Sådan fjerner du statisk elektricitet fra tøj

Bolius forklarer mekanismen: statisk elektricitet opstår, når du bliver elektrisk opladet gennem gnidning mellem materialer. Når du derefter rører en ledende genstand som en metaldel, aflades energien og giver et stød.

Gnidningen sker mellem ikke-ledende materialer — for eksempel mellem sko og gulvbelægning eller mellem tøj og møbler.

Bolius peger på fire faktorer, der afgør styrken: gulvtypen, tøjvalget, fodtøjet og hudens tilstand. Tør hud øger risikoen.

Sådan ved du det er rigtigt: Du kan pege på hvad der gnider mod hvad. Det kan være nylonstrømper mod en syntetisk stol eller sko mod et nålefilt-tæppe.

Hvis det især sker om vinteren: det er forventeligt. Bolius bemærker, at vinteren forværrer problemet betydeligt, fordi den lavere indendørs luftfugtighed øger risikoen.

Tør luft er hovedårsagen. Bolius' råd er at reducere varmen indendørs — dog minimum 18 grader — netop for at bevare luftfugtigheden.

Aflæs temperaturen på et almindeligt rumtermometer, og gå ikke under de 18 grader. Under det opstår der andre problemer med fugt og kondens.

Jo større forskel der er på temperaturen ude og inde, jo lavere bliver den relative luftfugtighed indendørs. Og des flere gener med statisk elektricitet.

Sådan ved du det er rigtigt: Generne aftager mærkbart inden for et par dage. Et hygrometer kan bruges til at følge den relative luftfugtighed.

Hvis du ikke kan skrue ned for varmen: tør vasketøj indendørs, eller sæt en skål vand på radiatoren. Begge dele hæver fugtigheden i rummet.

Hvis du bruger en luftfugter: rens den jævnligt. Stillestående vand i beholderen giver bakterievækst.

Bolius' andet hovedråd er at vælge naturlige materialer frem for kunststof, fordi kunststoffibre øger risikoen væsentligt.

Se på plaggets indholdsmærke. Polyester, nylon, akryl og elastan er kunststof. Bomuld, hør, uld og silke er naturfibre.

Det gælder også fodtøjet: Bolius bemærker, at kombinationer af læder, gummi og kunststof påvirker opladningen.

Sådan ved du det er rigtigt: Indholdsmærket i plagget siger overvejende bomuld, uld, hør eller silke. Er der over halvdelen polyester eller nylon, er plagget en sandsynlig kilde.

Hvis dit yndlingsplagg er syntetisk: bær et bomuldslag imellem. Statisk elektricitet opstår ved gnidning mellem to lag, og et naturfiber imellem bryder kredsen.

Hvis det er et helt sæt tøj, der gnider: skift ét lag ad gangen ud, indtil du finder synderen. Det er sjældent alle plagg, der bidrager lige meget.

Skal problemet løses nu, virker fugt hurtigst. Fugt hænderne let, eller gnid en let fugtig hånd hen over plagget udefra.

Vand leder strøm, og fugten giver ladningen en vej ud i stedet for at samle sig.

Bolius anbefaler desuden fugtighedscreme til tør hud, netop fordi tør hud øger opladningsrisikoen.

Sådan ved du det er rigtigt: Plagget holder op med at klæbe til kroppen med det samme. Du får heller ikke stød ved næste metalgreb.

Hvis effekten forsvinder efter en halv time: det er normalt. Fugten fordamper, og ladningen bygger sig op igen. Det er et akut fix, ikke en løsning på årsagen.

Hvis du er ude og ikke har vand: rør ved en større metalflade med hele håndfladen først. Bolius' råd er at "udløse gnisten" ved at bruge en nøgle eller en ring — så rammer afladningen metallet, ikke fingerspidsen.

Vil du undgå selve stødet frem for ladningen, har Bolius tre konkrete greb.

Åbn døre ved at tage på håndtaget med håndroden i stedet for fingerspidserne. Nerveenderne i fingerspidserne er tættest, og stødet mærkes derfor kraftigst dér.

"Udløs gnisten" med en nøgle eller en ring: hold metalgenstanden mod dørhåndtaget, før du selv rører det.

Løft fødderne, når du går, for at mindske gnidningen mod gulvet.

Sådan ved du det er rigtigt: Du kan høre eller se den lille gnist ved nøglen, men mærker den ikke i fingeren.

Hvis du ofte får stød ved bilen: hold på metalrammen, mens du rejser dig ud af sædet. Så aflades ladningen løbende i stedet for at samle sig.

Her er kilderne uenige, og det er værd at vide.

Forbrugerrådet Tænk bekræfter, at skyllemiddel kan gøre tøjet blødere og få det til at dufte. Det kan også fjerne statisk elektricitet i nylon og polyester. Bolius nævner det som en sidste mulighed ved tøjvask.

Men Tænk fraråder det alligevel og kalder skyllemidler helt unødvendige til almindelig tøjvask. Begrundelsen er tredelt: det renser ikke tøjet, det er en ekstra udgift, og miljøet er den vigtigste faktor.

De peger på indholdet. Skyllemiddel indeholder tensider, der forurener vandmiljøet, samt parfume og farvestoffer, der kan være allergifremkaldende. Et stof kaldet dihydrogenated tallow hydroxyethylmonium methosulfate kan ifølge virksomhederne selv belaste vandmiljøet unødvendigt.

Sådan ved du det er rigtigt: Du har taget stilling til afvejningen bevidst — virkningen er reel, men prisen er miljømæssig.

Hvis du overvejer eddike som alternativ: Tænk har ingen dokumentation for, at det virker. Almindeligt vaskemiddel indeholder allerede kalkbindere, så eddike er overflødig.

Hvis dine plagg er håndklæder eller funktionstøj: brug ikke skyllemiddel. Det lægger sig i fibrene og nedsætter både sugeevne og åndbarhed.

Bruger du tørretumbler, er tørrebolde en mulighed. Bolius beskriver deres formål. De hjælper tøj, dyner og puder med at tørre hurtigere og sparer energi. De mindsker statisk elektricitet og blødgør tøjet som et miljøvenligt alternativ til skyllemiddel.

De fungerer mekanisk ved at holde tøjet adskilt i tromlen, så luften kan cirkulere.

Sådan ved du det er rigtigt: Du kan høre boldene banke rundt i tromlen, og tøjet er mindre sammenfiltret, når du tager det ud.

Hvis du ikke bruger tumbler: tørrebolde gør ingen nytte. Hæng i stedet tøjet til tørre indendørs — det hæver samtidig rummets luftfugtighed, hvilket er den egentlige løsning.

Bolius peger på gulvtypen som en af fire hovedfaktorer: tæpper, især nålefilt, og lakerede trægulve kan medføre opladning.

Er det især ved skrivebordet, det sker, anbefaler Bolius at lægge en antistatisk måtte under bordet.

Se også på skoene. Bolius bemærker, at kombinationer af læder, gummi og kunststof påvirker opladningen.

Sådan ved du det er rigtigt: Du kan pege på et bestemt rum eller møbel, hvor det især sker. Det kan også være et bestemt par sko.

Hvis det kun sker ét sted i hjemmet: det er gulvet eller møblerne dér. En antistatisk måtte eller et andet par hjemmesko løser det lokalt.

Hvis det sker overalt om vinteren: så er det luftfugtigheden, og den løses i trin 2 — ikke ved at skifte sko.