Sådan fjerner du statisk elektricitet fra tøj

Ladningen bygger sig op, når to materialer uden ledeevne gnider mod hinanden. Det kan være sålen mod gulvbelægningen, eller et ærme mod et stolebetræk.

Selve stødet kommer først bagefter. Du er blevet ladet op, og i det øjeblik du rører noget, der leder strøm, siver hele ladningen væk på én gang. Det er dét, du mærker. Ledende genstande er typisk metal: dørhåndtag, greb på skabe og skuffer, metal på computeren, bildøren eller elevatoren. Det kan også være et andet menneske.

Fem ting afgør, hvor elektrisk du bliver: den relative luftfugtighed, gulvet, tøjet, skoene og din hud. Tæpper lader nemt, og nålefilt er den værste af dem, men også et lakeret trægulv kan gøre det. Er huden tør, øger det risikoen yderligere.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan pege på, hvad der gnider mod hvad i netop din situation. Så ved du også, hvilket af de fem forhold du skal ændre.

Hvis det især sker på arbejdet: Kig på kontorstolen og gulvet. En antistatisk måtte under stol og skrivebord er lavet netop til det.

Hvis det sker, når du står op fra bilen: Det er sædebetrækket mod tøjet. Rør karrosseriet med håndroden, mens du stadig sidder.

Hvis det kun sker om vinteren: Så er det luftfugtigheden. Gå til næste trin.

Skru ned for varmen indendørs. Jo mere temperaturen inde afviger fra temperaturen ude, jo tørrere bliver luften. Og med tørrere luft følger flere gener.

Det er derfor problemet er en vintersag. Kold udeluft indeholder meget lidt vanddamp, og når den varmes op indendørs, falder den relative luftfugtighed drastisk. Tør luft leder dårligt, så ladningen bliver siddende på dig i stedet for at sive væk.

⚠️ Hold dog temperaturen på mindst 18 grader. Under det får du andre problemer, ikke mindst fugt og skimmel på kolde flader.

Sådan ser rigtigt ud: Aflæs et termometer i rummet: det skal vise mindst 18 grader, og generne skal blive mærkbart færre.

Hvis du ikke kan skrue ned: Så hæv fugtigheden i stedet. Tørrestativ med vådt tøj i rummet, flere grønne planter eller en skål vand på radiatoren gør en forskel.

Hvis du bor i et meget tæt, nyt hus: Så er ventilationsanlægget en del af billedet. Tjek, om det kører for højt om vinteren.

Hvis luften er så tør, at du også får tør hud: Brug fugtighedscreme. Tør hud øger risikoen for, at du bliver ladet op.

Læg mærke til, hvad de plagge, der klæber, er lavet af. Tøj af kunststof øger risikoen for stød.

Vær dog opmærksom på, at det ikke bare er et spørgsmål om natur mod syntetisk. Anbefalingen er at undgå tøj af kunststof eller uld — uld er et naturmateriale, men det opfører sig elektrisk anderledes end bomuld. Det er derfor en uldtrøje over en polyesterskjorte er en af de værste kombinationer.

Skoene tæller også med. Læder, gummi og kunststof kan alle lade op, men resultatet afhænger af, hvilket gulv de møder. Det er parret af materialer, der afgør sagen.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan aflæse materialet i plaggets søm og se, at de plagge, der driller, er af kunststof eller uld.

Hvis nederdelen klæber til strømpebukserne: Det er en klassisk kunststof-mod-kunststof-kombination. Et bomuldsunderskørt imellem bryder den.

Hvis det er en bestemt trøje hver gang: Skift den ud på de tørreste vinterdage frem for at bekæmpe symptomerne.

Hvis du ikke kan undgå materialet: Gå til de akutte greb i næste trin.

Har du brug for at gøre noget her og nu, er der tre greb, der virker med det samme.

Fugt hjælper øjeblikkeligt. Dup hænderne let, eller stryg en let fugtig hånd hen over plagget. Fugt gør både hud og stof mere ledende, så ladningen siver væk i stedet for at hobe sig op.

Åbn døre med håndroden, altså den nederste indvendige del af hånden. Håndroden er mindre følsom for stød end fingerspidserne, så du mærker langt mindre, selv om afladningen er den samme.

Og vil du fjerne gnisten helt, så aflad med metal. Sæt en nøgle, en ring eller en anden metalgenstand mod det, der plejer at give dig stød. Ladningen løber gennem metallet i stedet for gennem din fingerspids.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan røre ved dørhåndtaget bagefter uden at mærke noget.

Hvis du slæber fødderne: Løft dem. Statisk elektricitet opstår netop ved gnidning, så slæbende fødder mod gulvet laver mere opladning.

Hvis du skal ud af en bil: Hold fast i karrosseriet, mens du rejser dig, i stedet for at røre det bagefter.

Hvis huden er meget tør: Fugtighedscreme er både et akut og et varigt greb.

Skyllemiddel forhindrer udvikling af statisk elektricitet, og det er den ene ting, produktet faktisk er dokumenteret god til. Det fjerner statisk elektricitet i syntetisk tøj som nylon og polyester.

