Gør det selv · Tøj og syning
Sådan imprægnerer du sko og overtøj
Dækker også: Imprægnering jakke støvler · Hvordan imprægnerer man sko og jakker
Imprægnér altid udendørs, og lad tingene dampe af udendørs bagefter. Vælg en pumpespray, en creme eller en voks frem for en trykdåse. Trykdåsen danner små dråber, der bliver hængende i luften, og dem indånder du. Se efter mærkningen PFAS-fri, PFC-fri eller fluorcarbonfri på flasken. De stoffer bliver i øvrigt forbudt i sko, tøj og imprægneringsmidler i Danmark fra 1. juli 2026.
Det gør du — overblikket
- 1.Vælg produkttypen efter risikoen, ikke efter prisen
- 2.Tjek at midlet er PFAS-frit
- 3.Rens overfladen helt, og lad den tørre
- 4.Gå udenfor — det er kravet, ikke et forsigtighedsråd
- 5.Påfør et tyndt, jævnt lag
- 6.Skaljakken er en undtagelse: den behandles våd
- 7.Lad det tørre helt, før du bruger tingene
- 8.Test om det virker, og gentag efter behov
- 9.Virkede det ikke?
Før du går i gang
Tid for en nybegynder: En halv time til rensning og påføring. Derefter skal tingene tørre, og mange sko skal bruge mindst otte timer.
Sværhedsgrad: Let. Det svære er ikke arbejdet, men at gøre det det rigtige sted og med det rigtige middel.
Det du ikke kan fortryde: Et middel påført på en beskidt overflade. Så forsegler du snavset inde, og det kan ikke vaskes ud bagefter uden at tage imprægneringen med. På ruskind kan et forkert middel desuden give blivende mørke skjolder.
Hvornår du skal ringe efter en fagperson: Ved dyre skindjakker og ved sko med membran, hvor et forkert middel kan lukke membranen. Skal en sofa eller et større møbel behandles, så overvej et firma, netop fordi arbejdet ikke kan flyttes udendørs.
Hvor længe er tingene ude af drift: Et døgn.
Det skal du bruge
En pumpespray, en creme eller en voks frem for en trykdåse. Trykdåsen danner meget fine dråber, der bliver hængende i luften og indåndes.
Et middel mærket PFAS-fri, PFC-fri, fluorstoffri eller fluorcarbonfri. De fire mærkninger betyder det samme.
Læderfedt til lædersko og lædermøbler. Et godt alternativ helt uden indånding.
Et middel baseret på voks og paraffin, hvis du vil have det mest skånsomme valg.
En tør børste til at fjerne snavs, før der vaskes.
En blød børste eller tandbørste og en mild sæbeopløsning til selve rensningen.
En mikrofiberklud til at duppe tør med. Undgå at gnide, det slider på materialet.
Et mildt vaskepulver uden blegemiddel og uden skyllemiddel, hvis det er en skaljakke.
En ruskindsbørste, hvis skoene er af ruskind. Vand og sæbe giver mørke skjolder på det materiale.
⛔ Undgå midler med siloxaner (cyclotetrasiloxane, cyclopentasiloxane, cyclohexasiloxane, cyclomethicone) og det allergifremkaldende MI, methylisothiazolinone.
Sikkerhed og regler — læs først
Imprægnér altid udendørs, og lad tingene dampe af udendørs. Det er ikke et forsigtighedsråd, men hovedreglen. Du indånder produktet under påføringen, og dét er den vigtigste kilde til at blive udsat for stofferne.
Kan noget ikke bæres udenfor, fx en sofa, så sørg for kraftig udluftning under arbejdet, og forlad rummet bagefter.
Vælg pumpespray frem for trykdåse. Trykdåsen forstøver midlet til dråber, der bliver hængende i luften omkring dig.
Hold børn og husdyr væk fra området, mens du arbejder, og til tingene er dampet af.
Aflever gamle imprægneringsmidler med PFAS som farligt affald, ikke i skraldespanden.
Se efter faremærkning på flasken. Nogle produkter er mærket som giftige for miljøet, og de kræver ekstra omtanke ved bortskaffelse af rester.
