Sådan stopper du et hul i en striksok

Et hul i strik vokser af sig selv. Hver gang foden går ind i sokken, trækkes de løse masker længere ud.

Sæt derfor en stopper først. Sy en tot sting hele vejen rundt om hullet, cirka en halv centimeter uden for kanten, målt med lineal eller efter øjemål. Det holder maskerne, mens du arbejder.

Hold op med at bruge sokken indtil videre. En sok med et hul, der bliver båret en uge mere, er ofte ikke værd at stoppe bagefter.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en ring af sting, der ligger fast. Hullet skal ikke blive større, når du trækker let i stoffet.

Hvis der løber en stribe op fra hullet: Så er en maske løbet. Fang den nederste løse løkke først med en nål, og sy den fast, før du går videre.

Hvis stoffet omkring hullet er tyndslidt og gennemsigtigt: Så skal området med i reparationen. Stopper du kun selve hullet, går det op igen lige ved siden af.

Vend sokken med vrangen ud. Så ender arbejdet på indersiden, og det kan hverken ses eller mærkes af foden.

Spænd sokken over en tennisbold eller et stoppeæg, så hullet ligger spændt ud over den runde flade. Har du hverken det ene eller det andet, kan du bruge din egen hånd inde i sokken.

Klip alle løse tråde af, før du begynder. De filtrer sig ind i syningen og giver en knude på indersiden.

Spænd ikke stoffet stramt. Sokken skal ligge glat, men bevare sin egen elasticitet — trækker du hårdt, bliver reparationen for stram, når sokken er af igen.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se hullet ligge fladt og åbent med jævn stofspænding hele vejen rundt. Kanten skal ikke krølle.

Hvis du ikke har en tennisbold: En glat sten, en lille lyspære eller et æble kan bruges. Det vigtige er, at fladen er rund og glat.

Hvis hullet sidder helt ude i tåen: Det er sværest, fordi der er mindst plads. Brug en mindre rund genstand, for eksempel en golfbold, så stoffet stadig ligger spændt.

Vælg tråd, der har samme tykkelse som sokkens garn. Det er vigtigere end farven, når det handler om, hvordan reparationen holder.

Grunden er komfort. Et tykkere garn giver en hård knop under foden, og den giver vabler. Et tyndere garn slides hurtigere igennem end resten af sokken.

Brug helst uldgarn til en uldsok. Uld og bomuld optager fugt forskelligt og trækker sig forskelligt i vask, så en bomuldslap i en uldsok trækker sig skævt.

Har du gemt den lille garnrest, der fulgte med sokkerne, så er det den, du skal bruge nu.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se, at den lagte tråd fylder lige så meget som sokkens egne masker ved siden af.

Hvis du kun har tyndt garn: Læg to eller tre tråde sammen, til tykkelsen passer. Det er bedre end en tynd, spinkel reparation.

Hvis du ikke kan finde samme farve: Vælg en tone mørkere frem for lysere. Mørkere garn falder mindre i øjnene på en slidt sok.

Tråd nålen, og sy et løbesting langs hullets kanter, frem og tilbage. Løbesting betyder, at nålen går skiftevis over og under stoffet i en jævn rytme.

Start et stykke uden for hullet, ikke i selve kanten. Så trækker tråden i sundt stof frem for i den slidte rand.

Læg rækkerne tæt op ad hinanden, så de dækker hele det slidte område. Tænk på det som at lægge et fladt lag tråde hen over åbningen.

Efterhånden som du når op mod toppen af hullet, flytter du gradvist stingene tættere sammen. Det er dem, der lukker hullet til sidst.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en jævn flade af parallelle tråde, hvor der før var et hul. Trådene skal ligge fladt uden buler.

Hvis stoffet buler op mellem stingene: Du strammer for meget. Løsn tråden lidt, og lad stingene ligge blødt.

Hvis hullet er meget lille: Så behøver du ikke lægge et helt lag. Nogle få løbesting hen over åbningen er nok.

Fortryd-vejen: Er syningen blevet stram og hård, så pil den ud igen med en løbenål, mens tråden stadig er hel. En hård lap under foden bliver aldrig god.

Er hullet større end en tikrone, holder ét lag tråde ikke. Så skal du væve.

Sy først dine tråde på langs, som i forrige trin. Drej derefter sokken en kvart omgang, og sy et nyt lag på tværs.

