krog: Det er fint, så længe skaftet ikke bøjes skarpt over krogen.

Læg støvlerne væk et sted, der er køligt, godt ventileret og tørt, væk fra kraftigt lys. Et skab under trappen er en klassiker af netop den grund.

De tre krav rammer hver sin nedbrydning. Sollys nedbryder naturgummi over tid, varme gør det skørt, og indelukket fugt giver mug i for og sål. Undgå direkte sollys, kunstig varme og frostgrader: alle tre kan gøre gummiet sprødt, så det nedbrydes og revner.

Om langtidsopbevaring er kilderne ikke helt enige om temperaturen, og forskellen er værd at kende:

De to modsiger ikke hinanden så meget, som det ser ud. Rådet om stuetemperatur gælder tekstiler og handler om at undgå de temperatursving, der giver kondens i et uopvarmet rum. Gummiets krav er, at der ikke må være varmt. Det praktiske svar er derfor et rum med stabil temperatur i den kølige ende — ikke en frostkold garage og ikke et varmt bryggers.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke, at rummet er tørt, og støvlerne skal stå frit så luften kommer til dem hele vejen rundt.

Hvis du kun har en uopvarmet garage: Så er svingningerne problemet mere end kulden. Stil dem på en hylde frem for på gulvet, hvor kulden og fugten er værst.

Hvis de skal ligge væk hele sommeren: Rens og behandl dem først, og sørg for at de er knastørre. Restfugt bliver til mug over en sæson.

Hvis de står i et vindue eller under et ovenlys: Flyt dem. Sollys er den nedbrydning, man ikke opdager, før revnerne er der.

Lad ikke støvlerne stå i frostgrader, når de ikke bruges. Temperaturer under nul kan gøre gummiet sprødt, så det nedbrydes og revner.

Det er værd at skelne mellem at bruge dem i frost og at opbevare dem i frost. At gå en tur i minusgrader er hvad de er lavet til. Det skadelige er at lade dem stå time efter time i kulde, især hvis de er våde. Vandet i mikroskopiske revner udvider sig, når det fryser, og gør revnerne større hver gang.

Sådan ser rigtigt ud: Gummiet skal føles blødt og eftergiveligt, når du bøjer skaftet, også efter en kold nat indendørs.

Hvis støvlerne har stået i en kold garage hele vinteren: Tag dem ind og lad dem blive stuetempererede, før du bøjer dem. Koldt gummi revner lettere.

Hvis de er våde og skal bruges igen i morgen: Få dem tørre inden natten. Våde støvler i frost er den værste kombination.

Fortryd-vejen: Er gummiet blevet stift af kulde, så vent med at tage dem på, til de er varmet op. At tvinge en fod ned i en frossen støvle er præcis, hvordan et knæk bliver til en revne.

Kig støvlerne efter et par gange om året, gerne når de alligevel skal behandles. Bøj skaftet over vristen og se på gummiet i godt lys.

De steder, der svigter først, er forudsigelige: bøjningen over vristen, hælkappen og overgangen mellem sål og skaft. Det er de tre steder, materialet bevæger sig eller belastes mest.

En revne, der opdages tidligt, kan lappes med gummiklæb, mens støvlen stadig er tæt. En revne, der har fået lov at vokse gennem hele godstykkelsen, kan sjældent gøres tæt igen.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en ensartet overflade uden fine linjer, når du bøjer skaftet. Gummiet skal fjedre tilbage af sig selv.

Hvis der er et fint net af små revner i overfladen: Det er krakelering fra varme eller sol. Støvlen er stadig tæt, men gummiet er blevet skørt, og det kan ikke gøres om.

Hvis revnen går gennem gummiet: Test tætheden ved at fylde støvlen med vand og lade den stå på et tørt underlag i ti minutter. Kommer der vand igennem, er den utæt.

Hvis det er en sikkerhedsstøvle med stålnæse: Så skal den ikke lappes. En revne kan påvirke beskyttelsen, og den slags støvler udskiftes frem for at repareres.

Revner støvlerne alligevel, så find symptomet her. Det er rigtigt, når gummiet stadig føles blødt og eftergiveligt over vristen efter en hel sæson.

Der er kommet et fint net af små revner i overfladen. Det er krakelering fra varme eller sollys. Støvlen kan sagtens være tæt endnu, men gummiet er blevet skørt, og smidigheden kommer ikke tilbage. Flyt tørrepladsen væk fra varmen, så resten af støvlen holder længere.

Revnen sidder præcis over vristen. Det er bøjestedet, og der revner en udtørret støvle først. Årsagen er næsten altid tørring ved varme eller manglende behandling.

Revnen sidder ved hælen. Så er det måden, støvlerne tages af på. At trykke hælkappen ned med den anden fod splitter gummiet over tid. Skaf en støvleknægt.

Der er et blivende knæk i skaftet. Støvlen har ligget sammenklappet. Fyld den med papir og lad den stå oprejst en uge — er gummiet stadig smidigt, retter en del af folden sig ud.

Der er kommet en hvidlig hinde på gummiet. Det er normalt på naturgummi og sidder på overfladen. Tør af med en fugtig klud og behandl derefter skaftet.

Støvlerne lugter indvendigt. Der er restfugt i for eller sål. Tag sålen ud, hvis den kan tages ud, prop støvlen med avispapir og skift papiret, til den er knastør.

Sålen er blevet glat. Er der kommet plejemiddel på slidbanen, skal det vaskes af med sæbevand. Er mønstret slidt væk, er det ikke en vedligeholdelsessag længere — så skal støvlerne skiftes.