Sådan gør du — trin for trin
Vælg produkttypen efter risikoen, ikke efter prisen
Vælg en pumpespray, eller et middel du kan smøre på med en svamp eller tilsætte i vasken. Undgå trykdåsen.
Forskellen er, hvor meget af midlet du får ned i lungerne. Imprægneringsmidler er netop en produkttype, hvor man i høj grad udsættes for stofferne, fordi man indånder produktet under påføringen. En trykdåse forstøver midlet til meget fine dråber, der bliver hængende i luften omkring dig — en pumpespray giver større dråber, der falder ned.
Det slår også igennem i bedømmelserne. I en test af 21 skoimprægneringsmidler fik ti den bedste bedømmelse. Syv midler uden PFAS fik alligevel kun en middel bedømmelse, netop fordi de var på trykdåse.
Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en pumpe eller en skrueflaske i hånden frem for en trykdåse med drivgas.
Hvis det er lædersko eller en lædersofa: Læderfedt er et godt alternativ og indebærer ingen indånding overhovedet.
Hvis du vil have det mest skånsomme: Gå efter et produkt, hvor voks og paraffin er blandet sammen.
Hvis det er en skaljakke: Se efter et middel, der kan bruges under vask eller påføres vådt. Se trin 6.
Tjek at midlet er PFAS-frit
Læs etiketten og se efter en af disse mærkninger: PFC-fri, PFAS-fri, fluorstoffri eller fluorcarbonfri. Alle fire betyder det samme.
PFAS kaldes også fluorstoffer, perfluorerede stoffer eller PFC'er, og de bruges netop fordi de er vand- og smudsafvisende. Problemet er, at de er meget svære at nedbryde, og derfor kaldes de evighedskemikalier. Langvarig udsættelse kan føre til sænket immunforsvar, forhøjet kolesterol og leverskader.
Det er ved at være lettere at vælge rigtigt. I den seneste test af skoimprægnering var 17 ud af 21 produkter uden PFAS. Og fra 1. juli 2026 bliver stofferne forbudt i sko, tøj og imprægneringsmidler i Danmark, mens EU arbejder på et bredere forbud.
Hold også øje med to andre ting på ingredienslisten. Undgå siloxaner som cyclotetrasiloxane, cyclopentasiloxane, cyclohexasiloxane og cyclomethicone. De belaster miljøet, og nogle er mistænkt for hormonforstyrrende effekter. EU har opført dem på sin kandidatliste, altså listen over de stoffer, der giver størst anledning til bekymring. Undgå desuden det stærkt allergifremkaldende stof methylisothiazolinone, forkortet MI.
Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en af de fire mærkninger på flasken, og ingredienslisten skal være fri for siloxaner og MI.
Hvis der intet står om PFAS: Så antag, at det indeholder det. Producenter, der har fjernet stofferne, skriver det på forsiden.
Hvis du har en gammel spray med PFAS stående: Aflever den som farligt affald frem for at smide den i skraldespanden.
Hvis du allerede har imprægneret sofaen med et PFAS-middel: Tag det roligt. Bekymringen er først og fremmest på samfundsplan, og du kan kun handle på den viden, du har nu.
Rens overfladen helt, og lad den tørre
Børst snavs af med en tør børste, og vask derefter med en mild sæbeopløsning påført med en blød børste eller en klud. Dup efter med en tør mikrofiberklud.
Rækkefølgen er ikke til forhandling. Imprægnering lægger sig som en hinde over det, der er på overfladen, så påfører du på beskidte sko, forsegler du snavset inde. Det kan ikke vaskes ud senere uden at tage imprægneringen med.
Undgå at gnide hårdt på materialet. Det slider på overfladen og kan sprede det snavs, der er tilbage, i stedet for at fjerne det.
Sådan ser rigtigt ud: Du kan se en ensartet, ren overflade uden mørke felter. Materialet skal være helt tørt at røre ved, før du går videre.
Hvis det er ruskind: Brug en ruskindsbørste og et middel beregnet til ruskind. Vand og sæbe giver mørke skjolder, der bliver siddende.
