Sådan lægger du bukser op

Det er det trin, der ikke kan springes over, og det er også det, der oftest bliver det.

Vask bukserne, som du normalt vil vaske dem, og tør dem på samme måde. Følg vaskeanvisningen i dem.

Maskintørring er hård ved stoffet. Den trækker det sammen og kan tage formen ud af det. Tørrer du normalt i maskine, så gør det også nu, så krympningen sker før klipningen.

Er bukserne nye, er det især vigtigt. Så når du at opdage en eventuel krympning, før du klipper.

Det er rigtigt, når bukserne er tørre og har været igennem præcis den behandling, de skal have i fremtiden.

Hvis vaskeanvisningen mangler, så vask køligt og hæng dem til tørre. Så risikerer du mindst.

Hvis bukserne er brugte og vasket mange gange, er de sandsynligvis færdige med at krympe. Så kan du gå direkte videre.

Hvis det er uld eller silke, så følg anvisningen nøje. De stoffer kan let gå i stykker ved forkert vask.

Længden afhænger af skoene. Det er derfor, mange oplægninger ender med at være forkerte.

Tag bukserne på sammen med de sko, du oftest vil bruge til dem.

Stil dig op på et plant gulv, og se i et spejl. Få gerne en anden til at kigge.

Sæt en knappenål eller et kridtmærke dér, hvor kanten skal ende.

Gør det samme på det andet ben. De to ben er ikke altid ens, og det er ikke usædvanligt.

Det er rigtigt, når du har et mærke på hvert ben, sat mens du havde skoene på.

Hvis du bruger både flade sko og sko med hæl, så vælg det par, du bruger mest, og læg længden efter dem.

Hvis benene er forskellige, så følg mærket på hvert ben i stedet for at bruge det ene mål til begge.

Skal jeans ligge ned over skoen? Så sidder mærket lavere end på et par habitbukser. Se, hvordan de falder, mens du står.

Her kommer det tal, folk oftest kopierer forkert fra andres vejledninger.

Vend bukserne med vrangen ud.

Sprætte den gamle søm op med en sprættekniv. Arbejd langsomt, så du ikke skærer i selve stoffet.

Mål nu fra dit mærke og ned, og læg sømrum til. Hvor meget afhænger af bukserne og af, hvor meget kortere de skal være.

Et godt udgangspunkt er at måle, hvor bredt den gamle søm var, med en lineal, og bruge det samme. Så falder bukserne, som de var tænkt.

⚠️ Der findes ikke ét rigtigt tal her.
Producentens egen vejledning viser et eksempel med 4 centimeter. Men den skriver i samme åndedrag, at målene varierer fra bukser til bukser. Det afhænger af, hvor meget kortere de skal være. Brug den gamle søm som facit, ikke et tal fra en vejledning.

Det er rigtigt, når du har et mål på hvert ben og en klippelinje tegnet med kridt.

Mål to gange, og klip én gang. Det er den eneste del, der ikke kan fortrydes.

Hvis stoffet er meget tykt, så hold sømrummet i den lave ende. Et tykt stof foldet dobbelt bliver en klods.

Har bukserne en fast fald-kant eller et opslag? Tag et billede, før du sprætter. Så kan du bygge det op igen på samme måde.

Det er her, resultatet reelt afgøres, og det er også her, de fleste har for travlt.

Fold buksebenet op til den ønskede længde.

Sæt nåle i hele vejen rundt, så foldet ikke kan flytte sig. Jo tættere nålene sidder, jo mere præcist bliver det.

Stryg kanten hele vejen rundt. Så bliver den helt lige og langt nemmere at sy i.

Mål efter en gang til, mens nålene sidder i, og sammenlign de to ben.

Det er rigtigt, når kanten er strøget skarp, ligger jævnt hele vejen rundt, og de to ben måler det samme.

Hvis stoffet ikke vil holde folden, så tjek strygejernets indstilling. Tæl prikkerne på plaggets strygemærke, og vælg indstillingen efter dem.

Hvis kanten buer eller trækker skævt, sidder der for få nåle. Sæt flere i, og stryg igen.

Hvis buksebenet er smallere forneden end foroven, kommer der overskydende stof i folden. Sæt nålene, så det fordeles jævnt hele vejen rundt, i stedet for at samle sig ét sted.