Men gem det til sidst på listen, og grunden er kemien. Midlet er fyldt med vaskeaktive stoffer, kaldet tensider, som skal blødgøre tøjet og dæmpe ladningen. De samme stoffer kan forurene vandmiljøet. Mange skyllemidler indeholder desuden parfume og farvestoffer, som kan være allergifremkaldende. Netop derfor findes der ingen skyllemidler med EU-Blomsten eller Svanemærket på hylderne.

Bemærk også, at skyllemiddel ikke gør tøjet renere. Det er det almindelige vaskemiddel, der klarer rengøringen, hvis du doserer efter anvisningen.

Sådan ser rigtigt ud: Prøv alle de øvrige greb først, og hold skyllemidlet til de plagge af nylon og polyester, hvor intet andet virker.

Hvis det er uldtøj, der driller: Skyllemiddel er ikke svaret dér. Det er dokumenteret mod syntetiske stoffer.

Hvis du bruger det på håndklæder: Lad være. De mister deres sugeevne af behandlingen.

⛔ Brug ikke eddike som erstatning for skyllemiddel. Det frarådes, og det løser ikke problemet.

Tørrebolde markedsføres som et miljøvenligt alternativ til skyllemiddel, der både skal forkorte tørretiden, spare energi, mindske statisk elektricitet og blødgøre tøjet. Her er det værd at skille testresultater fra producentudsagn.

Det, der er testet, er tørretiden — og resultatet er klart. Fire slags bolde blev prøvet af: plastik, uld, bomuld og en almindelig tennisbold. Tumbleren var fyldt til 70 procent. Hverken tørretid eller strømforbrug flyttede sig. Både tørretid og energiforbrug lå inden for plus/minus et par procent sammenlignet med tørring uden bolde, og det gjaldt både hel og halvfyldt maskine.

Effekten på statisk elektricitet er derimod ikke testet i samme undersøgelse. Påstanden om, at uldbolde reducerer statisk elektricitet, kommer fra et firma, der forhandler netop den slags bolde, og som ikke kan genkende testens resultater.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan skelne mellem, hvad der er målt, og hvad der er en sælgers erfaring, før du køber noget.

Hvis du allerede har tørrebolde: Brug dem endelig. De skader ikke, og de koster ingenting at have liggende.

Hvis du overvejer at købe dem for at spare strøm: Det er den påstand, testen afkræfter.

Hvis du vil ud af skyllemidlet: Start med luftfugtighed og materialevalg. Det er dér, den dokumenterede effekt ligger.

Bliver det ved trods alt andet, så kig på det, du gnider imod hele dagen. Gulvet og skoene er halvdelen af regnestykket.

Tæpper lader nemt, og nålefilt er den værste af dem. Også et lakeret trægulv kan gøre det. Sko med såler af læder, gummi og kunststof kan alle lade op. Hvad der sker, afhænger af kombinationen med gulvet, ikke af sålen alene.

Et konkret greb på kontoret er en antistatisk måtte under stolen og skrivebordet. Den leder ladningen væk, i stedet for at lade den bygge sig op, hver gang du ruller stolen.

Sådan ser rigtigt ud: Du kan gå hen over gulvet og røre et dørhåndtag uden at få stød.

Hvis det kun sker i ét rum: Så er det gulvet dér. Sammenlign med et rum, hvor det ikke sker.

Hvis det kun sker med bestemte sko: Prøv et andet par. Det er kombinationen med gulvet, der afgør det.

Hvis du ruller meget på en kontorstol: Antistatisk måtte er det målrettede greb.

Klæber tøjet stadig, så find symptomet her. Det er rigtigt, når du kan gå hen over gulvet og røre et dørhåndtag uden at mærke noget.

Det sker kun om vinteren. Så er det luftfugtigheden, og det er den vigtigste knap. Skru ned for varmen, dog til mindst 18 grader aflæst på et termometer. Hæv fugtigheden med et tørrestativ, planter eller en skål vand på radiatoren.

Det er altid det samme plagg. Aflæs materialet i sømmen. Kunststof øger risikoen, og uld gør det også — det er derfor en uldtrøje over en polyesterskjorte er en af de værste kombinationer.

Nederdelen klæber til strømpebukserne. Klassisk kunststof mod kunststof. Et bomuldsunderskørt imellem bryder kontakten, og en let fugtig hånd hen over stoffet virker akut.

Du får stød af dørhåndtag hver gang. Åbn dem med håndroden, som er mindre følsom end fingerspidserne. Eller aflad først med en nøgle eller en ring mod metallet.

Det sker kun i ét bestemt rum. Så er det gulvet. Gulvtæpper, især nålefilt, og lakerede trægulve kan begge lade.

Det sker mest på kontoret. Kig på stolen. En antistatisk måtte under stol og skrivebord er lavet til netop det problem.

Du har prøvet alt og overvejer skyllemiddel. Det virker faktisk mod statisk elektricitet i nylon og polyester. Men brug det som sidste udvej, og brug ikke eddike som erstatning — det frarådes.