Hvis der er indersåler i skoene: Tag dem ud og rens dem for sig. Sørg for, at de er tørre, før de kommer tilbage i skoen.
Hvis det er en skaljakke: Vask den i maskine eller hånd med et mildt vaskepulver uden blegemiddel og uden skyllemiddel. Følg vaskeanvisningen — nogle producenter kræver koldt vand, andre varmt.
Gå udenfor — det er kravet, ikke et forsigtighedsråd
Tag tingene med udenfor, før du åbner flasken. Lad dem også dampe af udendørs bagefter.
Begge dele er nødvendige. Under påføringen indånder du selve produktet, og det er den største enkeltkilde til, at du bliver udsat for stofferne. Efter påføringen fordamper opløsningsmidler og drivgas videre i timevis, og gør det indendørs, ender de i den luft, du og familien trækker vejret i.
Stil dig i læ, men ikke i et lukket rum. En carport med åbne sider, en altan eller en have er det rigtige — et skur med lukket dør er det ikke.
Sådan ser rigtigt ud: Du kan mærke luft bevæge sig omkring dig, og du skal ikke kunne lugte midlet skarpt, mens du arbejder.
Hvis det blæser kraftigt: Vend ryggen til vinden og stil tingene i læ af en mur. Ellers rammer tågen dig frem for skoene.
Hvis du ikke kan bære møblet ud, fx en sofa: Så skal imprægneringen ske under kraftig udluftning. Åbn vinduer i begge ender af rummet, og forlad rummet bagefter.
Hvis det regner: Vent. Fugt på overfladen forhindrer midlet i at trænge ind, og resultatet bliver plettet.
Påfør et tyndt, jævnt lag
Hold flasken i den afstand, producenten angiver, og før den jævnt hen over overfladen. Ét tyndt lag er bedre end ét tykt.
Et tykt lag tørrer ujævnt og kan give mørke skjolder eller en klam hinde, der samler snavs. To tynde lag med tørretid imellem giver et bedre resultat end ét tykt.
Glem ikke sømmene og overgangen mellem sål og skaft. Det er der, vandet trænger ind først, og det er de steder, folk oftest springer over.
Sådan ser rigtigt ud: Overfladen skal være ensartet fugtig uden dråber, der løber, og der må ikke samle sig væske i sømmene.
Hvis der løber dråber ned ad materialet: Du er for tæt på eller sprayer for længe. Tør overskuddet af med det samme med en tør klud.
Hvis det er en creme eller voks: Fordel den med en svamp eller en klud i cirkelbevægelser. Lad den trække, før du polerer af.
Fortryd-vejen: Har du fået for meget på, så tør det af, mens det stadig er vådt. Er det tørret ind som en skjolde, kan den sjældent fjernes uden at vaske hele imprægneringen af.
Skaljakken er en undtagelse: den behandles våd
Skal du behandle en skaljakke, så gør det, mens jakken stadig er våd fra vasken. Det er modsat sko, hvor overfladen skal være tør.
Start dog med at overveje, om du overhovedet skal. Som regel bringer en helt almindelig vask både vandtætheden og åndbarheden tilbage. Det er nemlig typisk gammel sved, støv, solcreme og skidt, der stopper membranens porer til. Først hvis overfladen faktisk er slidt, er en imprægneringsspray svaret.
Tjek desuden vaskeanvisningen for, om jakken kan tørres i tørretumbleren ved lav varme. Varmen vækker det vandafvisende yderlag, DWR-laget, til live igen. Og det koster ingenting.
Sådan ser rigtigt ud: Regndråber skal samle sig som fine perler oven på skallen i stedet for at trække ind i stoffet.
Hvis jakken ikke må tumbles: Så er sprayen på den våde jakke vejen. Vælg en pumpespray uden PFAS, og gør det udendørs.
Hvis du sidder ved bål: Lad jakken blive i tasken. Røgpartikler binder vand til sig, mens skallen netop skyr vand, og kombinationen skader jakkens funktion.
Hvis jakken lugter eller ikke ånder: Det er de blokerede porer, ikke imprægneringen. Vask den frem for at sprøjte mere på.
