Sådan stryger du sarte stoffer uden at smelte dem

Alt andet i vejledningen bygger på det tal. Find mærket, før du tænder for jernet.

Led efter mærket i sidesømmen, i nakken eller ved linningen. Kig efter symbolet, der ligner et lille strygejern.

Tæl prikkerne inde i symbolet, og aflæs så jernets indstillingshjul: én prik svarer til højst 110 grader. Aflæs 150 grader på hjulet ved to prikker. Ved tre prikker aflæser du 200 grader.

Er strygejernet streget over, må plagget slet ikke stryges. Så skal du bruge damp på afstand eller hænge plagget fugtigt op.

Stil jernet på den laveste af prikkerne, hvis du stryger flere plagge i samme omgang. Så kan du gå opad undervejs uden at vente på, at jernet køler ned.

Det er rigtigt, når du har et konkret tal at gå efter, og jernets hjul står på netop den indstilling.

Hvis mærket er klippet af eller falmet, så gå efter materialet. Silke, uld, acetat og viskose hører til på den laveste indstilling.

Hvis plagget er blandet af flere materialer, så følg det mest sarte. En bluse i bomuld og polyester skal have polyesterens temperatur, altså den lave.

Hvis der er tryk eller pailletter på forstykket, så stryg aldrig direkte på dem. Vend plagget og stryg fra vrangen.

Hvis du er i tvivl mellem to indstillinger, så tag den lave. Du kan altid gå op — du kan ikke gå tilbage.

Det er det enkeltgreb, der redder flest plagge, og det tager fem sekunder.

Læg et tyndt stykke stof mellem strygejernet og plagget. Et tyndt viskestykke eller et lommetørklæde i bomuld er fint.

Klædet fordeler varmen, så jernets sål aldrig rører fibrene direkte. Det er den direkte kontakt, der giver blanke mærker.

Brug klædet fugtigt på uld. Fugten gør fibrene formbare, så folderne giver efter uden hårdt tryk.

Flyt klædet med, mens du arbejder dig hen over plagget. Et klæde, der ligger halvt ved siden af, beskytter ingenting.

Det er rigtigt, når stoffet under klædet bliver glat, og der ikke er blanke felter, når du løfter klædet og kigger.

Hvis dit klæde er farvet, så brug et hvidt i stedet. Farve kan smitte af på fugtigt, varmt stof.

Hvis klædet begynder at brune, er jernet for varmt. Gå ned i temperatur, også selv om prikkerne siger noget andet — mærket kan sidde i et plagg, der er blevet ændret.

Hvis du stryger silke, så brug både klæde og laveste indstilling. Silke tåler mindst af alle de almindelige stoffer.

Hvis du ikke har et klæde ved hånden, så stryg fra vrangsiden i stedet. Det er den næstbedste beskyttelse.

Vrangsiden er den side, ingen ser. Går noget galt, sker det derfor det rigtige sted.

Vend plagget på vrangen, før du begynder. Det gælder særligt mørke farver, hvor blanke mærker ses tydeligst.

Stryg altid mørkt uld, silke og alt med et blødt luv fra vrangen. Luv er de små hår på overfladen, som lægger sig ned og bliver blanke af tryk.

Kombinér gerne med et klæde. To lag beskyttelse er ikke overdrevet på et dyrt plagg.

Det er rigtigt, når retsiden er glat, og farven er lige så dyb som før, når du vender plagget om igen.

Hvis der er broderi eller tryk, så stryg altid fra vrangen. Varme direkte på et tryk får det til at klæbe til sålen.

Hvis plagget har en foring, så stryg foret for sig på laveste indstilling. Foer er ofte acetat eller viskose, som smelter ved lavere varme end yderstoffet.

Hvis du ikke kan komme til på vrangen, for eksempel i et smalt ærme, så brug et ærmebræt. Alternativt ruller du et håndklæde sammen og skubber det ind i ærmet.

Fugt gør arbejdet, så du slipper for at bruge varme og kræfter.

Stryg plagget, mens det stadig er let fugtigt fra vasken. Fugten, der sidder i stoffet, holder fibrene bløde nok til at rette sig ud.

Er plagget tørt, så spray det let med rent vand fra en sprayflaske. Det skal være jævnt fugtigt, ikke vådt.

Brug demineraliseret vand, hvis dit vand er kalkholdigt. Kalk efterlader hvide skjolder på mørkt stof, når vandet fordamper.

På uld kan du enten spraye let med vand eller bruge jernets dampfunktion. Fugten gør det lettere at fjerne folder og forme plagget.

Det er rigtigt, når folderne giver efter, uden at du skal presse, og stoffet kun er let fugtigt bagefter.

Hvis stoffet er silke, så slå dampen fra. Direkte damp og enkelte vanddråber kan efterlade runde skjolder.

Hvis der kommer vandpletter, så fugt hele fladen jævnt i stedet for at spraye enkelte steder. Ujævn fugt giver ujævn tørring.

Hvis jernet spytter brunt vand, er der kalk i tanken. Afkalk jernet, før du stryger videre, og stryg aldrig et lyst plagg med et jern, du ikke stoler på.

Det er her, de fleste sarte plagge tager varig skade. Trykket er farligere end temperaturen.

Lad jernet glide hen over stoffet i rolige bevægelser. Læg ikke vægt på det, og hvil ikke hånden på det.

Læg ikke hårdt tryk på uld. Det får overfladen på trøjen til at blive blank, og den glans går ikke væk igen.

Lad aldrig jernet stå stille på plagget, uanset materiale. Det kan give svidemærker på ganske få sekunder.

Stil jernet på højkant, hvis du skal bruge en hånd til noget andet. Aldrig fladt ned på stoffet.

