Sådan fjerner du rynker fra tøj uden strygejern

Start her, hvis du har tid. Det er den metode, der virker bedst, og den kræver næsten ingen indsats.

Tag plagget ud af tromlen med det samme, mens det stadig er fugtigt. Ryst det ud én gang i luften.

Hæng det på en bøjle. Glat skuldre, kanter og sømme med håndfladen, mens stoffet stadig er fugtigt.

Stoffets egen vægt trækker folderne ud, mens det tørrer. Fugten, der allerede sidder i stoffet, holder fibrene bløde nok til at rette sig ud.

Det er rigtigt, når stoffet føles køligt og klamt mod håndryggen — ikke dryppende vådt. Efter et par timer skal skulderpartiet ligge fladt uden buler.

Hvis plagget har ligget sammenkrøllet i tromlen i timevis, har folderne sat sig. Kør en kort skylning og centrifugering igen, og hæng det op med det samme bagefter.

Hvis dit plag er strikket, så hæng det ikke. Vægten af vandet strækker strik i længden, og formen kommer ikke igen. Læg det fladt på et lyst håndklæde uden fnug i stedet. Vævet tøj som jakker og habitbukser må gerne hænge på bøjle.

Hvis din bøjle er tynd af metaltråd, så byt den ud. En tynd bøjle giver to skarpe mærker i skuldrene på fugtigt stof. Brug en bred eller polstret bøjle.

Det er nødløsningen, når du skal bruge plagget om en halv time. Dampen fra bruseren løsner mange folder.

Hæng plagget på en bøjle så langt fra bruseren som muligt. Det skal have damp, ikke brusevand.

Luk døren, så dampen bliver i rummet. Har badeværelset udsugning, så sluk den under badet. Ellers suger den netop den damp ud, du skal bruge.

Lad plagget hænge efter badet også, mens rummet stadig damper. Tag tid på et ur: 10-15 minutter er nok.

Glat folderne med håndfladen, mens stoffet er varmt og fugtigt. Damp alene gør dem bløde, men det er hånden, der former dem.

Det er rigtigt, når stoffet føles let fugtigt og køligt mod håndryggen, og de største folder er tydeligt blødere at trække ud med fingrene.

Hvis folderne stadig sidder, er de sandsynligvis presset ind af varme — typisk fra en tørretumbler. Fugt alene løsner dem ikke. Gå videre til sprayflasken i næste trin og træk aktivt i stoffet.

Hvis du bor i en lille lejlighed, så tænd udsugningen igen bagefter og luft ud. Luftfugtigheden kan let komme op på 100 procent under badning, hvilket du kan se ved, at spejlet dugger.

Det er den metode, der virker på tørt tøj fra skabet, og den du styrer mest præcist.

Hæng plagget på en bøjle. Spray det jævnt med rent vand fra en sprayflaske, indtil stoffet er ensartet fugtigt. Det skal ikke være vådt.

Tag fat i stoffet på begge sider af folden. Træk forsigtigt ud på tværs af folden — ikke langs med den.

Glat efter med håndfladen, mens stoffet stadig er fugtigt. Slip først, når folden bliver liggende.

Det er rigtigt, når folden bliver synligt fladere, mens du trækker, og bliver liggende når du slipper.

Hvis folden springer tilbage, er stoffet ikke fugtigt nok. Spray en gang mere på netop det sted og træk igen.

Hvis stoffet tørrer, før du når rundt om hele plagget, så arbejd i mindre områder. Spray ét område, glat det, og gå så videre til det næste.

Hvis dit vand er kalkholdigt, så brug demineraliseret vand. Kalk efterlader hvide skjolder på mørkt stof, når vandet fordamper.

Hvis plagget er af uld, virker samme greb. Fugt gør det lettere at fjerne folderne og forme plagget. Læg det fladt bagefter i stedet for at hænge det, hvis det er strikket.

En steamer er bygget til opgaven. Den er hurtigst til hængende tøj og til at friske et plag op mellem vaske.

Hæng plagget på en bøjle. Før damphovedet langsomt nedad. Hold en hånds bredde fra stoffet, altså omkring 5-10 centimeter, målt med din egen håndflade som tommestok.

Træk let i stoffets underkant med den anden hånd, mens du damper. Det er trækket, der glatter — dampen gør bare fibrene eftergivende.

Det er rigtigt, når folderne forsvinder, mens du fører hovedet ned over dem, og stoffet kun er let fugtigt bagefter.

Hvis plagget bliver gennemvådt, fører du hovedet for langsomt eller holder det for tæt på. Øg afstanden og gå hurtigere ned.

Hvis dit stof er silke, så hold ekstra afstand. Direkte damp kan efterlade runde skjolder på silke.

Hvis du forventer en skjortefinish, bliver du skuffet. En steamer erstatter ikke et strygejern på en skjorte. Den flade, præcise finish på krave og manchetter kan den ikke levere. Til alt andet hængende tøj er den fin.

Det er trinnet med den eneste reelle risiko for at ødelægge plagget. Brug det kun til et enkelt sted, ikke til hele plagget.

Fugt området let med sprayflasken først. Varme uden fugt glatter ikke — den brænder.

Hold hårtørreren mindst 20 centimeter væk, målt som en underarms længde fra albue til håndled. Brug den laveste varmeindstilling, aflæst på apparatets kontakt.

Bevæg hårtørreren hele tiden. Stå aldrig stille over ét punkt.

Træk samtidig let i stoffet med den anden hånd. Det er kombinationen af fugt, træk og lidt varme, der glatter.

Det er rigtigt, når folden glatter ud, mens du trækker, og stoffet føles lunt mod håndryggen — ikke varmt.