Lad det tørre helt, før du bruger tingene
Lufttør ved stuetemperatur, og giv det den tid, det tager. Regn med mindst otte timer, før et par sko er gennemtørre.
Tørringen har to formål: midlet skal binde sig til materialet, og resterne af opløsningsmiddel skal fordampe. Tager du skoene på for tidligt, får du både en dårligere imprægnering og resten af dampene direkte på fødderne.
Brug ikke radiator, hårtørrer eller tørreskab. Varme får lim i skoen til at slippe og kan krympe læder og membraner.
Sådan ser rigtigt ud: Materialet skal føles helt tørt både ude og inde, også nede i tåen, før skoene bruges.
Hvis skoene skal bruges i morgen tidlig: Behandl dem om aftenen og læg dem et luftigt sted natten over. Otte timer er minimum, ikke et mål.
Hvis de stadig lugter af midlet: Så er de ikke dampet nok af. Lad dem stå udendørs et par timer mere.
Hvis der er indersåler i: Lad dem tørre for sig, og læg dem først tilbage, når begge dele er tørre.
Test om det virker, og gentag efter behov
Dryp lidt vand på overfladen, når tingene er tørre. Vandet skal samle sig som perler og trille af.
Det er den eneste rigtige test, og den tager ti sekunder. Trækker vandet ind i stedet, har imprægneringen ikke fået fat — enten fordi overfladen ikke var ren nok, eller fordi laget var for tyndt.
Hvor tit du skal gentage, afhænger af brug og vejr, ikke af kalenderen. Bruger du skoene dagligt i vådt vejr, holder en behandling kortere end på en jakke, der bruges nogle gange om måneden. Lad testen bestemme frem for et fast interval.
Sådan ser rigtigt ud: Du kan se vanddråberne stå som runde perler på overfladen og trille af, når du vipper tingen.
Hvis vandet trækker ind ét bestemt sted: Der er sprunget et sted over, typisk sømmene eller overgangen mellem sål og skaft. Behandl netop dét område igen.
Hvis vandet trækker ind overalt: Overfladen var sandsynligvis ikke ren nok. Vask, tør helt, og behandl forfra.
Hvis det er en skaljakke, der lækker: Prøv en vask først, før du sprøjter. Ofte er det snavs i porerne og ikke slidt imprægnering.
Virkede det ikke?
Perler vandet stadig ikke af, så find symptomet her. Det er rigtigt, når en vanddråbe står som en rund perle på overfladen og triller af, når du vipper tingen.
Vandet trækker ind overalt. Overfladen var ikke ren nok, da du behandlede. Imprægneringen har lagt sig oven på snavset i stedet for på materialet. Vask grundigt, lad tørre helt, og behandl forfra.
Vandet trækker kun ind ved sømmene. Det almindeligste sted at springe over. Behandl sømmene og overgangen mellem sål og skaft særskilt, og hold flasken tættere på.
Der er kommet mørke skjolder på materialet. Laget var for tykt, eller midlet passede ikke til materialet. På ruskind er skaden som regel varig. På glat læder kan en omgang læderfedt jævne udseendet ud.
Skoene lugter stadig skarpt efter et døgn. De er ikke dampet nok af. Stil dem udendørs i skygge et par timer mere, og tag dem ikke på imens.
Skaljakken lækker stadig efter behandling. Kig på årsagen igen: er det slidt imprægnering eller blokerede porer? Gammel sved, støv og solcreme blokerer membranen, og dér er en vask svaret frem for mere spray.
Jakken ånder dårligt og føles klam indeni. Samme sag. Som regel bringer en helt almindelig vask begge dele tilbage.
Imprægneringen holdt kun et par uger. Det kan være normalt ved daglig brug i vådt vejr. Lad vanddråbe-testen bestemme, hvornår du gentager, frem for at følge en kalender.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er PFAS, og hvorfor skal jeg undgå det?