Stryg med stoffets trådretning, altså på langs frem for på tværs. Det trækker mindre i plaggets form.

Det er rigtigt, når folderne forsvinder, mens jernet glider, og du kan se en mat, ensartet overflade bagefter — ikke skinnende felter.

Hvis stoffet begynder at skinne, så stop med det samme. Løft jernet, gå ned i temperatur, og læg et fugtigt klæde over stedet. Nogle gange kan let damp fra vrangsiden rejse fibrene igen.

Fortryd-vejen ved et begyndende svidemærke: flyt jernet væk øjeblikkeligt, og lad stoffet køle af, før du rører det. Er fibrene smeltet eller brune, kan det ikke reddes.

Hvis du skal have en skarp fold, så brug damp og et fugtigt klæde frem for tryk. Fugt sætter folden, tryk ødelægger overfladen.

Det er et fravalg frem for et greb, og det sparer dig for aflejringer, du ikke kan vaske ud igen.

Brug ikke spraystivelse på uld. Undgå også spray-on blødgøringsmidler, for de kan efterlade aflejringer på trøjen.

Aflejringerne ses ikke med det samme. De bygger sig op over flere strygninger og giver til sidst en stiv, gråligt skær.

Spring også skyllemiddel over på sarte plagge. Det lægger en hinde, som brænder lettere fast under jernet.

Har du brug for lidt fasthed i en krave, så brug damp og et fugtigt klæde i stedet.

Det er rigtigt, når stoffet føles blødt og naturligt bagefter, og der ikke er hvidt pulver eller en klæbrig hinde i sømmene.

Hvis der allerede er stivelse i plagget, så vask det, før du stryger. Stivelse, der brændes fast, sætter sig som brune mærker.

Hvis kraven skal se skarp ud, så stryg den fra vrangen med damp, mens den er let fugtig. Det holder en dag uden kemi.

Hvis jernets sål er blevet klistret, så rens den efter producentens anvisning, mens den er kold. Rester på sålen ender på næste plagg.

Sidste trin er det, folk springer over — og det er dét, der afgør, om resultatet holder.

Læg plagget fladt på en glat, hård flade, når du er færdig. Lad det ligge omkring fem minutter, taget på et ur, før du folder eller hænger det.

Stoffet er varmt og formbart lige efter strygningen. Folder du det med det samme, sætter du nye knæk i netop det øjeblik, fibrene er blødest.

Læg strik fladt sammen bagefter. Hæng vævede plagge på en bøjle.

Det er rigtigt, når plagget er kølet af og føles tørt, og der ikke er nye folder, hvor du lagde det sammen.

Hvis du har travlt, så hæng plagget på en bøjle i stedet for at folde det. Det er bedre end at presse det sammen varmt.

Hvis plagget er strikket, så hæng det ikke. Vægten trækker strik ud af form, særligt mens det stadig er varmt og eftergiveligt.

Hvis der stadig er en enkelt fold, så fugt netop det sted let og glat det med hånden. Det er nemmere end at fyre jernet op igen.

Det bedste greb mod strygeskader er at lade være med at stryge.

Kig på plagget først. Tunge typer uld som grov strik krøller mindre under vask, og de har sjældent brug for et jern overhovedet.

Stryg kun uld, hvis plaggets egen mærkat siger, at det må. Er der et overstreget strygejern, er svaret nej.

Hæng plagget fugtigt op i stedet, hvis krøllerne er lette. Stoffets egen vægt trækker dem ud, mens det tørrer.

Brug en steamer, hvis du har en. Damp uden kontakt kan ikke give blanke mærker, fordi sålen aldrig rører stoffet.

Det er rigtigt, når plagget ser præsentabelt ud, og du har sparet en risiko frem for at have løbet den.

Hvis plagget er en skjorte, kommer du dog ikke uden om jernet. Krave og manchetter kan kun blive skarpe med tryk mod en flad flade.

Hvis du kun har få folder, så damp netop dem. Der er ingen grund til at føre et varmt jern hen over et helt plagg for tre folders skyld.

Hvis plagget skal bruges om en time, så hæng det i badeværelset under et varmt bad. Dampen løsner mange folder uden nogen risiko.

Er der sket skade, eller vil folderne ikke ud, så find symptomet her.

Der er kommet et blankt, glinsende felt. Varmen har været for høj, eller trykket for hårdt. Prøv at dampe stedet forsigtigt fra vrangsiden gennem et fugtigt klæde — det rejser nogle gange fibrene. Er fibrene smeltet, er mærket permanent.

Overfladen på uldtrøjen skinner. Der er lagt for hårdt tryk på. Damp fra vrangen kan hjælpe lidt, men glansen forsvinder sjældent helt.

Der er et brunt, sprødt mærke. Stoffet er svedet, fordi jernet stod stille. Det kan ikke repareres, kun skjules eller klippes væk ved en omsyning.

Der er runde, lyse skjolder på silken. Det er vandpletter. Fugt hele fladen jævnt og lad den tørre langsomt — nogle gange udjævnes de.

Folderne vil ikke ud, uanset hvor længe du stryger. Stoffet er sandsynligvis for tørt. Fugt det let og prøv igen frem for at skrue op for varmen.

Jernet efterlader hvide eller brune striber. Der er kalk i tanken eller rester på sålen. Afkalk jernet og rens sålen, mens den er kold.

Plagget er blevet skævt eller trukket langt. Der er strøget på tværs af trådretningen med træk i. Fugt plagget, form det tilbage i hånden, og lad det tørre fladt.

Der er kommet nye folder, efter du lagde plagget sammen. Det blev foldet varmt. Lad det ligge fladt i fem minutter næste gang, før du rører det.