Den klippede kant trevler indefra, hvis den får lov. Det ses ikke udefra, men sømmen bliver løs med tiden.

Har du en overlocker, så brug den. Den syr, skærer og afslutter i én arbejdsgang og giver den pæneste kant.

Har du ikke det, så brug sik-sak-syningen på din almindelige symaskine langs kanten.

Eller fold kanten en ekstra gang ind, så den rå kant kommer helt væk. Det er den nemmeste løsning uden ekstra maskine.

Det er rigtigt, når ingen løse tråde stikker ud fra den klippede kant.

Bemærk, at sikning er valgfrit. Producentens vejledning kalder det selv frivilligt. Det handler om, hvor længe sømmen holder, ikke om den virker nu.

Hvis stoffet er meget tyndt og trevler let, så gør det. Der er det ikke til diskussion.

Hvis det er tykke jeans, kan du ofte nøjes med den ekstra indfoldning.

Der er to veje, og de passer til hver sin slags bukser.

Blindsting giver en næsten usynlig søm. Det er valget til pæne bukser og habitbukser. Har din maskine en blindstingsfod, gør den arbejdet langt lettere.

Synlig stikning er valget til jeans og til bukser, hvor sømmen alligevel er en del af udtrykket. Sy den i samme afstand fra kanten hele vejen rundt.

Vælg en tråd, der matcher bukserne, eller ligger tæt på farven.

Vælg nålen efter stoffet. Til denim dækker en jeansnål størrelserne 70/10 til 110/18, aflæst på nålepakkens mærkning. Til lærred begynder samme nåletype først ved 90/14, og til vævet bomuld bruges en universalnål i 70/10 til 90/14.

Sy langsomt, og tag nålene ud, efterhånden som du når dem.

Det er rigtigt, når sømmen løber i jævn afstand fra kanten hele vejen rundt, uden at springe eller trække stoffet sammen.

Hvis maskinen springer sting over i tykke jeans, er nålen for tynd eller sløv. Skift til en kraftigere jeansnål.

Hvis sømmen trækker stoffet sammen, så løsn overtrådens stramning et hak, og prøv på en stofrest først.

Hvis du syr i hånden, så brug skjulte sting, hvor du kun tager få tråde af yderstoffet ad gangen. Det tager længere tid, men resultatet kan blive lige så pænt.

Sidste kontrol fanger den fejl, der ellers først opdages, når bukserne er på.

Stryg sømmen færdig, så kanten ligger skarpt.

Læg bukserne fladt, og hold de to ben op mod hinanden med linningen præcist ud for hinanden. Mål begge ben med en tommestok fra skridtsømmen og ned.

Tag bukserne på med de samme sko som i trin 2, og se efter i spejlet.

Det er rigtigt, når de to ben måler det samme, og bukserne falder, som du ville have dem, med skoene på.

Hvis det ene ben er lidt længere, så mål efter, om det er syningen eller selve klipningen. Er det syningen, kan den sprættes op og gøres om.

Hvis begge ben blev for korte, kan det ikke laves om. Så er der kun én vej: bruge dem til et andet par sko med højere hæl.

Hvis begge ben blev for lange, er det let. Sprætte op, og gør trin 3 til 6 om med det rigtige mål.

De fire almindelige udfald har hver sin behandling.

Bukserne krympede efter oplægningen. Så blev de ikke vasket først. Det kan ikke rettes, når stoffet er klippet. Herefter: vask altid før.

Sømmen er skæv eller bølget. Der sad for få nåle, eller kanten var ikke strøget. Sprætte op, sæt flere nåle i, stryg, og sy igen.

Stingene springer over. Nålen er forkert eller sløv. Vælg nålen efter stoffet, og skift den, hvis den har syet meget.

Sømmen er synlig, og det skulle den ikke være. Så er blindstingen taget for dybt i yderstoffet. Sy på en stofrest først, og juster hvor meget nålen fanger.

Det er rigtigt, når du kan sætte navn på, hvilken af de fire der er din.

Er stoffet klippet for kort? Så er der ingen vej tilbage i selve bukserne. En skrædder kan i nogle tilfælde sætte et stykke i som en fald-kant, men det ses.