PFAS kaldes også fluorstoffer, perfluorerede stoffer eller PFC'er, og de bruges i imprægnering netop fordi de er vand- og smudsafvisende. De kaldes evighedskemikalier, fordi de er meget svære at nedbryde. Udsættes man for dem gennem lang tid, kan det svække immunforsvaret, hæve kolesterolet og skade leveren. Samtidig slipper stofferne ud i miljøet både mens man bruger produktet og bagefter. Ved imprægnering er du særligt udsat, fordi du indånder produktet under påføringen. Det gode er, at det bliver lettere at vælge rigtigt. I den seneste test af skoimprægnering var 17 ud af 21 produkter uden PFAS. Og fra 1. juli 2026 bliver stofferne forbudt i sko, tøj og imprægneringsmidler i Danmark.
Hvorfor må jeg ikke bruge en spraydåse indendørs?
Fordi du får produktet ned i lungerne. Imprægneringsmidler er netop en produkttype, hvor man i høj grad bliver udsat for kemien, og hovedårsagen er indånding under påføringen. En trykdåse gør det værre end en pumpespray. Den forstøver midlet til meget fine dråber, som bliver hængende i luften omkring dig i stedet for at falde ned. Det slår igennem i bedømmelserne. I en test fik syv midler uden PFAS kun en middel karakter, netop fordi de var på trykdåse. Vælg derfor en pumpespray, eller et middel du kan smøre på med en svamp eller tilsætte i vasken.
Skal jakken være våd eller tør, når jeg imprægnerer?
Det afhænger af, hvad du behandler, og her går folk oftest galt i byen. Sko og læder skal være helt rene og helt tørre, ellers forsegler du fugt og snavs inde. En skaljakke er derimod undtagelsen: for at få den bedste effekt skal sprayen bruges, mens jakken stadig er våd fra vasken. Start dog med at overveje, om jakken overhovedet skal sprøjtes. Som regel bringer en helt almindelig vask både vandtæthed og åndbarhed tilbage. Tåler jakken tørretumbling ved lav varme, vækkes det vandafvisende yderlag, DWR-laget, til live igen. Det koster ingen nye kemikalier.
Hvad er DWR, og er det det samme som PFAS?
Nej, de to ting forveksles ofte. DWR står for den vandafvisende behandling på ydersiden af en skaljakke. Det er den, der får regndråberne til at samle sig som fine perler oven på stoffet frem for at trække ind. PFAS er derimod en gruppe kemiske stoffer, som DWR-laget historisk har været lavet af, men ikke nødvendigvis er i dag. Der findes DWR-behandlinger uden PFAS. Det praktiske at vide er, at et slidt DWR-lag ofte kan genoplives med varme fra en tørretumbler ved lav varme, hvis vaskeanvisningen tillader det. Det kræver hverken spray eller nye kemikalier.
Hvor tit skal jeg imprægnere?
Lad en test bestemme det frem for kalenderen. Dryp lidt vand på overfladen: samler det sig som perler og triller af, er behandlingen intakt. Trækker det ind, er det tid. Hvor hurtigt det sker, afhænger helt af brug og vejr. Sko, der bruges dagligt i vådt vejr, skal behandles langt oftere end en jakke, der bruges et par gange om måneden. Bemærk også, at hyppig imprægnering ikke i sig selv er bedre. Hvert lag er ny kemi på tingene og i luften omkring dig, så gør det, når testen viser, at der er brug for det.
Findes der alternativer til de kemiske imprægneringsmidler?
Ja, og de er værd at kende, fordi de fjerner indåndingsrisikoen helt. Læderfedt er et godt alternativ til lædersko og lædersofaer. Til andet er et middel af voks og paraffin et godt valg. Det findes både som creme og som fast voks, der smøres på med en svamp eller en klud. Fælles for dem er, at der ikke forstøves noget i luften, og at du kan mærke, hvor meget du lægger på. På en skaljakke er alternativet noget helt tredje. Her er en almindelig vask svaret, eventuelt fulgt af tørretumbling ved lav varme, hvis mærket tillader det.
Hvad gør jeg med gamle imprægneringsmidler med PFAS?