Før nålen skiftevis over og under de tråde, du allerede har lagt. Det er præcis samme princip som i vævet stof, og det er den vævning, der giver styrken.

Arbejd roligt. Det er lettere at holde rytmen over-under, hvis du kun tager én tråd ad gangen med nålespidsen.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se et lille stykke vævet stof, hvor hullet var. Trådene skal krydse hinanden i et jævnt mønster uden huller imellem.

Hvis det tværgående lag skrider: Sy en enkelt række sting langs kanten først, så de langsgående tråde holdes på plads.

Hvis hullet er større end en femkrone: Overvej i stedet en lap. Klip hullet til en ren firkant. Mål så en stump stof op med lineal: den skal være mindst en centimeter større end firkanten hele vejen rundt. Sy den på vrangen.

Til sidst trækker du forsigtigt i tråden, så resten af åbningen lukkes. Nøgleordet er forsigtigt.

Træk lidt ad gangen, og se på stoffet imens. Trækker du for hårdt, får du en rynke, der ikke kan glattes ud igen.

Bind en knude på vrangen, når hullet er lukket. Sy gerne et par sting ind under den eksisterende syning først, så knuden ikke ligger frit og gnaver.

Klip den løse tråd af tæt ved knuden. Lad et par millimeter stå, målt med øjet, så knuden ikke går op.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke reparationen som et jævnt, blødt område, når du stryger fingeren hen over indersiden. Der må ikke være en hård knop.

Hvis der er kommet en rynke: Pil de sidste sting ud, og læg dem igen med mindre stramning. En rynke under foden gnaver hul et nyt sted.

Hvis knuden kan mærkes: Klip den af, og bind i stedet af med to små sting oven i hinanden på vrangen. Det holder lige så godt og fylder mindre.

Sådan bliver den blød: Vend sokken rigtigt, tag den på, og mærk efter. Det er den eneste rigtige test.

En stoppet sok skal vaskes mildere end før. Selve reparationen er det svageste sted, og hård behandling er det, der åbner den igen.

Vask uld ved lav temperatur på maskinens uldprogram, aflæst på programvælgeren. Uld tåler ikke almindeligt vaskepulver, fordi det indeholder enzymer, der nedbryder selve fibrene.

Enzymet protease nedbryder proteinerne i uld, og lipase nedbryder lanolinen, som er fårets eget naturlige fedtstof i garnet. Derfor skal du vælge et vaskemiddel, der udtrykkeligt er beregnet til uld.

Undgå at gnubbe. Gnidning er det, der filter uld sammen, og filtning kan ikke rulles tilbage.

Lad sokkerne hvile et døgn mellem hver gang, du bruger dem. Uldfiberen har en naturlig fjedring, som skal have tid til at rette sig ud igen.

Læg strik sammen i en skuffe frem for at hænge det på bøjle. Bøjlen trækker strikken lang.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan se reparationen ligge fladt og uændret efter vask. Er området krøbet eller blevet stift, har vasken været for hård.

Hvis sokken er filtet efter en fejlvask: Filtning er varig og kan ikke rettes. Sokken kan stadig bruges, men den bliver ikke sin gamle størrelse igen.

Hvis sokken er af blandingsgarn med nylon: Den tåler mere, men reparationen gør ikke. Vask stadig mildt.

Så handler det om at finde ud af, hvorfor det gik op — ikke bare at sy igen samme sted.

Gik reparationen op i kanten? Så er den syet i slidt stof. Pil den ud, og start længere ude i sundt garn.

Kom der et nyt hul lige ved siden af? Så var hele området tyndslidt. En større lap er svaret, ikke en ny lille stopning.

Gnaver reparationen mod foden? Så er tråden for tyk, eller stingene for stramme. Pil den ud, og læg den igen med tyndere garn og løsere hånd.

Er sokken krøbet efter vask? Så har vasken været for varm eller vaskemidlet forkert. Sæt maskinen på uldprogrammet, aflæst på vælgeren, og skift til et vaskemiddel til uld.

Løber der en stribe op hver gang? Så er selve strikken begyndt at gå op. Fang den nederste løkke, sy den fast, og sy derefter en spærring af sting på tværs af striben.

Er sokkerne håndstrikkede eller af værdi, og er slidet stort, så kan en systue strikke hælen om. Det er en anden håndværksdisciplin end stopning, og den kan ikke gøres med nål og tråd.