Hvis dit stof er polyester eller et andet syntetisk materiale, så vær særligt forsigtig. Bliver varmen for høj, opstår der blanke mærker i overfladen, og de kan ikke fjernes igen. Hold ekstra afstand, og bliv på laveste indstilling.

Fortryd-vejen: Ser du en blank plet begynde at opstå, så stop og flyt hårtørreren væk med det samme. Lad stoffet køle af. Prøv derefter at dampe stedet forsigtigt fra vrangsiden. Er fibrene smeltet, kan det ikke reddes — så bliver mærket siddende.

Brug ikke hårtørreren i badeværelset, mens der står vand i vasken eller i brusekabinen. El og vand er en alvorlig kombination.

Det bedste greb er at undgå folderne fra starten. Det koster ingen tid.

Rul plagget stramt op i stedet for at folde det. Det gælder både i kufferten og i skuffen.

Et fold giver en skarp kant, hvor fibrene presses sammen på én linje. En rulle fordeler bøjningen jævnt over hele stoffet, så der ikke opstår et knæk.

Det er rigtigt, når du ruller plagget ud igen, og der ikke er skarpe, lige linjer i stoffet — kun bløde bøjninger.

Hvis du pakker en kuffert, så rul det, der krøller lettest: skjorter, bluser og tynde bukser. Læg dem øverst i kufferten, så de ikke presses flade under det tunge.

Hvis dit plag er strikket, så rul det løst. Strik skal ikke strammes op, for det trækker masken skæv.

Hænger du tøj til tørre inde flere gange om ugen, tilfører du boligen en betydelig mængde vand.

Der bliver 2,5 til 3 liter vand tilbage i tøjet efter en vask, aflæst som vægtforskellen på vådt og tørt vasketøj. Det vand skal ud af boligen igen. Ellers ender det i vægge og møbler.

Vælg rummet med omhu. Badeværelset er det bedste sted, fordi det er bygget til vand. Kan det ikke lade sig gøre, så tag det største rum, du kan lufte grundigt igennem et par gange dagligt. Soveværelset er det værste valg, fordi der ofte er koldt og allerede fugtigt.

Luft ud med gennemtræk tre gange dagligt i 5-10 minutter, målt på et ur. Om vinteren rækker fem minutter.

Det er rigtigt, når du aflæser et hygrometer på væggen og ser en relativ luftfugtighed på 25-60 procent. Om vinteren skal tallet ligge under 45 procent, om sommeren under 60.

Hvis der står dug på ruderne, så mål hvor langt den går ind. Går duggen mere end 2 centimeter ind på glasset fra karmen, målt med en lineal, er luftfugtigheden for høj.

Hvis der lugter indelukket eller af mug, eller bundlisterne i vinduerne er fugtige og misfarvede, kan det være tegn på skimmelsvamp. Så er det ikke tørresnoren alene, der er problemet.

Hvis nogen i husstanden har astma, så tag det alvorligt. Høj luftfugtighed kan gøre det sværere at trække vejret, og vedvarende fugt kan føre til skimmelsvamp og råd.

Jo mindre vand der er i tøjet, jo hurtigere tørrer det — og jo mindre fugt afgives til rummet.

Sæt en ekstra centrifugering på, før du tager tøjet ud. Det kan hive omkring en ekstra liter vand ud af vasketøjet, som så ikke skal fordampe inde i boligen.

Har du en altan eller en have, så sæt tøjet ud tidligt på dagen og hent det ind til aften. Så er en stor del af fugten røget, før tøjet kommer indenfor.

Det er rigtigt, når tøjet ikke drypper, når du løfter det ud af tromlen, og det føles klamt frem for vådt.

Hvis dit plag er af uld eller silke, så spring den ekstra centrifugering over. De tåler den ikke. Tryk i stedet vandet ud i et håndklæde uden at vride.

Hvis du overvejer at hænge tøjet på radiatoren: lad være med en elradiator. Den kan selvantænde med tøj over sig. På en almindelig vandbåren radiator kan du hænge et enkelt plag, men du nedsætter radiatorens virkning, og termostaten sender så ekstra varmt vand igennem.

Står plagget stadig med folder, så find symptomet her.

Folderne er blevet blødere, men er der stadig. Fugten har virket, men du har ikke trukket i stoffet. Fugt gør fibrene formbare — hånden skal gøre resten. Spray igen og træk aktivt på tværs af hver fold.

Der sker slet ingenting, uanset hvor meget du fugter. Folden er sandsynligvis brændt ind med varme, typisk fra en tørretumbler på et højt program. Den slags folder kræver et strygejern eller et renseri.

Stoffet er blevet vådt i pletter i stedet for jævnt fugtigt. Sprayflasken giver for grove dråber. Hold den længere væk, eller spray ud i luften og lad plagget gå igennem tågen.

Der er kommet hvide skjolder, hvor du sprayede. Det er kalk fra vandet. Brug demineraliseret vand næste gang. Skjolderne går som regel af ved næste vask.

Trøjen er blevet længere, efter den hang til tørre. Den er strikket, og vandets vægt har trukket den ud af form. Læg strik fladt til tørre. Prøv at forme den tilbage i fugtig tilstand, mens den ligger fladt.

Der er kommet en blank, glinsende plet. Hårtørreren eller et strygejern har været for varmt på syntetisk stof. Mærket er permanent, og et renseri kan ikke fjerne det.

Kun kraven og manchetterne ser krøllede ud. Ingen af metoderne herover giver en skjortefinish. Det kræver et strygejern, og det er netop kraven og manchetterne, der kun kan blive skarpe med jern.