Aflever dem som farligt affald frem for at smide dem i skraldespanden. Det gælder både halvtomme flasker og trykdåser. Har du derimod allerede imprægneret sofaen eller jakken med et middel, der indeholdt PFAS, så tag det roligt. Bekymringen om de stoffer er først og fremmest på samfundsplan, og du kan kun handle på den viden, du har, når du får den. Det praktiske er at vælge et middel uden PFAS næste gang. Hold øje med de fire mærkninger på flasken: PFC-fri, PFAS-fri, fluorstoffri eller fluorcarbonfri.
Hvornår skal jeg IKKE gøre det selv?
Når tingene ikke kan komme udenfor. En sofa eller et større møbel bør behandles af et firma med udsugning. Kan det ikke lade sig gøre, så luft kraftigt ud med vinduer i begge ender af rummet, og forlad rummet bagefter. Ved dyre skindjakker og ved ruskind er en skomager eller et renseri også det rigtige. Et forkert middel giver mørke skjolder, der ikke kan fjernes. Ved sko med membran kan et forkert produkt lukke membranen, så jakken eller skoen ikke længere ånder. Og lider du af astma eller luftvejsproblemer, så lad en anden gøre det, uanset hvor godt der er luftet ud.
Sådan ved vi det
- Forbrugerrådet Tænk: Imprægnering — sådan undgår du fluorstoffer. Imprægnér altid udendørs og lad produktet dampe af udendørs, brug pumpespray frem for spraydåse, se efter PFC-fri eller PFAS-fri, undgå siloxaner og det allergifremkaldende MI, og vælg gerne voks og paraffin eller læderfedt
- Forbrugerrådet Tænk: Kemitest af imprægneringsmidler til sko — 17 af 21 produkter var uden PFAS; ti fik bedste bedømmelse, syv uden PFAS fik middel fordi de var spraydåser, fire indeholdt PFAS. PFAS forbydes i sko, tøj og imprægnering i Danmark fra 1. juli 2026
- Forbrugerrådet Tænk: Sådan vedligeholder du din skaljakke — mildt vaskepulver uden blegemiddel og skyllemiddel; tørretumbling ved lav varme genopliver DWR-laget; en almindelig vask er ofte nok, og spray skal bruges mens jakken er våd; bålrøg skader skallen
- Nike: Sådan rengør du dine sko — børst snavs af først, brug mild sæbeopløsning med blød børste, undgå at gnide, dup tør med mikrofiberklud, og lufttør ved stuetemperatur; mange sko skal bruge mindst otte timer for at tørre helt
Sidst gennemgået . Finder du en fejl, retter vi den — skriv til os.
Du leder efter den rigtige i dag. Men et andet sted sidder én og leder efter det, DU er god til.
Sådan bliver mennesker fundet nu — ikke gennem netværk og opslag, men fordi nogen søger. Vi bygger Vift People, fordi det du er god til, fortjener at kunne findes.
Hvad er du bedre til end de fleste?
Det du skriver her, bliver det første kort på din side — du skal kun bruge navn og mail, og det tager to minutter. Og Vift People er nyt: de første med er også de første, der bliver fundet.
Kan du selv? Værsgo. Vil du have hjælp?
Guiden er gratis, og sådan skal det være. Og skal du bruge et menneske: Vift People er en søgemaskine for mennesker — ingen gebyrer, ingen mellemmand. I aftaler selv det hele.
Med en gratis profil kan du gemme guides og selv blive fundet for det, DU kan.
Flere guides inden for tøj og syning
- Hvordan fikser man en tråd, der er trukket ud af en striktrøje
- Hvordan fjerner man blækpletter fra tøj
- Hvordan fjerner man fedtpletter fra uldtøj uden at vaske det
- Hvordan fjerner man gule rande på puder, der har været vasket
- Hvordan fjerner man gule svedpletter under armene på skjorter
- Hvordan fjerner man hvide saltbræmmer fra læderstøvler
Vift Peoples guides er til oplysning og uddannelse. Du følger dem på eget ansvar — vurdér altid din egen situation, og rådfør dig med fagfolk og gældende lovgivning, før du udfører noget selv.
Guide fra Vift People. Udgivet august 2026. Senest opdateret august 2026. Se alle guides